En replik til borgerrepræsentationen

Malmø - et kønt forbillede
Af Snaphanen
36 københavnske politikere har været på studietur i Malmö med foruroligende udtalelser til følge (KØBENHAVN 19.8). »Vi kan lære meget af Malmö, især ikke at fokusere så meget på antallet af indvandrere« (overborgmester Lars Engberg). »Det var skønt at se en moské midt i IKEA-land« (overborgmesterkandidat Bondam).
Lad mig kort ridse Malmös situation op. Den er et Babelstårn af en by med 166 nationaliteter repræsenteret. I alderen 0-18 er gammelsvenskere i mindretal, og Muhammed var i 2000 det mest almindelige navn på nyfødte drenge.
Skattegrundlaget er jævnt dalende i forhold til landsgennemsnittet. Arbejdsløsheden er tårnhøj, kun 62 pct. er i arbejde (landsgennemsnit 75 pct.). I visse kvarterer i ghettoen Rosengård kun 8 pct.
Kriminaliteten er den værste i Sverige. Til sammenligning med Københavns Kommune er risikoen for at blive røvet eller voldtaget næsten seks gange større. Kommunale bygninger, torve, gader, skoler er massivt kameraovervågede. Enkelte skoler har metaldetektorer for at forhindre våben. Borgmester Ilmar Reepalu har tigget Stockholm om ikke at få flere indvandrere, men har været til "kammeratlig samtale" og er blevet tavs. Hans hjem blev i øvrigt beskudt for nylig, man spørger sig selv hvorfor?
Tusinder er flyttetI 2003 flyttede (flygtede) 14.000 svenskere fra byen - først og fremmest børnefamilier.
Kommunen uddelte spørgeskemaer til nogen af de fraflyttede for at få en begrundelse for flytningen. Alle angav grunde i stil med »Malmö har blivit ett belägrat ghettoområde ... Alla tänker det, men ingen får säga det, men faktum kvarstår: invandrarna beter sig som några dj ... a svenska semesterfirare«. Eller: »När det kommit så många invandrare, kan ingen svensk bo kvar, för de har helt andra seder än vi.«
Ved de københavnske politikere noget om Moskébranden i april 2003? Da politiets undersøgelser hen under sommeren pegede mod et "insider-job", blev Skånes muslimer så aggressive, at al videre rapportering til offentligheden stoppede.
Nu må en københavner spørge sig selv: Er de herrer Bondam, Engberg og Bo Asmus Kjeldgaard usædvanlig venlige, når der er en åben mikrofon i nærheden, eller er de så tindrende uvidende, at de ikke hører hjemme i styret for en stor by og følgelig bør stemmes ud til november?

JP-KBH d. 20/8

Integrationssamarbejde på tværs af Sundet
København 20. august 2005, 8. sektion, side 7
Københavnske politikere måtte pænt smide skoene under et besøg i moskeen på Islamic Center i Malmø. Besøget var en del af en studietur i integration.
I alt 36 blege politikerfødder så dagens lys, da en række af Københavns Kommunes politikere forleden besøgte moskeen på Islamic Center i Malmø.
København og Malmø vil i fremtiden indgå i et samarbejde om at fremme integrationen i de to byer. Og København kan lære meget af Malmø.»Det, vi især kan lære af dem, er at være mindre opmærksom på, hvor mange indvandrere der er, og i stedet fokusere på, hvordan vi får dem integreret. Det er københavnerne og danskerne generelt ikke særlig gode til,« forklarer Københavns overborgmester Lars Engberg (S). Under besøget delte Kent Andersson (S) fra Malmøs Kommunalråd for Arbejdsmarked og Integration nyttige informationer om byens erfaringer med integration. Blandt andet forklarede han, at man ikke kan bruge landsdækkende gennemsnitsberegninger til noget i Malmø, når man taler om integration. Årsagen til det er ifølge Kent Andersson, at Malmøs befolkningssammensætning er vidt forskellig fra andre svenske byer, fordi der her er mange indvandrere. »Det var rigtigt interessant, hvad Kent Andersson sagde om, at man ikke kunne bruge gennemsnittet til noget i forhold til integration. Det er jo det samme i København. Vi er jo også anderledes på den front end andre kommuner. Det, der fungerer for andre kommuner, virker ikke nødvendigvis i København,« siger overborgmesterkandidat Klaus Bondam (R).Men det er dog ikke kun København, der kan lære af Malmøs erfaringer med integration. Udvekslingen af positive erfaringer er gensidig.»De kan bestemt også lære noget af os. Her tænker jeg især på vores evne til at få folk i arbejde. Vi har et rigtig godt samarbejde med erhvervslivet, og derfor har vi succes med at få folk i arbejde,« siger Bo Asmus Kjeldgaard (SF), formand for Københavns Kommunes integrationsudvalg. Religion og statMalmø har i mange år arbejdet med og oplevet de udfordringer, der er i forbindelse med integration. Og hvor opførelsen af en moské i København først er kommet på tale de seneste par år, opførte Malmøs muslimer allerede i 1983 Islamic Center, Skandinavens første moské. Nu mener politikerne, at det er på tide, at København også får en moské.»Det er da ikke rimeligt, at de 50.000 muslimer, der bor i København, ikke har en moské. Men der skal være en grænse mellem religion og stat, og derfor må de selv betale for den,« forklarer Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der mener, at det vil være fremmende for integrationen, hvis der bliver opført en moské.Og han får opbakning af Klaus Bondam (R).»Nu er det på tide, at berøringsangsten over for moskeer ophører. Det var skønt at se en traditionel moské midt i Ikea-land. Det ville da være helt naturligt, hvis danske muslimer også havde sådan et samlingssted,« siger Klaus Bondam (R).Overborgmester Lars Engberg forudser, at integrationsproblematikken kommer til at være et af de mest dominerende emner i valgkampen op til kommunalvalget i november.»Det er et område, som vi måske har forsømt lidt. Men vi bliver jo mindet om det, når der sker sådan noget som knivdrabet tidligere i år ved Café Rust på Nørrebro. Det er et eksempel på fejlende integration, og derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved det,« siger Lars Engberg.Fra januar 2006 bliver der oprettet en tværfaglig Integrations- og Beskæftigelsesforvaltning, der skal fremme integrationen i Københavns Kommune. Denne vil ledes af en integrationsborgmester. camilla.nivaro@jp.dk