Åbent brev til Mogens Lykketoft & co.

foto © webmaster
Berlingske Tidende 11. november 2005
Du har i går medvirket og talt ved en demonstration på Axeltorv i København. Der var opstillet en attrap af en mur med et budskab til staten Israel med teksten: »Riv muren ned«. Det er ikke første gang, vi her i byen har set en sådan demonstration.
For det første er kun ca. 5 pct. en mur – resten er et hegn. Om dette forsøg på beskyttelse imod fjendtlig indtrængen i Israel er det meddelt, at det kun er midlertidigt og vil blive fjernet, når terroren imod Israel ophører.
For det andet har denne afskærmning haft gunstige virkninger. Siden den blev opstillet, er antallet af terrorhandlinger aftaget kraftigt. Jeg kan i princippet heller ikke lide dette hegn. Præcis ligesom jeg ikke kan lide at få min bagage undersøgt og selv somme tider at blive kropsvisiteret, når jeg skal ud at flyve. Jeg kan heller ikke lide, at f.eks. jødiske bygninger her og i mange lande behøver bevogtes af frygt for attentater. Har du nogen sinde protesteret imod dette?
For det tredje har jeg en god idé til dig, næste gang du skal ud og demonstrere: Så skal du og dine venner opstille en smadret bus med lig af og hårdt sårede børn og voksne. Det ville faktisk være det bedste argument imod »muren«. For det er da selvmordsattentaterne, der er årsagen til »muren«, ikke omvendt!Nu var du jo så uheldig, at din »mur« kom op at stå lige dagen efter tre selvmordsbomber med massedrab i Amman. Hvornår har vi hørt fra dig eller fra dine venner i den slags mangfoldige anledninger? Så vidt jeg husker, var du heller ikke på gaden efter terroren imod Londons undergrund. Jeg forstår, at dit fjendskab kun gælder Israel. Saddam Husseins massemord eller Irans præsidents opfordring til at slette Israel fra landkortet har du bare siddet i din lænestol og læst om. Her har vi helten Mogens Lykketoft i bar figur.
Arne MelchiorTidligere minister (CD)

Hvem er velfærdsproblemet?
Velfærd. Fire femtedele af velfærdsproblemet ville være løst ved fuld integration af de ikke-vestlige indvandrere. Efterlønnen er et mindre problem.
"Udover befolkningens aldring peger rapporterne først og fremmest på problemet med indvandrernes lave erhvervsfrekvens. Kommissionens beskrivelse af dette forhold har ikke vakt mediernes eller offentlighedens opmærksomhed, måske fordi det er omtalt i slutningen af en af Velfærdskommissionens rapporter.Men den økonomiske betydning er overvældende.
Faktisk beregner Velfærdskommissionen i rapporten Fremtidens Velfærd - og Globaliseringen, at »hvis erhvervsdeltagelsen for herboende og fremtidige indvandrere og efterkommere svarede til en gennemsnitsperson af dansk oprindelse, ville det samlede langsigtede finansieringsproblem for den offentlige sektor blive reduceret med 4/5.
«Det fremgår også af Velfærdskommissionens rapport, at indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit modtager 2,6 millioner kroner mere fra det offentlige i løbet af livet, end de betaler i skat. Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen, når de bliver gamle.
I modsætning hertil bidrager indvandrere fra vestlige lande i gennemsnit med 1,8 millioner kroner mere til de offentlige kasser end resten af befolkningen.
Af hensyn til konsekvenserne for den fremtidige finansiering af velfærden er det derfor vigtigt at skelne mellem forskellige grupper af indvandrere, når ændringer i udlændingepolitikken diskuteres.Integrationspolitikken fortjener altså mindst lige så stor politisk opmærksomhed som en ændring af efterlønnen. Mens en perfekt arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere ville løse 80 procent af velfærdsstatens finansieringsproblem i de kommende år, vil en forhøjelse af efterlønsalderen med to år - som der øjensynlig tales om på Christiansborg - kun løse 15 procent af problemet.
Ikke bare bliver der 400.000 flere pensionister og 350.000 færre tilbage i arbejdsstyrken i løbet af de næste tre årtier, men samtidig med at arbejdsstyrken falder, vil der ske en ændring i arbejdsstyrkens sammensætning. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande vil komme til at udgøre en stigende andel af arbejdsstyrken. Ifølge Velfærdskommissionens fremskrivning vil de i 2040 udgøre 17 procent under forudsætning af, at den nuværende stramme udlændingepolitik opretholdes"...............................
http://www.weekendavisen.dk/
http://makeashorterlink.com/?T2395242C

Kriminaliteten blandt Københavns unge vokser
Tendensen har været den samme siden 2002. Fra første halvår i 2004 til første halvår i år er der sket en stigning på hele 22 procent i antallet af sigtelser.
Chefen for den kriminalpræventive afdeling i Københavns Politi, kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, påpeger, at ud af 23.000 unge med anden etnisk baggrund i København, er der kun ca. 300, som er meget kriminelle og uden for pædagogisk rækkevidde. »Vi må huske på, at det kun er en meget lille del, som er virkelig forhærdede. Hovedparten er helt lovlydige. Men da der bliver stadig flere unge med anden etnisk herkomst end dansk, og mange har en dårlig social baggrund, er det næsten logisk, at kriminaliteten stiger.
Hvert tredje skolebarn i København har nu udenlandsk herkomst,« siger kriminalinspektøren. Ifølge statistikken tegner sigtede med udenlandsk herkomst sig for tre gange så mange røverier og mere end dobbelt så mange indbrud som personer af dansk herkomst. Tallene viser ligeledes, at omkring 75 procent af de unge, der fremstilles i dommervagten, har udenlandsk baggrund.
En rapport fra Københavns Kommune fra september viser, at antallet af københavnere, der fik en frihedsstraf, i perioden fra 1996 og frem til 2003 har ligget ca. 40 pct. over landsgennemsnittet. Samtidig er der netop kommet en ny undersøgelse fra CASA bestilt af Københavns Kommune, som viser, at der er et betydeligt kriminalitetsproblem helt ned i de københavnske skoler.
31 procent af skolebørnene har inden for det seneste år været udsat for tyveri, 26 procent har været ude for trusler og 16 procent for vold, viser undersøgelsen. Den er lavet med spørgeskema til knap 15.000 elever fra 4. til 9. klasse i de københavnske kommuneskoler. Kun meget lidt bliver anmeldt til politiet, da børnene selv ikke anser det for så »alvorligt« at mener, der er nødvendigt at gå til politiet, skriver forskerne bag rapporten. Det vil sige, at kriminaliteten formodentlig har et langt større omfang. log in men gratis at oprette sig som bruger
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=654468