Video: Flemming Rose, Uwe Max Jensen & Hege Storhaug

© Snaphanen & Trykkefrihedsselskabet , 39:07 minutter

(Tegning: Kurt Westergaard, JP)

Jeppesen uden krøller
Forleden dag havde jeg den store fornøjelse at overvære Trykkefrihedsselskabet uddele sin frihedspris til Flemming Rose. Jeg er sådan en "islamofob", der mener, at der er noget galt med en religion, der undertrykker kvinder, dikterer hellig krig og skaber konflikt med alt og alle omkring sig, til alle tider.

Derfor blev jeg også noget skuffet over, at jeg ikke blev hånet i Jeppesens reportage fra prisuddelingen, men jeg tror nu, jeg ved hvorfor. Jeppesen skriver i sin reportage, at han fik øje på Katrine Winkel Holm, som også er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse. Det undrer mig en smule eftersom jeg er helt sikker på, at Katrine ikke var til stede den dag.

Forklaringen er nok ved nærmere eftertanke, at Jeppesen heller ikke var til stede, men at den havde sendt sin herre, ham den fantasifulde journalist, hvis manglende respekt for fakta, kun overgås af hans livlige fantasi? Eller er der noget jeg har misforstået?
Af Kim Eskildsen

Fra Ekstrabladets dækning

hvor jeg dog er glad for at jeg skred fra journalisthøjskolen, og tog et hæderligt erhverv - sømand. Jeg har - ligesom Henry Miller - ikke det fjerneste imod prostituerede. Men jeg foretrækker de ærlige og de billige. Dyre ludere har jeg ingen gode erfaringer med. De tjener for mange penge, og fremfor alt er de snobbede. Jeppesen er et fremragende eksempel på det hele: luder, overbetalt og snobbet - og en dårlig skribent.
Jeppesen: De krænkedes klub
Jeppesen har været til prisuddeling for ytringsfriheden Af Michael Jeppesen Jeg kommer ti minutter for sent til Trykkefrihedsselskabets uddeling af Sappho-prisen på Christianshavn og braser ind midt i den norske dame Hege Storhaugs tale. Hun tordner imod muslimer og bruger ord som modstandsbevægelse om dem, der siger fra over for de fremmede, inden hun overrækker en lille statue til Flemming Rose. Kunstneren Uwe Max Jensen skal præsentere bestillingsarbejdet og fortæller, at ytringsfriheden er helt afgørende for billedkunstnere.

- Ytringsfrihed, tænker jeg. Det er jo genialt! Svinekød Sidste uge var jeg til 20-års reception hos Den Danske Forening. De sagde nøjagtig det samme som de folk her. Men her er det pakket ind i ytringsfrihed, og straks ser det meget lysere ud. For hvem kan have noget imod ytringsfrihed? Ytringsfrihed er den nye jantelov. Det dejlige, lille kort, man kan smide på bordet, og så stopper al diskussion og hjerneaktivitet. Og Flemming siger tak for prisen med en lang tale, der handler om, hvor krænket han er over alle dem, der har sagt ham imod. Og så selvfølgelig også lidt om, hvor nærtagende muslimer er.

- Hvis man noterer, at restauranter er blevet bange for at servere frikadeller, og man derpå beder alverdens kokke indsende deres opskrifter på mors deller. Det gør jo ikke, at vi bliver bange for at spise frikadeller, vel? Og så fik han også lige svinekød med ind over. Elegant.

Farshad Kholgi griner smørret i en dørkarm. Han er med i selskabet, fordi han er den eneste kendte indvandrer, der ikke er muslim. Han er bahai, en minireligion, der minder en del om kristendommen, og som giver ham et naturligt engagement i form af sit had til muslimerne. Det er payback-time fra dengang, han selv var minoritet. Hip som hap I øvrigt utroligt, hvor langt man kan komme udelukkende på at være højreorienteret indvandrer. Jeg skal ikke udelukke, at han også er en charmetrold, men derudover er han talentløs. Hans klummer er patetiske, hans fjernsynsudsendelser er pinlige, og hans humor er til hundene.

- Forleden fik han Dan Turell-prisen for sine storbybilleder. (!?) Onde tunger siger dog også, at de kun gav den til ham, fordi Mikael Bertelsen fik den sidste år. Og sådan er det ofte med prisoverrækkelser. Man kan jo ikke give dem til Bertelsen hvert år, og hvis man ikke kan give den til ham, er det jo hip som hap, hvem der så får den. Katrine Winkel Holm sidder på en stol. Hun er medstifter af foreningen. Hendes eneste kvalitet er, at hun er datter af Søren Krarup. Gammeldags måske, men det virker.

Jeg beder hende udpege Lars Hedegaard for mig. Han er også medstifter, men jeg kender ham kun fra Groft Sagt i Berlingske Tidende. Men hvis han er, som han skriver, så har han et grimt helbred. Uh… Den er ikke god. Gammel og grå. Hans islamofobi kunne nok kureres med et mindre medicinsk indgreb. Hvis der bare kunne løbe en lille smule blod ned i piben, ville han forstå, at den almindelige dansker aldrig vil kunne blive islamiseret. Hokuspokus For hvorfor sagde vi nej til kristendommen? Det var, fordi vi ikke gad blive undertrykt længere af latterlige regler. Vi ville have vores frihed. De danskere, der går over til islam nu, er dem, der er disponeret for hokuspokus. De danske kvinder, der lader sig omvende, er ikke noget tab for Danmark. Det er druknede mus. Det er ikke dem, der går ud og springer noget i luften. Hvis de ikke havde sagt goddag til islam, havde de fundet en dansk mand, der kunne tæve dem.

I det hele taget er det absurd, når man som dem, jeg er i selskab med nu, tror, at faren for en islamisk overtagelse af Danmark er reel. Tag selvmord, sække over hovedet og stening ved utroskab og sælg den til en 30-årig, dansk kvinde med to små børn på vej til julefrokost. Så skal du se en mund snerpe sammen.

Michael Jeppesen EB