"Bjørn Elmquist skulle skamme sig.”

“Det er det rene skære fordrukne vrøvl"
Lone Kuhlman i DR-P1 debat idag om Bjørn Elmquist via Hodja
og hvis jeg må tilføje: Fordrukkent, skadeligt vrøvl. Men hvis Bjørn Elmquist kunne skamme sig, havde han nok gjort det forlængst.
Og ære ? Først myrder de med koldt blod for "æren" - og så lyver de ynkeligt og vedholdende i 9 måneder. Ære, my ass. Der er ikke sten på sten tilbage af deres evt. fhv. gode rygte. En patetisk forsamling i skarp konkurrence med Elmquist, selvskreven til Dickens hadegalleri over sagførere. Føj !
Her baner Elmquist vejen for det kommende samfund, hvor alle lægger sag an mod alle, og hvor jura og politik blander sig i en pærevælling. Østre Landsret er vel "på kanten af" én eller anden konvention, så Elmquist kan politisere videre i FN eller EU.

Ytringfrihed ifølge Erdogan
JP Indblik:
»Vi går ind for ytringsfrihed, og jeg forsvarer ytringsfriheden lige så meget, som den danske regering gør. Men ytringsfrihed bør ikke involvere opfordring til had. Den må godt være kritisk; det kan vi ikke protestere imod. Men friheden bør have sine grænser, hvis respekt skal med i billedet.«
Erdogan læner sig frem og ser appellerende på repræsentanten for den avis, der trykte tegningerne:
»Mine grænser for frihed går lige til grænsen for, hvor din frihed begynder. Du har vel også dine egne værdier og kultur? Du er måske religiøs, du er måske ateist, men du har vel dit eget syn på tro? Og så har du vel også en tro eller nogle værdier, der er hellige for dig? Det kan man ikke fornærme. Hvis jeg virkelig fornærmer disse ting, viser jeg mangel på respekt for dig. Det er min ret at forvente den samme respekt fra andre, som jeg selv viser over for dem.«
Hvordan opfatter De i den sammenhæng avisens trykning af tegningerne? »I dag fordømmer hele verden racisme og antisemitisme og kalder det en forbrydelse mod menneskeheden. På samme måde bør islamofobi anses for at være en forbrydelse mod menneskeheden. Jeg mener, at fornærmelsen af islams profet er en del af denne islamofobi. Vi siger ja til kritik, men vi siger nej til opfordringer til had og til fornærmelser.«
Hvem skal definere, hvad der er kritik, og hvad der er fornærmelse?
»Som politiker er jeg næppe i den rette position til at definere dine grænser for frihed, men jeg ville i det mindste have et begreb om, hvad du anser for at være helligt, og jeg ville respektere disse forhold. Jeg kan kun sige, at hvis jeg taler med et kristent menneske, ville jeg opfatte det således, at Jesus vel er det helligste af alt for denne person. Jeg elsker Jesus lige så meget, som jeg elsker min egen profet. Jeg kan ikke gøre noget disrespektfuldt over for et kristent menneske ved at sige noget dårligt om Jesus. Jeg ville aldrig nogensinde fornærme en profet. Ytringsfriheden bør ikke være total frihed til at fornærme. Ubegrænset frihed er en overtrædelse af andres frihed.«
Hvis der skal sættes grænser for ytringsfriheden, hvem skal da definere sådanne grænser?
»Det er lige præcis her, hvor Alliancen af Civilisationer kommer ind,« siger Erdogan og fortæller om den alliance, som han selv er formand for sammen med Spaniens premierminister, José Luis Rodriguez Zapatero.
Alliancen af Civilisationer
Proposed by Spanish Prime Minister Jose Luis Rodríguez Zapatero at the 59th General Assembly of the United Nations and co-sponsored by Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdoğan, the initiative aims to produce actionable, time-bound recommendations by the end of 2006 for UN member states to adopt.
Among the members is former Iranian President Mohammad Khatami, who proposed the Dialogue Among Civilizations initiative and Archbishop Desmond Tutu, South African Nobel laureate.

Og ifølge journalistforbundet, Seidenfaden, Elmquist, venstrefløjens et. al.

Af SVEN OVE GADE, JP - Indblik
Muhammed-krisen afslørede, at stærke kræfter både herhjemme og i udlandet ønsker at beskære pressefriheden. Nogle mener det åbenlyst, andre foretrækker at dække deres sande mening under diffuse ord som tonen.
- Krisen afslørede forskellen mellem dem med et enkelt og direkte forhold til frihed og dem, for hvem den mest er et velegnet emne for skåltaler. Derudover er alle bedst tjent med, at den bliver administreret med ansvarlighed - et af de ord, som magthavere af den ene og den anden art altid har været ferme til at trække ud af meningsautomaten.
- Som sleeping-partnere i den sidste gruppe finder man Dansk Journalistforbund, som under hele Muhammed-krisen - bortset fra enkelte inferiøre grynt - valgte at holde kæft. Om forbundets medlemmer var enige i denne holdning? Måske. Under alle omstændigheder valgte det store, store flertal også at tie, og den, der tier, samtykker som bekendt.
- Netop derfor påkalder en såkaldt fagfestival, som forbundet planlægger i november, særlig interesse. Under den manende overskrift Global mediefrihed - Værdier på spil skal festivalen fungere som »et fristed for mediekritik, fordi vi har brug for at reflektere over egen formåen for at blive bedre.« Og i den sammenhæng må en analyse af den krise, der blev udløst af Muhammed-tegningerne, være en selvfølge. [..]
- Fuck ytringsfriheden! Og det efter det største opgør om ytringsfriheden siden 1945, hvor en falanks af tidligere toppolitikere, ambassadører, forfattere, Politiken-redaktører og visse medløbere med åndelig vejledning fra Minoritetspartiet løb stormløb mod statsministeren for at få ham til at lytte til opfordringerne fra Cairo og andre islamiske hovedstæder. Og alligevel vil hundredvis af journalister drage til Nyborg Strand og bekræfte hinanden i, at presse- og ytringsfriheden er der ingen grund til at bekymre sig om, for hvorfor beskæftige sig med skinproblemer, når det sande problem er manglende integration?
Jo, der er grund til takke sin Gud og skaber for, at ytringsfrihedens fremtid ikke beror på Journalistforbundet og dets Politiken-klakører, men hvorfor fandt de også på at ville være journalister?