The usual suspects ?

man kunne forleden i P 1 http://www.dr.dk/p1/ligelovligt/arkiv.asp?action=showarticle&id=41602 SF´s retsordfører Anne Båstrup, prøve at forklare dette faktum: 80 % af de der fremstilles i Københavns Dommervagt er indvandrere, men procentuelt kan færre dømmes end af en tilsvarende gruppe danske. Hun mente politiet var halvracistisk og gjorde det let for sig ved bare at snuppe en indvandrer. Forklaringerne er ganske anderledes: En indvandrer tilstår aldrig. Beviserne er sværere at skaffe.
Jeg mindes heller ikke at ha set en tilståelsessag, selv i de mest oplagte og alvorlige tilfælde. Dette siger noget meget uhyggeligt, ikke bare om evnen til at føle skyld, men om hele deres syn på det samfund der omgiver og føder dem og dybden af splittelse, som blandt andet hendes parti har udsat landet for: Det er billedet af konfrontation, lavintensitets-krig, som Anne Båstrup drømmer sig bort fra, og det ligner politik mere end jura. (Samme selsagt i Sverige, selv i meget grove mordsager)
Det siger naturligvis også noget om skyldkulturer: De der selv kan føle den, og de der til enhver tid foretrækker at gi den til andre.
Og så hører skyld og ansvar jo ofte sammen, så det tegner rigtig lyst for Anne Båstrups projekt. Mon ikke hun er ordfører for noget hun ikke helt kan overskue?

Politi: Advokater skyld i færre tilståelser
Af Jesper Termansen
Domstolene bliver bebyrdet med stadig flere tunge domsmandssager. Det skyldes bl.a. advokater, som kaster grus i maskineriet, og til dels indvandrere, som benægter alt, lyder det fra politi og Domstolsstyrelsen.
Antallet af langsommelige og dyre domsmandssager i retssystemet er i eksplosiv vækst, fordi stadig færre sigtede tilstår deres forbrydelser.
De seneste femten år er antallet af tilståelser faldet med 22 pct., men domsmandssagerne er steget med 73 pct.
En domsmandssag koster groft sagt fire gange så meget som en tilståelsessag. Alene de to domsmænd skal have hver 1.100 kroner i godtgørelse per dag. Dertil kommer rettens forbrug til vidneførsel, forsvarsadvokat, politifolks arbejdsløn m.m., og nu beskylder politi og forsvarsadvokater gensidigt hinanden for at bære en væsentlig del af skylden for den udvikling.
»Stikkeri er helligbrøde nummer ét«
I det kriminelle indvandrermiljø er en tilståelse over for politiet fuldstændig utænkelig. Ethvert samarbejde med myndighederne opfattes som helligbrøde, siger integrationskonsulent Manu Sareen.
Når unge kriminelle med anden etnisk baggrund end dansk er til forhør hos politiet, bliver en tilståelse ikke engang overvejet som en mulig vej ud af problemerne.»Man kan ikke begrænse deres mistro til bare at gælde for retssystemet eller politiet. Den manglende tillid stikker langt dybere og bunder i, at de unge føler sig i direkte opposition til det danske samfund. Politiet er repræsentanter for det samfund, og derfor taler man under ingen omstændigheder med dem. De unge føler sig udstødte - de føler sig som andenrangsborgere,« forklarer han. Et af de værktøjer, der kan tages i brug for at løse det dødvande, politiet ofte befinder sig i, er ifølge Manu Sareen mægling mellem myndighederne og de unge kriminelle. Han lægger dog vægt på, at det skal være folk, der har en uddannelse i mægling, der skal løfte opgaven med at få gang i en dialog mellem politiet og det kriminelle miljø.
»De føler, at ikke bare politiet, men hele retssystemet er imod dem.«
(man kan oprette sig som bruger - gratis):
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=597042
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=596980
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=596978