Luderjournalistik
er et udtryk man normalt bruger om lokalaviser, hvis "redaktionelle stof" bruges tuil at pakke reklamer ind i. Her på bloggen bruger vi det om fhv. konservative ministre, der lader sig hyre af Politikens hus til at lave en avis om til en oppositionspamflet mod den borgerlige regering. Om der er noget kød på Haarder historien, kastede en gennemlæsning af artiklerne ikke videre lys over, men svine en erfaren og hæderlig minister til, det kan man jo altid fylde agurketiden op med.
I Svens Ove Gade tid var Dagens debat på side 2 faktisk læsværdig
fordi den på én gang var intelligent og aldeles uforskammet. Nu dag er den
bare småpinlig. Idag går den "vid" ud over Lars Hedegaard med anledning
af hans Information artikel fornylig
foto © webmaster
Historikeren Lars Hedegaard er i dag mest kendt som en af de sure, gamle mænd i Berlingske Tidendes daglige spalte 'Groft Sagt'.
Men sådan har det ikke altid været. Hedegaard har skam også været en ung, glad gut fra Horsens, der i 60'erne mødte op til politiske møder hos Socialistisk Ungdoms Forum iført hjemegnens obligatoriske slips.
Det beretter han ganske lunt om i Information, hvis læsere også bliver indviet i, hvordan han nægtede at bestige en pyramide af stole, som vennen og bysbarnet, forfatteren Henning Mortensen, havde stablet op på et bord i et forsamlingshus i Århus, hvor SUF drak gravøl efter et deprimerende dårligt folketingsvalg. Det var tider, forstår man, skønt kassereren røg i spjældet for at have hugget af kassen:
'For andre blev SUF en gennemgangslejr på vej til mere bestandige holdninger og organisationer. Selv endte jeg i slutningen af 1960'erne hos trotskisterne. Mange blev maoister. Flere af de senere medlemmer af Blekingegadebanden havde været inde at vende hos SUF.'
- - -
Ja, Lars Hedegaard blev ganske rigtigt trotskist og prædikede den socialistiske verdensrevolutions uomgængelige nødvendighed fra sin lærerstol på Københavns Universitet.
Men da var de glade ungdomsminder begravet i munkemarxistisk alvor, men det skriver han ikke om i Information.
Det kunne ellers være interessant at vide, hvordan vejen har formet sig fra den grænseoverskridende solidaritet i 4. Internationale til tjansen som linjebetalt muslim-hader på Berlingske Tidende.
Der er jo også IRA og ETA
fra Groft Sagt:
Rettidig omhu Det er glædeligt, at indvandrerorganisationen Idfad med kampagnen »Fælles front mod terrorisme« minder herboende muslimer om, at et tip til PET også er en hjælp til dem selv, fordi det eventuelt kan forhindre nye terrorangreb. Det er også glædeligt, fordi organisationen hermed indrømmer, at visse herboende muslimer har et problem med de spilleregler, det danske samfund bygger på. Tag nu bare den herboende, dansk gifte pakistaner, der blev citeret i Politiken forleden. Mens dele af hans hjemland Pakistan indfører taleban-love og bl.a. forbyder mandlige læger at behandle kvindelige patienter, udtaler han frejdigt: »Måske kan I nu se, at Vestens såkaldte frihedsbegreber som demokrati og personlig frihed har spillet fallit«.
Han tilføjer for illustrationens skyld, at terror »sagtens kan ske i Danmark«, for »muslimer er trætte af stigmatisering«. Det er her, at undertegnede får lyst til at spørge PET, hvornår bemeldte pakistaner forhøres om, hvad han måtte vide om herboende terrorister? Samme spørgsmål kan man rejse i forhold til de imamer, der prædiker død og ødelæggelse over USA og dets allierede: Hvad venter PET på? Bomben?
Hvis det er rigtigt, at ordet er et sværd, så tag dog terroristernes apologeter på ordet og undersøg, hvordan tingene hænger sammen. En større forhørskreds udspringer ikke af et ønske om stigmatisering, men om rettidig omhu og om at beskytte danske statsborgere i forhold til død og lemlæstelse, hvilket – hvis nogen skulle have glemt det – er en stats primære funktion. Den dag, vi ikke tør eller vil mønstre et selvforsvar, er der ikke længere noget selv tilbage.
Mikael Jalving
tegning JP-København
"Integrationen" æder politikere
.........og partier
I Svens Ove Gade tid var Dagens debat på side 2 faktisk læsværdig
fordi den på én gang var intelligent og aldeles uforskammet. Nu dag er den
bare småpinlig. Idag går den "vid" ud over Lars Hedegaard med anledning
af hans Information artikel fornylig
foto © webmaster
Historikeren Lars Hedegaard er i dag mest kendt som en af de sure, gamle mænd i Berlingske Tidendes daglige spalte 'Groft Sagt'.
Men sådan har det ikke altid været. Hedegaard har skam også været en ung, glad gut fra Horsens, der i 60'erne mødte op til politiske møder hos Socialistisk Ungdoms Forum iført hjemegnens obligatoriske slips.
Det beretter han ganske lunt om i Information, hvis læsere også bliver indviet i, hvordan han nægtede at bestige en pyramide af stole, som vennen og bysbarnet, forfatteren Henning Mortensen, havde stablet op på et bord i et forsamlingshus i Århus, hvor SUF drak gravøl efter et deprimerende dårligt folketingsvalg. Det var tider, forstår man, skønt kassereren røg i spjældet for at have hugget af kassen:
'For andre blev SUF en gennemgangslejr på vej til mere bestandige holdninger og organisationer. Selv endte jeg i slutningen af 1960'erne hos trotskisterne. Mange blev maoister. Flere af de senere medlemmer af Blekingegadebanden havde været inde at vende hos SUF.'
- - -
Ja, Lars Hedegaard blev ganske rigtigt trotskist og prædikede den socialistiske verdensrevolutions uomgængelige nødvendighed fra sin lærerstol på Københavns Universitet.
Men da var de glade ungdomsminder begravet i munkemarxistisk alvor, men det skriver han ikke om i Information.
Det kunne ellers være interessant at vide, hvordan vejen har formet sig fra den grænseoverskridende solidaritet i 4. Internationale til tjansen som linjebetalt muslim-hader på Berlingske Tidende.
Venstrefløjen: om at være socialist før syndefaldet
Information 16. juli 2005, side 20 / 21
Af Lars Hedegaard
Udadtil prøvede SUF at optræde som principfaste forkæmpere for socialismen i Danmark, men i realiteten var vore første år præget af spontane indfald. Vi morede os udmærket, selv om det i dag er svært at forklare, hvad det alt sammen havde med venstreorientering at gøre
http://upl.silentwhisper.net/uplfolders/upload0/Venstrefl-jen_for_syndefaldet.doc
Der er jo også IRA og ETA
fra Groft Sagt:
Rettidig omhu Det er glædeligt, at indvandrerorganisationen Idfad med kampagnen »Fælles front mod terrorisme« minder herboende muslimer om, at et tip til PET også er en hjælp til dem selv, fordi det eventuelt kan forhindre nye terrorangreb. Det er også glædeligt, fordi organisationen hermed indrømmer, at visse herboende muslimer har et problem med de spilleregler, det danske samfund bygger på. Tag nu bare den herboende, dansk gifte pakistaner, der blev citeret i Politiken forleden. Mens dele af hans hjemland Pakistan indfører taleban-love og bl.a. forbyder mandlige læger at behandle kvindelige patienter, udtaler han frejdigt: »Måske kan I nu se, at Vestens såkaldte frihedsbegreber som demokrati og personlig frihed har spillet fallit«.
Han tilføjer for illustrationens skyld, at terror »sagtens kan ske i Danmark«, for »muslimer er trætte af stigmatisering«. Det er her, at undertegnede får lyst til at spørge PET, hvornår bemeldte pakistaner forhøres om, hvad han måtte vide om herboende terrorister? Samme spørgsmål kan man rejse i forhold til de imamer, der prædiker død og ødelæggelse over USA og dets allierede: Hvad venter PET på? Bomben?
Hvis det er rigtigt, at ordet er et sværd, så tag dog terroristernes apologeter på ordet og undersøg, hvordan tingene hænger sammen. En større forhørskreds udspringer ikke af et ønske om stigmatisering, men om rettidig omhu og om at beskytte danske statsborgere i forhold til død og lemlæstelse, hvilket – hvis nogen skulle have glemt det – er en stats primære funktion. Den dag, vi ikke tør eller vil mønstre et selvforsvar, er der ikke længere noget selv tilbage.
Mikael Jalving
tegning JP-København
"Integrationen" æder politikere
.........og partier
posted by Steen at
tirsdag, juli 19, 2005
<< Home