Flemming Rose interwiever Oriana Fallaci

et uddrag fra JP: (Fl. Rose foto © webmaster)
Venstrefløjen i Europa er ikke længere en stor fan af dig for nu at sige det mildt, men der var engang, da du nærmest var et ikon for den og gik
forrest i kritikken af Vietnam-krigen.

»Nej,« siger Fallaci og ryster demonstrativt på hovedet, »det er ikke sandt. En anarkist som mig kan ikke være ikon for disse mennesker, som inderst inde er bolsjevikker. Jeg tilhører ikke nogen. Nu skal jeg fortælle dig en historie. I 1967 tog jeg til Saigon i Sydvietnam og skrev nogle meget kritiske ting fra fronten. Det var kommunisterne meget glade for at læse, og de inviterede mig til Hanoi i Nordvietnam, fordi de regnede med, at jeg var på deres side, men hos dem oplevede jeg et stalinistisk, fascistisk regime, det værste jeg har set, og jeg skrev endnu mere kritisk fra Nordvietnam, end jeg havde gjort fra Saigon. De blev meget sure og svinede mig til.
- Det store mirakel for et frit menneske er, at det ikke kan kontrolleres. Sådan nogen som mig proklamerer en sandhed, når vi finder den, nogle gange er den til fordel
for venstrefløjen, andre gange for højrefløjen. Begge parter begynder at
hade én, når de finder ud af, at de ikke kan sætte etikette på dig.«
Du mødtes med pave Benedict XVI sidste år, hvad talte I om?

»Det var et møde mellem to frie sjæle. Jeg var hans første private gæst
efter indsættelsen, en erklæret ateist, det har jeg respekt for, de er
kommet langt, de er blevet meget liberale til forskel fra islam. Jeg har
stor tiltro til Ratzinger, han er en stor tænker, han er en mand, der
tror på fornuften, han søger efter forbindelser mellem tro og fornuft,
og så forsvarer han Vesten og vores værdier, når han siger, at det
virker, som om Europa ikke længere kan lide sig selv. Det er meget
vigtigt.
Jeg er selv optaget af det udbredte selvhad, som præger Europa.
Det var præcis den problemstilling, der var baggrunden for vores møde.
Han græder over Europa, irettesætter Europa, vi er forbundsfæller. Han
gør det pænt, mens jeg gør det brutalt, men tag ikke fejl, intellektuelt
er han meget streng. Jeg tror på, at Ratzinger vil beskytte Europa og
forsvare Vesten, men det er ikke noget let job, han har. Det er svært at
være præsident eller konge for et land, det er svært at male og skrive,
men at være pave, mama mia, mama mia, men jeg tror på ham. Da jeg
fortalte ham, at jeg var ateist, sagde han: "Hvis du ikke tror på Gud,
så opfør dig, som om han fandtes". Det er genialt sagt.«

Dit opgør med islam har frastødt mange af dine tidligere fans. Hvordan
ser du selv forbindelsen mellem det, du har skrevet tidligere og så de
seneste tre bøger om islam?

»For det første har jeg aldrig solgt så mange bøger, som de seneste fire
år. De tre bøger om islam har solgt flere end fem mio. eksemplarer i
Italien. For det andet laver jeg i dag nøjagtig det samme som tidligere.
Vi står over for en ny fascisme i Europa, en islamisk fascisme. Jeg ønsker ikke deres profet, deres koran, deres burka, deres chador, deres fem bønner om dagen, de kan tage hjem og dyrke deres religion, værsgo, men bring den ikke ind i mit hus, jeg vil ikke opgive min frihed. - Muslimerne ønsker ikke vores frihed, de aner ikke, hvad det er. De er guds slaver, de forstår ikke begreber som personligt valg og uafhængighed.
- Jeg har været meget heldig takket være mine forældre og en lang tradition i familien, jeg er blevet opdraget i frihedens religion, og når man har at gøre med fascister, så må man gå i krig. Punktum. Jeg føler ikke noget særligt i denne situation. Det er ikke principielt nyt, for mig hænger det sammen med tidligere erfaringer i mit liv. Jeg var 14 år, da jeg blev partisan. Mine forældre befalede mig at gøre det, og tak for det. Nu er jeg gammel og skal snart dø, og jeg gør præcis det samme som dengang. Ringen bliver sluttet, men desværre forstår din og yngre generationer det ikke. Det vil I aldrig komme til, I kan læse nok så meget, men I har det ikke i øjnene, i hukommelsen, I har ikke set de ting, jeg så som barn, den slags glemmer man aldrig, det forbliver et sår på sjælen.«
- »Det gælder også vores misforståelse af, hvad tolerance er. Det er demagogi, værsgo' kom indenfor, vil I have lov til at bygge en moske, jamen værsgo, men hvorfor skal muslimer have lov til at bygge en moske? Jeg vil ikke have deres fandens moske, for de giver ikke mig lov til at bygge bare et lille kapel i deres lande. Jeg er ikke et religiøst menneske, jeg ønsker ikke en situation, hvor folk kan blive tvunget til at tro, jeg er anti-klerikal, og det indebærer i vor tid at være anti-islam, fordi den kristne kirke nu er så liberal, at den ikke gør krav på os, men islam vil straffe os, hvis vi ikke er muslimer, de ønsker at erobre verden, det står i deres Mein Kampf, Koranen, og det er tåbeligt ikke at tage det, der står i den, alvorligt. De mener det. De erklærer sig som vores fjender. Al den snak om moderat og radikal islam, god eller dårlig islam. Det er sludder. Der findes én islam, og den står i koranen.«

Respekt for mennesket
»Uden kristendommen havde vi ikke haft renæssancen, oplysningstiden eller Den franske Revolution, som trods sine forbrydelser byggede på respekt for mennesket. Og ingen liberalisme uden kristendom. Og heller ikke den nuværende opvågning af kvinder. Kristendommen er en
uimodståelig provokation, et væddemål, mennesket indgår med sig selv.
Det er det individuelle valgs kult, du vælger, og du er ansvarlig, så ansvarlig, at du ryger i helvede, hvis du har opført dig rigtig skidt, og hvis du har gjort en masse godt, kommer du i paradis, dette eventyr om helvede og paradis, for søren hvor er det intelligent! Rødderne til
vores frihed ligger i den enkeltes ret til at vælge. Jeg finder det rationelt, at folk som os tror på friheden til at vælge og på retten til at smile og le og tegne Muhammed. Jeg må sige, at jeg på trods af alt er
ret stolt af den del af verden, som vi tilhører. Vi har faktisk gjort det ganske godt. Vi har skabt fantastisk arkitektur, kunst, bygget veje, udviklet maskiner og rejst til månen og Mars. Jeg burde have været død for længe siden, men jeg har overlevet, og jeg har kunnet være produktiv, man har sørget for mig med kemoterapi, radioterapi og andre ting, og det er også vores kulturs fortjeneste. Desværre er folk ikke længere modige, men vores civilisations væv, dens tekstur er af en sådan karakter, at vi simpelthen må vågne op på et eller andet tidspunkt.«
- Fallaci er ikke let at få fat i og med god grund. Hun er blevet truet på livet adskillige gange, og de seneste fire år har hun levet under FBI's beskyttelse. Hun går aldrig på restaurant eller besøger venner, fordi hun gider ikke belemre dem med bevæbnede vagter, det er heller ikke let at skulle flyve, fordi himmel og jord sættes i bevægelse, når hendes navn står på en passagerliste. FBI har forbudt hende at tale til dem, der fremsætter trusler i telefonen, men hun kan ikke dy sig. Af en eller anden grund taler de altid fransk.
Og så er der selvfølgelig Muhammed-tegningerne, som har optaget Fallaci stærkt. De dage i februar, da danske ambassader blev sat i brand og danske varer blev boykottet, klippede hun et dansk flag ud og satte det i vinduet.
»Karikaturerne var en ekstrem vigtig begivenhed, et vendepunkt. Jeg var målløs. De viste, at sameksistens er en illusion. Folk forstår end ikke humor og ironi, de er ikke i stand til at le, og nægter os andre den ret. Det er folk, der brænder ambassader, kirker og flag, når man laver en karikatur om paradis, der er løbet tør for jomfruer. Satire er en litterær genre, der har flere tusinde år på bagen, Aristofanes, Seneca,
Rablais, Voltaire, vi fik satiren af grækerne, den har altid været et kulturelt udtryk i Vesten, det er en del af, hvem er, det er integreret i vores tænkning, vores moral. Da urolighederne brød ud, kontaktede folk mig for at få en erklæring, men jeg havde ikke noget at sige, så jeg gav mig til at lave en karikatur af Muhammed. Den forestillede en sensuel udveksling af blikke mellem en hunkamel og profeten med alle hans
hustruer stillet op. Kamelen og hustruerne var iført burka, men tegningen blev ikke god, så jeg smed den væk. Jeg fortalte om den til en prisoverrækkelse. Det udløste en skandale i Italien, hvor en muslimsk organisation forsøgte at få mig sagsøgt. For en tegning, som ingen havde set, og som end ikke eksisterer.«

Politikens troværdighedsproblem
hedder Tøger Said Al Faden. Hvorfor ikke gøre ham til chefredaktør på Dagens Nyheter ? Her ville han være blandt ligesindede. Politiken er ikke en dårlig avis. Med en god chefredaktør - som Pundik var - og nogle bedre læsere, ville den igen være en offenlig stemme der kunne tages alvorligt.
Nasar Khader her fra Fokus. Se også Uriaspostens udskrift :






Grattis, Lilleprinsen

den svenske konge fylder 60. Lykønskninger herfra, han har klaret det godt. Og han skal endda udholde en anti-monrakisme som er helt ukendt i Danmark. Fra naivister, der mener kongedømmet er"udemokratisk" og fra "vänstern" - som har villet afskaffe ham siden 1932, har haft flertal for det i Riksdagen, men ikke tør fordi der er flertal for Kongehuset i befolkningen. Og "eliten" der som venstrekosmopolitter ser ethvert nationalsymbol som et udtryk for vederstyggelig nationalisme. (Én af grundene til at det i den grad er lykkedes dem at afmontere den svenske nationalstat - her forstået som sammenfald af kultur, sprog, etnicitet og religion indenfor samme grænser.)
Men hvem gider kan tage en primitiv og uplyst almue alvorligt i en "Richard Florida-tid" Vel , Marianne Jelved ? "Vi degne (R) alene vide."
Se bare artiklen her i sossernes hoforgan. Ikke en chance for nedrakning , går deres næse forbi:
Carl Gustaf – en såpastjärna


Gyldendal fascister?
skal nok opfattes som et forskræp til Flemming Roses kommende interview med hende. Det blir´ikke kedeligt:
Oriana Fallaci, italiensk forfatter, langer voldsomt ud efter danske forlæggere, fordi de ikke udgiver hendes islamkritiske bøger.
Oriana Fallaci-New York/København
»De er kujoner, jeg har altid solgt godt i Danmark, hvorfor vil man pludselig ikke udgive mig? Tænk at der ikke er et eneste forlag, der har bare en lille smule rygrad og mod til at udgive en af mine tre bøger om islam i et oplag på 1.000 eksemplarer,« siger Oriana Fallaci.
Hånlig latter
Hun har kun hånlig latter til overs for antagelsen, om at forlæggerne måske ikke mener, at hendes bøger vil sælge i Danmark. »Jeg er en bestseller i Sydkorea, jeg udkommer i Rusland, hvor jeg aldrig udkom under kommunismen, i små europæiske lande og de fjerneste lande, Japan også, jeg har altid haft et stort publikum i Danmark og havde et godt forlag, men nu vil man ikke udgive mig. Jeg bliver censureret som af et fascistisk regime. Hvorfor? Man kommer til at tænke på danskernes samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig,« tilføjer Fallaci.
Forfatter: »De er kujoner!«

Danske imamer støtter svenske særkrav
hvilket ikke bør komme bag på nogen.
Det må smerte enhver der stod bag den tidligere regering, at de blev stoppet i deres forehavende i 2001, så den dag der er folkeligt flertal for Laban og Petersens ønsker, ligger langt, langt borte. Hvis nogensinde.
Kristeligt Dagblad 29. april
Sveriges største muslimske organisation stiller krav om særregler for de svenske muslimer. Danske imamer støtter flere af ideerne og ser dem gerne indført i Danmark
Af Karin Dahl Hansen
Den danske imam Abdul Wahid Petersen er enig med formanden for den største svenske muslimske forening i flere af dennes forslag om, at muslimer skal særbehandles. Han er således enig i, at muslimske børn bør undervises af imamer, når de skal lære om islam, ligesom han støtter ideen om kønsopdelt undervisning i svømning og gymnastik.
- Jeg har længe undret mig over den måde, vi har undervisning i religion i skolerne på i Danmark. Man siger, det ikke er forkyndende undervisning, men det kan være problematisk, at den, der underviser, bekender sig til én tro. Derfor burde der i alle religioner blive undervist af en lærer, der selv havde den pågældende tro, uden at undervisningen af den grund bliver missionerende, siger Abdul Wahid Petersen.Han kan også tilslutte sig kønsopdeling i gymnastiksale og svømmehaller. Sådan var det, da han var dreng, og det burde være nemt at indføre igen. [...]
Hans kollega, imam Abu Laban, der er tilknyttet Islamisk Trossamfund, finder de svenske krav rimelige og er sikker på, at mange af dem med tiden vil blive indført i både Sverige, Danmark og mange andre vestlige lande.
- De svenske muslimer er lidt mere avancerede end os her i Danmark. Nu begynder de med at stille en lang række krav op til det svenske valg, og så får de gradvist indført nogle af deres krav, forudser han.
- Han peger på, at den canadiske provins, Ontario, for nylig var ved at få sharia-lov indført i forbindelse med familiestridigheder i muslimske familier. Forslaget faldt til sidst, men det kommer igen, mener Abu Laban.

Købe demokrati
eller man skulle måske snarere sige, "Stjæle-demokrati".
To ting bliver spændende ved dette valg: Synker valgdeltagelsen yderligere (96.4 % i 1976 - 81% i 2002) - og: Hvilke metoder vil SAP tage i brug for at bevare magtmonopolet ?
Da jeg mener de efterhånden mange invandrerstemmer bliver udslagsgivende, er det her man skal holde øje. Samt naturligvis ved de sædvanlige tilfælde af valgfusk, gjort mulige af det svenske valgsystem.
LO satsade sex gånger mer pengar per invånare på en socialdemokratisk seger i valet 2002 än vad Bushkampanjen spenderade i det amerikanska presidentvalet 2004.
Det visar en ny rapport, Naturlig samverkan eller demokratiskt problem – Om LO, pengarna och partiet. Satsningarna gjordes trots att endast en minoritet av LO:s medlemmar röstade på (s) i valet och att en majoritet av medlemmarna motsätter sig de enorma överföringarna till partiet.
- Enligt den amerikanska valmyndigheten spenderade Bushkampanjen i det senaste presidentvalet motsvarande 9,5 kronor per amerikan, medan LO i valet 2002 lade ca 57 kronor per svensk på en socialdemokratisk seger. Det är sex gånger mer.
Det är anmärkningsvärt att LO-ledningen lyckas fortsätta med miljonrullningen trots att endast 45,6 av medlemmarna röstade på socialdemokraterna i senaste valet och trots att en stor majoritet motsätter sig det ekonomiska stödet till partiet,
säger Fredrik Segerfeldt, en av författarna till rapporten.
Timbro
Enpartistaten

For the record
69 prosent av tenåringene som ble anmeldt for ran i Oslo i fjor har ikkenorsk etnisk opprinnelse. Pakistanere og somaliere dominerer.
- Resultatet er entydig: Ungdom med utenlandskfamiliebakgrunn er sterkt overrepresentert. Av 276 registrerte anmeldte gjerningsmenn i fjor, var 190 avikke-norsk opprinnelse. Etnisk norske personer utgjorde 31prosent av de anmeldte.
Til sammenligning utgjørinnvandrere rundt 20 prosent av befolkningen i Oslo.
To av tre ranere har innvandrerbakgrunn

Moderne retshåndhævelse?
alt for husfreden...................
"Vi har sendt dem tilbage til Vollsmose med imamerne. Der er en signalværdi i det, og når vi indgår et samarbejde med imamerne, overholder vi det også. Vi søger at undgå en konfrontation," siger politiinspektør Johnny Schou.
Politi og imamer i samarbejde mod uroligheder