Poliser får bära turban och huvudduk

Fuldkommen skandale. Jeg vil ikke have Moses, Bhudha eller Jesus blandet ind i mine fartbøder eller husspektakler. En betjent repræsenterer staten, og ingen andre.
Den svenske bagtanke er kunne rekruttere flere etnikkere - men det vil ikke lykkes. I klansamfund er politiet "fjenden". Det vil det fortsat være.
Poliser får nu uttryckligen bära turban, huvudduk och judisk kippa i tjänsten.
Video
DO: Viktig symbolhandling
Rikspolisstyrelsen har kompletterat sin mångfaldsplan, efter synpunkter från Ombudsmannen mot etnisk diskriminering, DO, som ansåg planen ofullständig. Tanken är att ingen samhällsgrupp ska utestängas från polisyrket.
Huvudbonaderna måste dock ha "passande färg och form" i förhållande till uniformen, vilket avgörs i samråd med arbetsgivaren. De får inte heller innebära avsteg från "säkerhetskrav eller arbetsmiljöbestämmelser".
"Stark symbolfunktion"Det kan till exempel gälla förberedelser inför en demonstration där stenkastning kan väntas. Då måste deltagande poliser bära hjälm.
-Polisen har en väldigt stark symbolfunktion. Det faktum att vi har poliser som bär en religiös huvudbonad till polisuniformen signalerar väldigt starkt att Sverige verkligen är ett samhälle för alla oavsett religion eller etniskt ursprung, säger DO Katri Linna till SVT:s Rapport.
http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=22620&a=553933&lid=puff_553925&lpos=lasMer

Determinerede til den bitre ende
og svenskerne agter at fortsætte, ingen tvivl om det. Borgerlige som socialister. Multikulturalismen er vedtaget i Riksdagen i 1998, og uanset virkeligheden kører man efter det. Det minder mest om "The March of Folly" (Dårskabens March), der beskriver det som kineserne kalder : Man kan ikke springe af en tiger der løber (altså, så blir man ædt!):
http://www.stoneschool.com/Reviews/MarchOfFolly.html. Riksdagen er altså at ligne med en dårekiste:
Sverige räknar sig numera som ett invandringsland i klass med USA, och meden större andel invånare utrikes födda* än exempelvis Storbritannien och Frankrike. Drygt tolv procent av invånarna i dagens Sverige är födda i andra länder. Det finns ett stort stöd i Sverige för integrationspolitikensmål om lika rättigheter för alla.
*total inkl. udlændinge født i landet: 22 %
www.integrationsverket.se

Hvem er de egentlige islamfober?
KWH vender behændigt humbug ordet "islamofobi" mod dets brugere og ophavsmænd i Berlingske, og skriver bla .:
Verbalt håndvåben: Hvem er islamofober?
Af Katrine Winkel Holm, cand.theol.
Islamofobi. Et nyt ord, der ofte anvendes. Et effektivt verbalt håndvåben: Det er jo islamofobi, lyder det, og så er angriberen sat skakmat, i hvert fald for et øjeblik. Måske er det på tide at prøve at vende våbnet mod dem, der bruger det. Det er det, jeg vil gøre her.
Men først: Hvad betyder det egentlig? Ordret oversat betyder islamofobi simpelthen frygt for islam. Det kan der efter min mening være gode grunde til. Spørg bare Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali. Men som den selvudnævnte euroislamist Tariq Ramadan har lanceret det, betegner det sygelig angst for islam.
***********
»Enhver, der anklager islam for at være en voldelig religion, skal halshugges«. Sådan stod der på et skilt ved en Muhammeddemonstration i London. Og den indbyggede komik til trods kan udsagnet jo godt få velnærede europæere med glæde ved livet til at ryste på hånden.
********
Tag f.eks.religionshistorikeren Tim Jensen, der efter ambassadeafbrændingerne forkyndte i TV 2/Nyhederne, at han fremover ville omgås Koranen med større respekt end tidligere - nu hvor det viste sig, hvor krænkede muslimer kan blive. Tim Jensen er en ægte islamofob.
Og hvad mere er: Reaktionerne fra Jensen, Solana, Frattini og PEN-medlemmet modbeviser påstanden om, at der ikke er grund til at frygte islam. Deres egen reaktion er jo en frygtreaktion. Det, de i virkeligheden siger, er, at islam ikke er farlig, når man blot er varlig. Der skal vises særligt hensyn, indføres særlige restriktioner, munde skal lukkes på særligt respektløse individer, for hvis ikke europæerne er varlige, så bliver islamisterne i Europa farlige.
En sådan reaktion på den voksende islamistiske trussel er der kun én betegnelse for: kujonagtig mangel på civilcourage. Defaitistisk islamofobi.
Jamen, er du ikke selv islamofob? Hvis islamofobi er lig med frygt for totalitær islam, tager jeg gerne betegnelsen til mig. Men jeg er ikke så bange, at jeg ikke tør indrømme, at jeg er bange, og jeg er ikke så bange, at jeg ikke tør kritisere islamismens intellektuelle terror - for nu at bruge Fay Weldons udtryk.
Når manmøder en så farlig trussel, som islamismen er, er der grundlæggende to måder at reagere på :
Man kan modsætte sig den og nægte at lade sig underkue. Eller man kan forsøge at tilpasse sig den, gøre indrømmelser over for den i håb om at dæmpe vreden og dermed faren. Den første reaktion kan man kalde Churchillreaktionen, den anden Chamberlainreaktionen.
- Statsministeren har - gudskelov - valgt Churchillreaktionen, islamofoberne har valgt Chamberlainreaktionen. Det er islamist-appeasement, der praktiseres på de bonede gulve i Bruxelles. Det er underskud og angst, der præger venstreintellektuelle, når de ikke entydigt tør stå fast på frihedsrettighederne. Islamofobi, så det basker, og i situationen er det dødsensfarligt.

Propaganda offensiv ?
- eller måske rettere en propaganda defensiv :
Muslimer från Skåne ska ge arabvärlden en ny Sverigebild
Utrikesminister Laila Freivalds skickar inom kort tre unga ambassadörer till arabvärlden för att informera om hur muslimer lever i Sverige.– Resan är viktig. Den handlar om våra liv, säger 24-åriga Hanin Shakrah från Malmö, en av ambassadörerna.
Nu vill UD försöka ändra på alla vrångbilder.
– Detta är ingen charmoffensiv. Det är allvarligare än så. Det handlar om att föra upp frågorna på ett medvetet plan. Det finns ett behov av att utbyta erfarenheter, säger Laila Freivalds.
Deras reseledare blir Jan Henningsson, direktör vid Svenska institutet i Alexandria: – Muhammedkrisen har skakat unga araber. Det sprids en förgrovad bild av Skandinavien. Vi hoppas kunna nyansera bilden åt ömse håll, säger han.
http://sydsvenskan.se/sverige/article146292.ece
Bar røv II
det tog 6 dage for historien, at nå fra denne blog og lokalbladet på Frederiksberg til Politiken. Idag interviewer de teaterdirektør Hartmann:
http://dansk-svensk.blogspot.com/2006/03/bar-rv.html
Interview: Hvorfor sagde I nej?
Politiken 9. marts 2006
»Viser røv
Men var det økonomi eller en kunstnerisk beslutning, der gjorde I sagde nej?»Vores første tanke var, at det lød interessant, men vi tog en kunstnerisk beslutning om i stedet at bruge vores egen pigegruppe Pigeklubben, der optræder to gange 8. marts, (i går, red). Det syntes vi selv er en rigtig god forestilling, der virkelig sætter fokus på de problemer, som kvinder og indvandrere har i dag«.
Men arrangør Vibeke Manning* siger, at hun garanterede for de 30.000 personligt. Er det ...
»Det lå der ikke noget om dengang, det har jeg ikke hørt om«
.Så var det økonomi eller en ren kunstnerisk beslutning?
»Altså, der er jo ingen, der viser noget, de ikke ved, hvad er, aviserne lader jo heller ikke hvem som helst skrive artikler, og vi kunne ikke få noget information om hende eller noget materiale på det, hun laver«.
Hun er jo ret provokerende og viser for eksempel røv på scenen, var hun for provo...
»Det er der jo så mange, der gør«.
Men vel ikke pakistanske kvinder?
»Nej, det er muligt, og jeg er da sikker på, at hun er skide dygtig. Men vi havde altså ikke mulighed for at tjekke, hvad hun var for en, og hvad hun lavede, så det var en kunstnerisk beslutning at sige nej tak og i stedet vise Pigeklubben«.
Hvis der ikke havde været nogen Muhammedsag, havde I så stadig sagt nej?
»Det havde vi helt sikkert, det var som sagt en vurdering af det, Sabana laver rent kunstnerisk, der fik os til at sige nej«.
*Vibeke Manniche menes der.