Forskelle sætter fjendskab
Så enkelt og så svært. Man skal næsten være intellektuel for ikke at forstå det. Kronik, vanlig Støvring standard:
Muhammed-krisen er en konfrontation mellem kollektive identiteter, og en nyrealisme er derfor påkrævet. Fjendskabet skyldes dybe forskelle, der ikke kan overvindes, men nok inddæmmes, så de ikke får voldelige udslag. Det forudsætter en forståelse afkampen mellem Vesten og islamismen som en ægte kulturkamp.
Af: Kasper Støvring
Den verserende Muhammed-krise skyldes en konfrontation mellem en vestlig og en islamisk kultur. Og som i alle konfrontationer bliver de forskellige positioner i konflikten forbilledligt klare. Det er den første gevinst midt i den almindelige krisebevidsthed: Krisen rummer også en større bevidsthed om konfliktens karakter og de kæmpende parter.
******************
Det karakteristiske ved en fjende er, at man ikke uden videre kan forsone sig med ham gennem dialog. Det lyder ikke rart, og det bryder da også med vores naive håb om fredelig global sameksistens. Altså den gamle drøm om at skabe ét handledygtigt kollektivsubjekt, »menneskeheden«, der én gang for alle skal fastlægge det gode herredømme.
- Det er da heller ikke vanskeligt at lokalisere en afmagt eller i bedste fald en tøven hos mange hjemlige debattører. De mangler stadig svar på de nye konflikter i vores tid, fordi de endnu ikke helt har forstået dem.
- At der i Muhammed-krisen i egentligste forstand er tale om en kulturkamp betyder noget helt særligt. Det betyder, at de afgørende konflikter i vor tid ikke længere er materielle konflikter. De drejer sig ikke om økonomisk omfordeling af velfærdsgoderne, og de kan derfor heller ikke løses ved at få flere i arbejde, forøge bistanden eller bygge bedre boliger til de utilfredse.
- Konflikterne drejer sig heller ikke om, at de fjendtlige parter mangler at blive oplyst og opdraget til gode demokrater gennem uddannelse. Det fjendskab, vi nu møder på så ekstrem vis, kan ikke udryddes med socialterapi og mentalhygiejne: Bare vi får saneret tilværelsen for religiøse og nationale fordomme, så går det nok.
Men det gør det jo ikke, og det er ikke nogen behagelig erkendelse.
http://www.berlingske.dk/kronikker/
Dødstrussel mod underskrivere af manifest
»Svensk undfallenhet oroar«
Han flydde från religiöst förtryck i Iran till åsiktsfrihet och demokrati i Sverige. Gymnasieläraren Nemat Salehi är besviken på att svenskarna är så undfallande mot de muslimska länderna.
- Om man inte tar tydlig ställning, då har man kapitulerat. Nemat Salehi undervisar i samhällskunskap, historia och geografi på Sydskånska Gymnasiet i Ystad och han har diskuterat publiceringen av Muhammed-bilderna och dess efterverkningar med sina elever.
Hans utgångspunkt är att man kan tycka vad man vill om Jyllands-Postens publicering, men att poängen med tryckfrihet inte är att man måste sympatisera med det som sägs eller avbildas, utan med rätten att göra det. Han tvekar inte att ta ställning.
- Jag kan inte ligga lågt. Jag är själv ett konkret offer för vad religionen ställer till med.
***********
Svenska regeringen har varit alltför försiktig, anser han och efterlyser ett tydligt ställningstagande.
- Svenskarna tar demokratin för given* och tror att den fortlever av sig själv. Men man måste visa vad man tycker, demokratin behöver vårdas.
Han anser att författare, journalister och andra som lever på yttrandefriheten har svikit allmänheten. Nemat Salehi håller med den danske stats-ministern Anders Fogh Rasmussen som kritiserar medier, författare och näringslivet för dubbelmoral i fråga om Muhammed-teckningarna.
Muhammed-bilderna i skolan
*lad mig udvide den: det svenske socialdemokrati tar sin magt for given, og har vaner der ligner nomenklaturaens i et afrikansk land:
På 1990-talet arbetade Anitra Steen och Göran Persson ihop en av deras viktigaste uppgifter: Att sänka utgifterna genom att minska pensionerna för vanligt folk....själva får de två miljoner om året.
Göran Persson och Anitra Steen lyckas tillsammans sänka pensionerna för vanligt folk med ett stenhårt sparpaket.
Nu: Anitra Steen kan glädja sig åt att hon får behålla sin egen miljonpension. När de fyller 60 - om tre år - kan Göran och Anitra tillsammans plocka ut över två miljoner kronor om året.
http://www.expressen.se/index.jsp?a=546808
Kronik: Læg berøringsangsten på hylden
Af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag., og Torben Hansen, historiker
Denne kronik er en kommentar til Politikens kronik "Muslimers kvindesyn", skrevet af forfatteren og feministen Suzanne Giese, hvis synspunkter her får svar på tiltale.
************
Det er værd at lægge mærke til, at Giese her anerkender et kultursammenstød. Multikulturalister hævder ellers generelt, at et egentligt sammenstød ikke foregår. I stedet handler det om misforståelser og fordomme.
I kronikken henvises derpå til synspunktet, at det »...tværtimod er Vestens kvinder, der diskrimineres, fordi de afbildes nøgne overalt og ikke mødes med den nødvendige respekt.«
Giese har en pointe her. Men den rækker ikke til et lighedstegn med den klanmentalitet og kønsdiskriminering, der retfærdiggøres med islams mere end 1000 år gamle påbud og forbud. Vestens pornoficering kan trods alt ikke sættes på fællesnævner med den rutinemæssige nedslagtning, der sker af ulydige kvinder og piger. I øvrigt respekterer islamiske fundamentalister kun kvinder, der bærer en bestemt påklædning og efterkommer deres klans ønsker om anskaffelse af ægtemand. Det kalder vi ikke respekt, men begrænsning af kvinders bevægelsesfrihed......................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3622790
Muhammed-krisen er en konfrontation mellem kollektive identiteter, og en nyrealisme er derfor påkrævet. Fjendskabet skyldes dybe forskelle, der ikke kan overvindes, men nok inddæmmes, så de ikke får voldelige udslag. Det forudsætter en forståelse afkampen mellem Vesten og islamismen som en ægte kulturkamp.
Af: Kasper Støvring
Den verserende Muhammed-krise skyldes en konfrontation mellem en vestlig og en islamisk kultur. Og som i alle konfrontationer bliver de forskellige positioner i konflikten forbilledligt klare. Det er den første gevinst midt i den almindelige krisebevidsthed: Krisen rummer også en større bevidsthed om konfliktens karakter og de kæmpende parter.
******************
Det karakteristiske ved en fjende er, at man ikke uden videre kan forsone sig med ham gennem dialog. Det lyder ikke rart, og det bryder da også med vores naive håb om fredelig global sameksistens. Altså den gamle drøm om at skabe ét handledygtigt kollektivsubjekt, »menneskeheden«, der én gang for alle skal fastlægge det gode herredømme.
- Det er da heller ikke vanskeligt at lokalisere en afmagt eller i bedste fald en tøven hos mange hjemlige debattører. De mangler stadig svar på de nye konflikter i vores tid, fordi de endnu ikke helt har forstået dem.
- At der i Muhammed-krisen i egentligste forstand er tale om en kulturkamp betyder noget helt særligt. Det betyder, at de afgørende konflikter i vor tid ikke længere er materielle konflikter. De drejer sig ikke om økonomisk omfordeling af velfærdsgoderne, og de kan derfor heller ikke løses ved at få flere i arbejde, forøge bistanden eller bygge bedre boliger til de utilfredse.
- Konflikterne drejer sig heller ikke om, at de fjendtlige parter mangler at blive oplyst og opdraget til gode demokrater gennem uddannelse. Det fjendskab, vi nu møder på så ekstrem vis, kan ikke udryddes med socialterapi og mentalhygiejne: Bare vi får saneret tilværelsen for religiøse og nationale fordomme, så går det nok.
Men det gør det jo ikke, og det er ikke nogen behagelig erkendelse.
http://www.berlingske.dk/kronikker/
Dødstrussel mod underskrivere af manifest
»Svensk undfallenhet oroar«
Han flydde från religiöst förtryck i Iran till åsiktsfrihet och demokrati i Sverige. Gymnasieläraren Nemat Salehi är besviken på att svenskarna är så undfallande mot de muslimska länderna.
- Om man inte tar tydlig ställning, då har man kapitulerat. Nemat Salehi undervisar i samhällskunskap, historia och geografi på Sydskånska Gymnasiet i Ystad och han har diskuterat publiceringen av Muhammed-bilderna och dess efterverkningar med sina elever.
Hans utgångspunkt är att man kan tycka vad man vill om Jyllands-Postens publicering, men att poängen med tryckfrihet inte är att man måste sympatisera med det som sägs eller avbildas, utan med rätten att göra det. Han tvekar inte att ta ställning.
- Jag kan inte ligga lågt. Jag är själv ett konkret offer för vad religionen ställer till med.
***********
Svenska regeringen har varit alltför försiktig, anser han och efterlyser ett tydligt ställningstagande.
- Svenskarna tar demokratin för given* och tror att den fortlever av sig själv. Men man måste visa vad man tycker, demokratin behöver vårdas.
Han anser att författare, journalister och andra som lever på yttrandefriheten har svikit allmänheten. Nemat Salehi håller med den danske stats-ministern Anders Fogh Rasmussen som kritiserar medier, författare och näringslivet för dubbelmoral i fråga om Muhammed-teckningarna.
Muhammed-bilderna i skolan
*lad mig udvide den: det svenske socialdemokrati tar sin magt for given, og har vaner der ligner nomenklaturaens i et afrikansk land:
På 1990-talet arbetade Anitra Steen och Göran Persson ihop en av deras viktigaste uppgifter: Att sänka utgifterna genom att minska pensionerna för vanligt folk....själva får de två miljoner om året.
Göran Persson och Anitra Steen lyckas tillsammans sänka pensionerna för vanligt folk med ett stenhårt sparpaket.
Nu: Anitra Steen kan glädja sig åt att hon får behålla sin egen miljonpension. När de fyller 60 - om tre år - kan Göran och Anitra tillsammans plocka ut över två miljoner kronor om året.
http://www.expressen.se/index.jsp?a=546808
Kronik: Læg berøringsangsten på hylden
Af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag., og Torben Hansen, historiker
Denne kronik er en kommentar til Politikens kronik "Muslimers kvindesyn", skrevet af forfatteren og feministen Suzanne Giese, hvis synspunkter her får svar på tiltale.
************
Det er værd at lægge mærke til, at Giese her anerkender et kultursammenstød. Multikulturalister hævder ellers generelt, at et egentligt sammenstød ikke foregår. I stedet handler det om misforståelser og fordomme.
I kronikken henvises derpå til synspunktet, at det »...tværtimod er Vestens kvinder, der diskrimineres, fordi de afbildes nøgne overalt og ikke mødes med den nødvendige respekt.«
Giese har en pointe her. Men den rækker ikke til et lighedstegn med den klanmentalitet og kønsdiskriminering, der retfærdiggøres med islams mere end 1000 år gamle påbud og forbud. Vestens pornoficering kan trods alt ikke sættes på fællesnævner med den rutinemæssige nedslagtning, der sker af ulydige kvinder og piger. I øvrigt respekterer islamiske fundamentalister kun kvinder, der bærer en bestemt påklædning og efterkommer deres klans ønsker om anskaffelse af ægtemand. Det kalder vi ikke respekt, men begrænsning af kvinders bevægelsesfrihed......................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3622790
<< Home