At "hasardere" over tørklæder

det er krakilsk og usympatisk og noget man skal lade være med.
Gad vide hvor "Arbejderen" rekrutterer sine skriverkarle ? Giver de det gratis væk, som jeg nu så blive gjort med Politiken idag ? (se foto - © webmaster)
Kvinder fra det islamkritiske selskab, Giordano Bruno Selskabet, bruger kvindebevægelsen til at hasardere over at tv-vært bærer tørklæde.
På forsiden af Politiken får Jette Plesner Dali, næstformand i den nyoprettede forening 'Kvinder for Frihed', plads til at udgyde sin vrede over, at en af værterne i det nyligt startede tv-debatprogram Adam og Asmaa, bærer tørklæde.
Bruno-selskab bruger kvindekamp


JP: Spørgsmål til Vibeke Manniche
Jyllands-Posten 5. april
Religion er og skal forblive en privatsag, hvis vi skal bevare et fredeligt demokratisk samfund, mener formanden for foreningen Kvinder for Frihed.
Af HELLE TOUGAARD
Vibeke Manniche er formand for foreningen Kvinder for Frihed, der blev stiftet den 5. marts og betegner sig selv som en tværpolitisk forening, der kæmper for kvinder og pigers frihedsrettigheder uanset race, alder og religion.
Når I siger, at tørklæder er kvindeundertrykkende, bruger I så ikke samme argumentation, som den revolutionære venstrefløj anvendte i 1970'erne, når arbejderne ikke støttede revolutionen. At indvandrerkvinder ikke kender deres egne interesser?
-Grundlæggende kender mange ikke deres rettigheder, fordi de ofte bliver holdt i et fængsel af en massiv maskulint domineret kultur, der overvåger dem og pålægger dem en religiøs påklædningstvang. Og det er en iboende logisk bombe, at så længe man går med tørklæde, kan man selvfølgelig ikke lægge afstand til det. Derfor er vi som kvinder nødt til at udvise søstersolidaritet. Isolationen og undertrykkelsen af muslimske kvinder vedkommer os alle, for når en kvinde krænkes, krænkes alle kvinder.
- Hvorfor mener I, at en veluddannet kvinde med pakistanske rødder ikke selv kan tage stilling?
Fordi hun ligger under for fædre, brødre og mænd, der krampagtigt vil fastholde kvinder i tørklædets fængsel. Og når Asmaa Abdol-Hamid siger, at tørklædet er udtryk for hendes eget frie valg, vidner det om, at hun ikke kan sige andet, så længe hun har det på. Samtidig må vi også erkende, at der altid vil findes mere eller mindre rabiate personer, der bruger religion til at begrunde deres motiver, og derfor ønsker vi ikke religiøse symboler i det offentlige rum og i særdeleshed ikke i offentlige erhverv som læge, socialrådgiver, studievært etc.
Hvorfor er religiøse symboler i det offentlige rum så stort et problem?
Religion er og skal forblive en privatsag, hvis vi ønsker et fredeligt, demokratisk samfund. Hele konflikten omkring Muhammed-tegningerne viser tydeligt, hvordan aggressioner fødes af religiøse splittelser. Og sidder man f.eks. over for en læge, der demonstrerer sin religion åbenlyst, risikerer man som patient at komme i tvivl om, hvorvidt vedkommende vil hjælpe en. For hvordan stiller hun sig til en vantro, som hun måske oven i købet nægter at trykke i hånden?
Andre foreninger opfatter dialog som vejen frem. Hvorfor er I så konfrontatoriske?
-Det mener jeg ikke, vi er. Vi kalder en spade for en spade og tør netop tage en ellers tabubelagt diskussion, som ingen andre har turdet tage.
Hvor går grænsen for dialog?
-For mig kan fundamentale demokratiske menneskerettigheder som ligeværd og ytringsfrihed ikke diskuteres. Og derfor er der tilfælde, hvor dialog ikke fører til noget.
-Risikerer man ikke ved konfrontationen det modsatte af det, man ønsker, at muslimske kvinder holder fast ved deres traditioner?
Nej, tværtimod. Der findes talrige eksempler på, at det er på høje tid, at vi har fået hul på debatten om de undertrykte muslimske kvinder og de middelalderlige traditioner som tørklædet. En målrettet indsats for at hjælpe dem forudsætter, at vi har erkendt problemerne. Og vi har stor opbakning. Det understreger bl.a. de flere hundrede mails, vi har modtaget i forbindelse med vores opfordring til at protestere over Asmaa Abdol-Hamids tørklæde.

»Studenter for global retfærdighed«
Jeg kan godt lide at universitetsstuderende, der må formodes at arbejde videnskabeligt, operer med sådan et begreb. Selv jurafilosoffer* omgås ordet retfærdighed ganske varsomt.
Og at de tror de har fællles sag med de franske, er opsigtsvækkende. Det er jo netop på grund af den danske "flexicurity" model, at deres arbejdsudsigter er langt bedre. Og - hvis ikke de får arbejde, er de sikrede langt bedre og behøver ikke bo hjemme til de er 35. (plakat Nørreport, foto © webmaster)
*Alf Ross ; Der ikke ligger andet i retfærdighedens idé og lighedsidealet, end at regler skal anvendes korrekt. Der må regler til for at fastslå, hvilke kendetegn ved en handling, en person eller en situation man bør holde sig til ved bedømmelsen af, hvad der er lige og hvad der er ulige.

Til Danmark for å lære om innvandring
Karita Bekkemellem og Bjarne Håkon Hanssen reiser sammen til Danmark for å studere Europas strengeste innvandringspolitikk.
De to ministrene skal være i København i to dager i slutten av april.
- Det er viktig å se på erfaringer fra andre land, sier likestillings – og forbrukerminister Karita Bekkemellem (Ap) til Jyllandsposten
Nettavisen tv2

Får man gå "Sverigeklädd"?
Ytterbyskolen var også den, der ikke ville se T-shirts med det svenske flag, synga "Du gamla, du Fria" til skoleafslutningerne, eller holde samme i kirke, som man ellers har for vane.
Skola vill ge nazister underkänt
Nazister och rasister kan få underkänt i samhällskunskap om de inte ändrar sig. Det har Ytterbyskolan i Kungälv norr om Göteborg bestämt.
- Detta är skandal, risken är att elever blir dömda för hur de är klädda, säger en upprörd förälder.
Medelssvensson kommenterer i cyberspace:
»Ytterligare ett bevis på journalistisk ohederlighet och enögdhet. Det framgick ganska tydligt att det handlade om två "grupperingar" som inte hade mycket till övers för varandra, men det var tydligen bara den ena som var ett problem.Och problemet i det här fallet var naturligtvis den typ av "rasister", läs: svenskar, som etablissemanget har en förkärlek att hoppa på.Kränker man en individ av en specifik etnisk härkomst är man rasist och riskerar sitt betyg. Kränker man en individ av en annan specifik etnisk härkomst så är det inga som helst problem, utan snarare fritt fram.Vilken konsekvensneutralitet. Vilket konsekvent tankesätt. Vilken intellektuell härdsmälta. Hur orkar de här människorna ens sova på nätterna - eller har de bara stängt av hjärnan på heltid?«
SVT Debatt fra min. 30:00 video

Danish TV Seeks Forgiveness with Veiled Anchor Woman

By Hasan Cucuk, Copenhagen
Harshly criticized for the cartoon crisis in the international arena, the Danish government continues its "image repairing" activities in the eyes of the Muslims.
Zaman Online

Sådan tolker den tyrkiske avis DR 2´disposition. Hvilket bekræfter de bange anelser Urias har i sin postering og sagen:
»Set herfra mener jeg det er vanvittigt at DR gør en islamist til værtinde. Det er et helt forkert signal at sende, ikke bare til herboende muslimer, men også til udlandet, der nemt kunne tolke det i uønsket retning.
Asmaa betragter sig sig ifølge Islamonline sig som “an ambassadress of the Muslim faith” - men fordi islam har et dårligt rygte, så er løsningen altså ikke mere licensfinansieret reklame.«
Islamistisk studievært reklamerer for islam


RUC studerende i trodsalderen
nogle forvildede studerende fra RUC, er ikke helt klar
over rækkevidden af deres uvidenhed .
PRESSEMEDDELELSE
3. april 2006
Tillykke med tørklædet
feministisk forum ønsker DR2 tillykke med ansættelsen af Asmaa Abdol-Hamid som vært på debatprogrammet Adam og Asmaa. Hermed er DR med til at styrke både den kønsmæssige og etnicitetsmæssige ligestilling i Danmark.
Vi ønsker derfor DR2 tillykke med den nye satsning. Et slag er vundet for ligestillingen!

Feministisk forum