onsdag, februar 16, 2005

To "Cuba-svenskere"

...to slags behandlinger: som bekendt blev sønnen af imamen i Örebro, Mehdi Ghezali, fløjet hjem i et chartret fly til over en million kroner og efter to års intenst diplomati.. Dette til trods for at han var blevet anholdt i Pakistan efter skudveksling med 8 falske pas på sig, og tidligere sad fængslet i Portugal for to røverier til over 1 mio. Euros:

Mens man i Sverige kunne læse side op og side ned om den ”svenske” Cuba-fange i Guantanamofængslet, så har man ikke hørt et kuk om den Cuba-fængslede Claes Eric Jarneberg. Men han var jo også født svensk og hverken muslim eller terrormistænkt. Her er hans historie:


Han var bosat i Florida og ejede et mindre krydsningsfartøj, som han selv førte. Det gav ham mulighed for at bistå Cubas fattige med medicin. Men så ville han hjælpe sin daværende kones bror at flygte fra Cuba september 2001. Det mislykkedes, og han dømtes til seks års fængsel.

I fængslet ”Combinado Del Este” ved Havanna fik han hjerteproblemer og senere synsbesvær og infektioner. På fængslets sygeafdeling gjorde lægerne, hvad de kunde, men de kunde ikke så meget. Efter grundskolen tager lægeuddannelsen kun fire år! Man mangler moderne teknik og medicin.

Fængslet måtte ikke besøges af udenlandske journalister. Madrationerne var ensidige og sparsomme. Nogle begik selvmord. Lægerne rådede Jarneberg til at forsøge at komme hjem til Sverige.Han kontaktede den svenske ambassadør, Eivor Halkjær, men affærdigedes kort. Også Jarnebergs søster og hans to døttre afvistes af ambassadøren.Så tog han kontakt med Sveriges justitsminister, Thomas Bodstrøm, men han svarede bare, at han ikke kunne hjælpe.

Jarnebergs to døttre opsøgte så udenrigsminister Jonas Hafstrøm (nu ambassadør i Thailand), men han trak blot på skulderne og mumlede noget. En af Jarnebergs søstre gik derpå til næste udenrigsminister, Anna Lindh, men hun hævdede, at sygehusvæsenet på Cuba var udmærket!

Næste udenrigsminister, Laila Freivalds, blev samme skuffelse, selvom Jarneberg havde hørt så meget godt om hende.På Cuba undrede læger og militær sig over, at de svenske myndigheder ikke sørgede for at få overført den syge og medtagne fange til et svensk fængsel.

Til sidst tog EU-parlamentarikeren, Pat Cox, affære. Expressen skrev en helside om Cuba-svenskeren, hvis fædreland havde svigtet.Fire dage efter, at hans mor var død, blev han frigivet, sommeren 2004.Han rejste til sit hjem i Florida, men både hus og biler var solgt. Hans kone havde fundet sig en ny mand, og denne havde hjulpet hende at ordne skilsmissepapirer. I Sverige fik Jarneberg en by-passoperation samt repareret synet og tænderne og er nu kommet til hægterne igen i sit nye hjem i Täby ved Stockholm.

Men sin skuffelse over den svenske regering kan han ikke glemme! De fandt det åbenbart ikke muligt at tage sig af en sag i et kommunistisk land! Man mindes en analog historie: Wallenberg-sagen! Sveriges socialistiske regering havde gerne ladet Jarneberg rådne op i fængslet. (Kilde: Kvällsposten 10.7.04 og 24.1.05) G.Johnsen, Småland

http://makeashorterlink.com/?S5D722D7A
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net