Parallel - justits

Abu Laban har også parallelle versioner af alt andet. Én til menigheden, og én til alle andre, ikke mindst danske politikere og medier.

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3085406/
200.000 kr. i blodpenge skal stoppe bandeopgør
Imam Abu Laban opfordrer til, at der bliver betalt såkaldte blodpenge til den familie, som lørdag mistede den 24-årige Ammar Hasan.
Af frygt for yderligere repressalier og bandeopgør på Nørrebro vil Abu Laban, imam og islamisk overhoved i København, i morgen opfordre til, at der bliver betalt såkaldte blodpenge til den familie, som lørdag mistede den 24-årige Ammar Hasan.
I første omgang vil imamen opfordre familien til den dørmand, som dræbte Ammar Hasan ved spillestedet Rust, til at betale ca. 200.000 kr. som bod for drabet. Lykkes det ikke, vil Islamisk Trossamfund, der hører til i moskeen på Dortheavej i Nordvest, selv rejse pengene.
»Skal vi undgå hævn, mener jeg, at løsningen er blodpenge. Det er normal praksis blandt muslimer, at der betales til den afdødes familie, og det er bedre end yderligere skyderi,« siger Abu Laban.
Fremtidens krige
og konflikter, er her allerede , og har været det længe. 95 % af alle krige siden 1945, har været borgerkige. Forskellen fra 1945 til nu er, at vi har importeret potientialet for disse konflikter til vores fungerende stater. Med et muligt katastrofalt resultat. Abu Laban ovenfor og Nørrebro pt. er bare småsymptomer på noget langt større der sker hver dag under fødderne på os, men som vi kun bemærker i pinsomme ryk. Jeg benyter anledningen til at bringe disse - ikke dagsaktuelle, men bare aktualiserede boganmeldelser:
- Staternes sammenbrud og humanismens korsriddere
Philippe Delmas: The Rosy Future of War
236 siderOversat af Christohper Atamian og Camilla Hewitt. Orig. tit.: Le bel avenir de la guerre.
"The primary problems of security today are not the desire for power or expansion, but rather the breakdown of States."
Den franske militæranalytiker og den tidligere franske udenrigsministers rådgiver, Phillip Delmas, opponerer i sin bog The Rosy Future of War mod holdbarheden i de to principper, der ofte fremføres som de principper, der skal regulere fremtidens verdensforhold - nemlig frihandel og internationale love/konventioner.Økonomisk integration (globalisering), demokrati og menneskerettigheder er ikke stærke nok til at regulere verdensforholdene.
At forsøge at forebygge krig ved at omgå eller nedbryde staters suverænitet har derimod katastrofale følger.Han forudser således en Thomas Hobbesk verden, præget af krig og væbnede konflikter som følge af staters nedbrydelse grundet disses manglende legitimitet.
På globalt plan er antallet af væbnede konflikter stigende. Dette skyldes ikke længere staters styrke eller ideologisk aggression, men snarere fallerede staters svaghed og sammenbrud. Grundet etniske uoverensstemmelser og verdenssamfundets udenomsstatslige forsøg på gennemtvingelse af internationale konventioner ,undergraves staternes legitimitet.
Verden er magtesløs overfor denne udvikling pga. det utopiske juridiske system (internationale konventioner). Disse giver nok individet rettigheder, men hvis staten er svag, vil disse gøre den endnu svagere, da rettigheder kun kan påberåbes inden for en legitim og suveræn stat.
Vesten skal ifølge Delmas undlade at forsøge at eksportere demokrati og menneskerettigheder til ustabile samfund, da dette intet vil løse og liden relevans har i virkelighedens verden - i den 3. verden med dens manglende kulturelle og statslige forudsætninger.
USA og Europa bør ifølge Delmas finde nye måder at eksportere stabilitet på end ved idealistiske luftkasteller. Stabiltet og magt bør gå forud for demokrati og rettigheder.
I stedet burde man ideelt set hjælpe den 3. Verden med at stabilisere staternes legitimitet; befolkningsudviklingen skal under kontrol, korruptionen skal mindskes, administrationen skal styrkes. Folk skal føle, at staten er der, og at den er med dem. Følelsen af enhed, et ordnet statsligt system og politisk stabilitet er forudsætningen for alt andet - herunder rettigheder og demokrati.
Men der er en bevægelse, der står i vejen for en sådan realpolitik. Det er den ideologiske humanisme, der i sin idealistiske samfunds- og statsforståelse er farligt naiv. Delmas analyse går her på humanismens "ydre mission" og dens måde at fortolke verdens konflikter på. Logikken er dog den samme, som vi ser i humanismens "indre mission", som den ytrer sig i debatten om flygtninge og om det multietniske "samfund". Jens C. Cini
De nye gamle krige
Martin van Crevald
The Transformation of WarFree
Press 1991New York
"Once the legal monopoly of armed force, long claimed by the state, is wrested out of its hands, existing distinctions between war and crime will break down much as is already the case today in places such as Lebanon, Sri Lanka, El Salvador, Peru, or Colombia."
Den israelske militæranalytiker og militærhistoriker (Hebrew University of Jerusalem) Martin van Crevald ser i dette værk med kritiske øjne på Vestens fremtidige mulighed for konfliktløsning og overlevelse. Van Crevalds tager som udgangspunkt den menneskelige aggression som et eksistensvilkår, men efterviser her, hvorledes verden siden den kolde krigs ophør har bevæget sig ind i en "post-clausewitzsk æra" m.h.t. kriges mål og midler.
Med en omsiggribende instabilitet mellem "non-national states" og udvikling af væbnede konflikter, der må betegnes som "subnational conflicts" eller "lower intensity conflicts" med førelse af "asymmatric" eller "littoral warfare" forudser van Crevald et sammenbrud i den konventionelle krigsførelse.
Som følge af denne udvikling, der i fremtiden ikke vil begrænse sig til den 3. Verden, ophører krig med at kunne siges at være "en fortsættelse af (statslig / national) politik med andre midler".
Istedet forudser van Crevald væksten af den såkaldte ikke-trinitariske krig - d.v.s. krige hvor den trinitariske struktur med delingen mellem stat, militær og folk er opløst.
"As the spread of low-intensity conflict causes trinitarian structures to come tumbling down, strategy will focus on obliterating the existing line between those who fight and those who watch, pay, and suffer."
Van Crevalds beskrivelse af fremtidens konflikter har mange lighedspunkter med hans beskrivelse af middelalderens og det 17. århundredes krige - krige hvor "sociale, økonomiske and religiøse motiver var håbløst sammenvævede," hvor "lejesoldater plyndrede landområder på egne vegne og endda byggede fæstninger, hvor indsamlet bytte og gidsler kunne opbevares for udbetaling af løsepenge."
Der var stort set ingen skelnen mellem soldater og civile, og civilister udsattes for frygtelige overgreb. I modsætning til disse tidlige europæiske konflikter og det 16. og 17. århundredes religionskrige, blev krige imidlertid efter Trediveårskrigen til en vis grad reguleret, idet krigsførelsen og befolkningernes underhold underlagdes stater, der tilpassede krigsførelse og aggression udfra visse fællesnormer for adfærd f.eks. overfor krigsfanger og civilbefolkning.En tilbagevenden til scenarierne fra før denne regulering, hvor staterne vil være ude af stand til at håndtere de ikke-trinitaristiske krige, er dog hvad van Crevald forudser.
I bogens sidste kapitel om fremtidens krige, påpeger van Crevald således de faretruende implikationer, der ligger i det forhold, at man f.eks. i Frankrig har omkr. 50 lokalområder, hvor det franske politi og andre myndigheder ikke længere er i stand til at opretholde statens legitimitet - herunder bl.a. det indvandringsprægede Strassburg, ironisk nok ligeledes hjemstedet for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
- Jesper M. Rosenløv