The first step towards defeating the terrorists:

stop blaming ourselves
It is certainly possible that, in their failures there, the US and Britain have made the world more unstable, not less. But we should not, in our frustration, confuse the real enemies here. We should not mistake the unlooked-for dangers caused by blunders and arrogance in Washington for the targeted threats posed by nihilism and hatred in much of the Middle East, and in some of our own cities.
Yesterday provided us with yet another glimpse of the awful reality of our long war and associated miseries. We must be very careful not to ascribe their creation to our own errors.
Times Online

The time to strike Iran is now
med tak til Hodja for at finde to meget vigtige artikler frem om de associationer til årene 1936-1939 giver: David Pryce- Jones, forfatteren til klassikeren om de mellemøstlige klansamfund, "The Closed Circle", og Tracinskis artikel "Five Minutes to Midnight - The War Is Coming, No Matter How Hard We Try to Evade It"
kig evt. forbi Hodja






Abu Laban læser avis
EB side 2. Det er vist godt det ikke er i DF´s medlemsblad............................(klik)






I festhumør ?

det har været sagt at "timingen er uheldig" (Muhammedtegningerne - nå ja, og så Hizbollah g så London), men man må spørge: Hvornår ville den egentlig have været heldig?
- Mon denne festival netop nu, er danskernes hedeste længsel? Borset måske lige fra bibliotekarsegmentet af kvindelige efterlønnere og pacifister, der var så rigt repræsenteret på venstrefløjens og Hizbollah-vennernes demonstration på Rådhuspladsen forleden. "Kvinder i sort" - 68 ére med børnene fra reden og et fornyet "progressivt, politisk engagement" - samt kvinder mod ditten, og kvinder for datten.
Danmarks Radio og Politiken sørger til overflod for at vi ikke går glip af noget - P 1 skal lige være færdig med sin transmission fra en odenseansk koranskole først.
(fotos webmaster, klik !)

Images of the Middle East forvrænger historien og udstiller naiv ledelse. Tendensen er set før. Hensigterne er utvivlsomt de bedste, når kulturfestivalen Images of the Middle East i aften skydes i gang med storstilet åbningsfest og dermed índleder seks ugers festival med godt 400 kulturgæster fra det krigsramte Mellemøsten.
Festivalledelsen har dog selv sørget for den dårligst tænkelige optakt til festivalen. Først ved den pinagtige interne ledelseskrise, som har udspillet sig for åbent medietæppe og endnu ikke er løst. Og som beskrevet i dagens avis må festivalledelsen nu erkende, at festivalprogrammet rummer fejlagtige og ufuldkomne beskrivelser af regionen med den smertefulde og ofte krigsprægede historie.
Det er i beskrivelserne af det oprindelige folk i Mellemøsten, at festivalarrangørerne kløjs i de historiske fakta - eller direkte politiserer i historieskrivningen.
- På festivalens hjemmeside kan det læses, at den arabisk-palæstinensiske befolkning er den »oprindelige«, mens jøderne beskrives som »indvandrerne«. Det svarer stort set til at stille spørgsmål ved Israels eksistensberettigelse som stat, som den norske forfatter Jostein Gaarder forleden gjorde det i en kontroversiel - og tåbelig - kronik i den norske avis Aftenposten. At omtale det israelske folk som »indvandrere« er stærkt politiserende og svarer til at vælge side i den årelange krig i området.........................................................
Leder: Mellemøstfestival i uheldig ubalance

Feministisk poesi og kønnenes kamp i islam var på dagsordenen, da "Images of the Middle East" gik i gang.
syrlig JP kommentar - se også Minut

Den nye nazisme
det ligner jo en direkte hilsen til Kurt Strand og Mona Sheik, DR Deadline.
I det selvplageriske Europa er der en tendens til at give os selv skylden for den islamistiske terrorisme. Det er en sær omvendt logik, der gør forbryderne til ofre.Lad os ikke gøre den militante islamisme finere og dybere, end den er. Med sin blanding af modernitet i metoder og dyster reaktion i idéindhold er og bliver den en form for nazisme.
De pakistanske og britiske politi- og efterretningstjenesters afsløring af terrorplanerne mod en række fly på ruten mellem USA og Storbritannien er endnu så frisk, at hele den sædvanlige bølge af selvbebrejdelser endnu ikke har taget fart, men tro mig, den vil komme. I Vesten i almindelighed og i Europa i særdeleshed er vi mestre i selvplageri og dyrkelse af vores egen syndighed. Efter det foreløbigt oplyste har britisk politi arresteret 24 mennesker. Af dem er navnene på de 19 offentliggjort. - De er mellem 17 og 35 år, overvejende af pakistansk herkomst, men europæiske statsborgere. Der er altså tale om mennesker, som vi nærer ved vores egen barm. Det er der ikke noget nyt i. [..]
Lad os ikke gøre den militante islamisme finere og dybere, end den er. Med sin blanding af modernitet i metoder og dyster reaktion i idéindhold er og bliver den en form for nazisme. Dens mål er at skabe kaos i samfundet, stimulere de potentielle modsætninger mellem befolkningsgrupper og etablere en art krigstilstand.
Den militante islamisme er de fredelige europæiske muslimers farlige fjende. Den vil dem intet godt. Den vil oppiske en stemning mod dem. Den vil bruge dem i sit eget spil.
- Og jeg bliver nødt til at tilføje, at de velmenende og i egne øjne formentlig sande humanistiske europæere, der vedholdende hævder - efter min mening i strid med kendsgerningerne - at Europa og i særdeleshed Danmark er præget af fremmedhad - islamofobi, som det nu hedder i Tøger Seidenfadens og ligesindedes mund - fungerer som brikker i dette spil. Og det samme er en mand som Jostein Gaarder, der nu har lagt nyt brænde på antisemitismens bål. Sådan hænger tingene sammen, desværre.
Claes Kastholm, Berlingske

Karen Jespersen
skriver idag under overskriften "Multikulturel Myte" bla. om England:

"Det er altså ikke uden grund, at London i dag bliver kaldt ”Londonistan”, den europæiske terrorismes centrum.
- Men problemet er langt bredere. Islamisterne begrænser sig nemlig ikke kun til dem, der bruger terror som våben. Islamisterne udgør en bredere gruppe, der anvender forskellige metoder for at nå det samme mål: En totalitær, islamisk stat, der bygger på Koranens ”lov”, shariaen.
- Som et først skridt arbejder islamisterne målbevidst på at skabe parallelsamfund, der skal reguleres af shariaen. Ifølge rapporten ”Islam in Britain” er der tale om en betragtelig islamisering af det britiske samfund for eksempel med parallelle ”domstole”, hvor der i områder domineret af muslimer, dømmes efter shariaen især i sager vedrørende ægteskaber.
- Denne islamisering kan kun lade sig gøre, fordi en stor del af muslimerne har et forhold til islam, der giver en distanceret eller direkte negativ holdning til det britiske samfund. I en måling sagde 32 procent af de britiske muslimer, at det vestlige samfund er dekadent og umoralsk, og at muslimer bør gøre en ende på det (med fredelige midler).
- Under halvdelen følte sig stærkt knyttede til Storbritannien. Ligeledes mente under halvdelen, at der ikke var en alvorlig modsætning mellem islamiske værdier og britiske værdier.
- Dette præger omvendt briternes holdning i forskellige målinger. Et stort flertal af dem mente, at den muslimske befolkning ønsker at adskille sig fra resten af samfundet i stedet for at tilegne sig det britiske samfunds livsform og skikke. Ligeledes havde det store flertal oplevelsen af, at den muslimske befolkning præges af en stadig stærkere islamistisk identitet, og de forventede øgede spændinger i samfundet.

- Forklaringen på denne voldsomme etniske og kulturelle opsplitning skal først og fremmest findes i illusionen om det multikulturelle samfund, der især har været dyrket af den britiske elite af politikere og andre beslutningstagere – herunder Tony Blairs regering. Forestillingen om et multikulturelt samfund, hvor alle befolkningsgrupper lever i harmoni med hver deres kultur, har betydet, at man ikke har stået fast på de vestlige frihedsværdier som forudsætning for integration.
- Regeringen har tværtimod været præget af stor imødekommenhed over for islamistiske kræfter. Eksempelvis fremlagde den efter pres fra islamister forslag til en kraftig stramning af blasfemilovgivningen, der kun ved en tilfældighed ikke blev til noget. Og regeringen samarbejder også med muslimske ledere, der arbejder for en islamisk stat, som for eksempel den indflydelsesrige islamist Tariq Ramadan.
- Når britiske politikere og meningsdannere er selvfornægtende og nedvurderende i forhold til egne frihedsværdier, er det nemt at forstå, hvorfor brede grupper af muslimske er mere modtagelige over for islamisterne, der er stolte af deres værdier og udfarende i forsøgene på at påvirke andre muslimer. Konsekvensen er en stærk opsplitning i samfundet og modsætning mellem befolkningsgrupper. En opsplitning der fastholder og forstærke en negativ eller direkte fjendtlig holdning til det britiske samfund, som så igen skaber grobund for mere ekstreme holdninger.

- Nogle vil måske være skeptiske og mene, at denne karakteristik er overdrevet. I så fald bør de lytte til forhenværende indenrigsminister Davis Blunkett, der har været en af de tungeste ministre i Tony Blairs regeringstid:
”Vi forstod simpelthen ikke, at de (islamisterne) ikke kun var anti-vestlige, men også levede på en anden planet, og det er det stadig mange, der ikke forstår. De er på en mission, som har taget dem uden for alt, en mission om fuldstændig at ødelægge vores måde at leve på.”
Den multikulturelle drøm er bristet.

We have become much more civilized
- "The soft underbelly of America in particular and Western Civilization in general is that it has become so excessively nice and decent and civilized that it is now loathe to rise to its own self-defense, loathe to kill civilians when necessary, loath to cause "collateral damages," loathe to fight and defeat other countries, even when its own survival is at stake. We have emasculated our will to rise to our own defense, to the defense of our interests, to the defense of our friends and allies, to the defense of our own civilization and its unique freedoms. We would rather die than kill. We are willing to martyr ourselves and our children and their children and our country to the conceit of our own goodness.
We have spent sixty years obsessing (as a culture, as a nation) with whether we might have done the wrong thing by nuking Hiroshima and Nagasaki, even if it did end World War II, even if it did save a million American casualties and maybe five or ten or twenty million Japanese casualties . . . the nuclear annihilation of Hiroshima and Nagasaki might well have saved Japan from extinction, since if the Japanese had all fought to the death as they promised and threatened to do there wouldn't have been enough Japanese left to be Japan anymore, so that, in a perverse way, Japan may now owe its existence to America's willingness to nuke Hiroshima and Nagasaki.
- We can't imagine ourselves nuking Hiroshima or Nagasaki, or firebombing Dresden or Tokyo anymore, killing scores of thousands of civilians in the process, or laying waste to Beirut, or Damascus, or Tehran. We're way too nice for all that, now. We have become much more civilized.
Weaponizing Civilization: The New Way of War