Den sorteste racisme

Indvandrere er overrepræsenterede i mange annoncer, men de må åbenbart ikke være skorstensfejere.
Räddningsverkets sotarkampanj dras tillbaka efter anmälan
Rasism? Det är den här annonsen som anklagats för att vara rasistisk och som Räddningsverket nu inte längre tänker använda.
Räddningverket anklagas för rasism.
Det efter att ha använt en svart man i en annons för verkets sotarutbildning.
Nu har Räddningsverket beslutat att dra in annonsen.
Räddningsverkets annons var införd i gratistidningen Metro i slutet av mars. Bredvid bilden av den svarte mannen finns texten: "Jag har gjort din vardag säkrare och renare i 500 år."
Och det är just texten som fått Lena Sawyer, lektor i socialt arbete och forskare i utredningen Makt, integration och strukturell diskriminering vid justiedepartementet, att reagera.
- För mig blir det en koppling till slaveriet, säger Lena Sawyer och fortsätter:
- När man gör en mediekampanj måste man veta vilken kontext man deltar i. I dag har vi en rasifierad arbetsmarknad med en rangordning där många människor med annan etnisk bakgrund än den svenska jobbar i till exempel i städbranschen. En sådan här annons bevarar bara de normer som finns i samhället.
Annons var rasistisk?

"Vi kan vel snakke om det"?

skrev Carsten Jensen engang om dansk TV dramatik, dengang han stadig kunne tænke. Det er 20 år siden. Det var Sesam "luk dig op- ordet" i ethvert stykke drama. Jeg ser det har ændret sig til det værre. Engang var der én kanal. Der kunne man møde Holberg, Strindberg, Beckett, Kafka, Dürrenmatt, Ionesco. Idag kan man møde Bubber og Casper Christensen. Ikke underligt folk må have lykkepiller.

Anna uden Pihl opad

Vi har efterhånden vænnet os til, at dansk film er blevet en tyk omgang følelsesporno om parforhold, parforhold og atter parforhold. Problemer med manden. Den svære kærlighed. Utroskab. Hvem skal skifte ungen osv. Livets rigtig store spørgsmål. Nu er dansk TV-drama ved at komme med på vognen. TV2s »Anna Pihl«, der efter sigende ses af masserne, er et mønstereksempel på denne udvikling – eller rettere: afvikling – som søber seeren ind i et flæbende blødt univers, hvor alt flyder sammen. Politiet bliver en pigeskole, intet har kant, og heltinden selv løber som en gammel kone. Skulle det nu være troværdigt? Er man fræk og tæller antallet af »hej« eller »hej-hej« og knus og kram og små søde tuttenut-bemærkninger i løbet af bare ét afsnit, har man ikke hænder og fødder nok. [...] Hvis Anna Pihl er vor tids kvinde, er det ikke sært, at flere mænd lige går ned efter cigaretter eller kører sig en rigtig lang tur i firehjulstrækkeren. Serien er et patetisk billede af Danmark, et stykke kitsch, der forhåbentlig aldrig bliver til virkelighed. Så hellere mumiefilm, agentfilm, splatterfilm, amerikanske B-film, alt andet end denne sentimentale fims fra pigekammeret, lavet af pattebørn for pattebørn.Mikael Jalving, Groft Sagt

Venstrefløjens "spiritualitet"

som åndelighed jo hedder nu for tiden. Fint skal det være. At de lyserøde er religøse, er en gammel sandhed, men at se dem bekende sig til religionerne og særligt islam, gør at man må tjekke at datoen ikke er første april. Det er lige før man ønsker de gamle sekulære venstre-guruer tilbage.
I en lufthavn kan det vel gå an - hvem har ikke flyskræk? -, men på et universitet fremkalder det ærlig talt gåsehud:
(foto:bederum på Århus skole)
»På Københavns Universitet findes der i forvejen bederum på Panum Instituttet, og et nyt er etableret på Københavns Universitet Amager. Desuden har Roskilde Universitetscenter et bederum, mens Århus Universitet har et stillerum, hvor der blandt andet afholdes morgenandagt for kristne studerende. På Handelshøjskolen i Århus arbejder studenterpræst Elisa Wejse ligeledes på at få oprettet et multireligiøst bederum.
Universiteterne har ikke ladet sig afskrække af sagen fra Vester Borgerdyd Gymnasium, hvor imam Abu Labans søn fremsatte rabiate synspunkter under fredagsbøn afholdt på gymnasiet.«
Flere bederum på universiteter

FN som verdensregering ?

Politiken læser i en nøddeskal

»Jeg er en dansker uden grænser. Jeg er ikke bange for, at nationen, staten og kulturen går under, hvis vi åbner os mod Europa og verden.«

Hvad med oppositionens omdømme ?
og Mandag Morgens ? Er det troværdighed at klynge sig til at vi ikke er populære i Gaza og i Pakistan og andre misdlykkede stater? Patetisk !
Den udokumenterede påstand om Danmarks vingeskudte omdømme er især blevet dyrket af kredse herhjemme, som selv har bidraget aktivt til at tegne et negativt billede i udenlandske medier. De har så brugt den dårlige medieomtale, som er et ekko af deres egne udtalelser, til at tugte den danske befolkning, fordi den ikke har vist sig tilstrækkelig føjelig over for islamismen.
Pittelkow i JP
»Godt hjulpet på vej af brede kredses nationale masochisme bliver Mandag Morgens fortegnede spørgeskemaundersøgelse fremstillet, som om vores nationale anseelse ligger i ruiner.
Ved nærmere eftersyn viser det sig, at det er de mellemøstlige diktaturstater, der igen spiller fornærmet, mens vores anseelse er steget i USA.
Det er ganske forunderligt at se, at den egyptiske befolkning ifølge Mandag Morgen tillader sig at betegne den danske befolkning som uærlig, upålidelig og ubehøvlet og den danske regering som uberegnelig, farlig og skadelig.«
JP Leder

Siciliens dhimmitid
»Legenden siger, at den middelalderlige islam var tolerant, mens kristendommen ikke var det. Historien om arabernes erobring af Sicilien fortæller noget andet, skriver dagens kronikør. [....]
Ikke et ord om analogier til vore dage, ikke et ord. Jeg har fundet denne historie som forberedelse til mit eget første besøg på øen, hvorom jeg vil berette i andre artikler her i bladet.«
Kronik: En muslimsk erobring Af David Gress, historiker, ph.d.