Officerer er jo hvide

»HVORFOR skal jeg tjene et land, som ikke er mit eget. Det er ikke mit land det her.«
Shamshiri er overrasket. det er jeg ikke. Jeg husker et JP interview med tyrkere der havde boet og arbejdet 40 år i Randers: "Dansk, det er noget man er , ikke noget man blir", sagde en gammel dame:
»Det overrasker mig, at unge, som er født i Danmark, har gået i danske skoler og er danske statsborgere, alligevel ikke føler sig som danske, og endda siger, at de aldrig vil komme til at føle sig danske,« siger Kaveh Shamshiri, der selv kom til Danmark i 1988 sammen med sin familie fra Iran.»
Det overrasker mig, at unge, som er født i Danmark, har gået i danske skoler og er danske statsborgere, alligevel ikke føler sig som danske, og endda siger, at de aldrig vil komme til at føle sig danske,« siger Kaveh Shamshiri, der selv kom til Danmark i 1988 sammen med sin familie fra Iran.
I sin undersøgelse har han koncentreret sig om at kortlægge holdningen blandt unge med tyrkisk baggrund. Dels fordi tyrkerne er den største indvandrergruppe, dels fordi det er den gruppe, der har været længst i Danmark og derfor - alt andet lige - burde være bedst integreret. Alligevel har en række interviews vist, at mange unge - uanset at de er født i Danmark og har dansk statsborgerskab - alligevel føler sig som tyrkere, eller ikke føler at de hører til nogen af stederne. -
Kaveh Shamshiri har opdelt de unge i to hovedgrupper. Den ene har mere eller mindre afskrevet det danske samfund, og har mistet troen på, at de nogensinde vil få et tilhørsforhold. Det skyldes blandt andet, konkluderer han, at omgivelserne aldrig har opfattet dem som danske. Man kan ikke tillægge sig en dansk identitet, hvis omgivelserne hele tiden gør opmærksom på, at man ikke er dansker. National identitet er ikke noget, man alene kan tilegne sig. Det sker i samspil med omgivelserne. For at føle sig dansk, skal man også af andre accepteres som dansk, og det føler mange, at de ikke bliver. Derfor vælger de ofte den tyrkiske identitet - ikke ud fra en klar overbevisning - men i mangel af bedre.
»Du er ikke blevet behandlet som dansker. Der er nogle, der har behandlet dig som dansker, men ikke alle. Det har du mentalt i baghovedet (...) Fordi du har sort hår, så bliver du stadigvæk betragtet som perker. Det gør man, det gør alle. Man bliver betragtet som perker, selv om man er født heroppe. Det er dét, som gør dig tyrkisk. Du kan ikke føle dig 100 procent som dansker,« siger en 20-årig elev fra Ishøj Handelsskole.
--------
»Flere af Shamshiris interviewpersoner giver da også udtryk for en holdning, der bekræfter den antagelse.»Lad os hypotetisk forestille os, at du som soldat var udsendt på en international mission. Hvordan ville du tackle en situation, hvis du skulle være på den danske side i et muslimsk land?« spørger han.»Jeg forsvarer mig og min enhed,« lyder et svar.»Skulle det være i en krigssituation, så vil Danmark jo stadigvæk være mit hjemland, så jeg vil nok være på Danmarks side. Det er godt nok ikke muslimsk, men det er mit fædreland. Jeg er født og opvokset her, jeg har jo alt her i Danmark,« siger en anden.
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050826/SAMFUND/508250342
Min ghetto
som også er Pernille Stengaards. Jeg tror nu hun er for nyindflyttet ("ingen til højre for De Radikale"), men ellers langer hun godt ud efter det bedre borgerskabs hykleri. Jeg er født her, ligesom Karen Jespersen, så jeg vil påstå jeg kender den.
Kvarteret. Ingen Bockwurst på glas, ingen til højre for De Radikale. Ingen hunde, katte eller motorcykler i gården, ingen death metal for åbne vinduer.
SMAGSFÆLLESSKABET
Af Pernille Stensgaard
HUSET ligger på et hjørne ud til den fine gade bygget til fine folk i 1870erne, Nørre Farimagsgade. Den er høj og hvid og har Ørstedsparken liggende overfor på den gamle vold omkring København. Området er trygt og konfliktfrit; det yderste af indre by lige inden Søerne og brokvartererne................foto: webmaster
fungerende link/länk:
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050826/SAMFUND/508250343
det er i den japanske skyld kultur, at ordet undskyld har flere hundreder nuancer:
Post traumatic slavery syndrome
Ny sag for Kjærum
I forlængelse af Jens Olaf Pepke Pedersens opinionsindlæg i tirsdagsavisen om den utrættelige Morten Kjærums forsøg på at udvirke en dansk undskyldning for det vestindiske slaveri for 159 år siden, har en læser sendt Groft sagt et yderligere forslag, som vi tror kan blive interessant for Kjærum og hans institut. Det tager udgangspunkt i psykologen Etherero Akinshegun, der i foråret besøgte Menneskerettighedscentret og kunne fortælle om en ny diagnose, han har opdaget, nemlig »post traumatic slavery syndrome«. Det giver sig udslag i en form for apatisk rodløshed, der stadig plager mange af slavernes efterkommere her en syv-otte generationer efter slaveriets ophævelse, og som man kan læse om på Menneskerettighedscentrets hjemmeside.Vor læser spørger nu, om den apati, der kan konstateres hos mange kontanthjælpsmodtagere, muligvis kan skyldes et post traumatisk syndrom, der kan henføres til Københavns bombardement i 1807 eller andre ulykkelige begivenheder på den tid.Groft sagt kender ikke svaret, men er sikker på, at Morten Kjærum vil kunne få en særbevilling til at undersøge sagen.
Lars Hedegaard