"Svensk journalistik er en soap-opera"

en artikel der falder på et tørt sted. Er det uddannelsen eller rekrutteringen der er helt gal ? Begge dele, antagelig.

Landshövdingen och förre SvD-chefen Mats Svegfors:
Bevakningen utmanar löjet. »Nyhetsjournalistik har ersatts av avgångsjournalistik i svenska medier.
I uppståndelsen kring Maria Borelius och Cecilia Stegö Chilò fick, som under "spionaffären" i valrörelsen, tyckande och kommentarer ta nyheternas plats. Efter valet verkade journalisterna ha tagit semester. De borgerliga partierna kunde ostört driva regerings- förhandlingar. Det enda nyhetsavslöjandet, utnämningen av Carl Bildt till utrikesminister, stod en dansk tidning för. Den politiska journalistiken har blivit en dokusåpa, skriver Mats Svegfors, landshövding och före detta chefredaktör i Svenska Dagbladet.«
"Journalisternas politiska rapportering är död"

desværre er det ikke meget bedre i Danmark. Vil man vide noget om Sverige, må man vente til Frede Vestergaard eller Niels Lillelund evt. skriver noget i Weekenden. Kurrild Klitgaard skriver om de danske bla.:

- »Men nu, hvor broderfolket hinsidan næsten dagligt må lade ministre falde, fordi de – så vidt man kan snuse sig frem til i offentlige registreringer af ellers private forhold – har problemer med licensen eller kildeskatten, har piben fået en anden lyd. Her lyder intet om offentligt snageri. Intet om at Reinfeldt er et offer, men snarere at han er en tumbe, der ikke har »undersøgt« sine ministeremner godt nok. Ingen spekulation om politiske motiver bag afsløringerne.
- I hvert fald ikke fra de danske medier, der selv er finansierede via licens og skattekroner. TV Avisens udsendte har dækket sagen i en tone og på en facon, der bedst kan sammenlignes med de skrigende og strikkende pariserinder, der under terrorregimet jublede, når guillotinen huggede et hoved mere af en adelig m/k, og diverse studieværter har krampagtigt forsøgt at holde masken, når de skulle skamrose svenskernes samfundssind.
Her på stedet skrev vor ærede kollega Balsby i går, at det er et sygt samfund hinsidan. Men herhjemme kan den moraliserende dobbeltmoral også trives fint, især hvis man har en særinteresse på spil.
Peter Kurrild-Klitgaard, Groft Sagt
se også Milld : Expomodellen tillämpas nu även mot Fredrik Reinfelts nya regering.

"Det faderløse samfund"
selvom jeg vist nærmest er vokset op i den tid og under de forhold Henrik Jensen savner, er han interessant som tidsdiagnostiker for mig også.
Hvor vidt bløddyrmentaliteten kan drives - et nyligt eksempel: I den svenske del af Afghanistan dræbte lokale fornylig en livsfarlig morder og terrorist. Svenske medier stod på tæerne af hinanden for at bedyre, at ingen svensk soldat havde slået nogen ihjel. Har de lov til at forsvare sig selv ? Bør man ikke afvæbne dem? Man må ha´mig undskyldt at ordet "matriarkat-" af og til falder mig i pennen:

Forfatteren til »Det faderløse samfund« efterlyser stærkere fædre i dagens samfund. Mødrene har snuppet magten ved hjælp af bløde værdier, og det har medført et samfund med langt større vægt på rettigheder end pligter, mener han.
- I bogen analyserer forfatteren, hvordan fadermyndigheden i hans øjne er blevet svækket i Europa i løbet af de seneste hundrede år. Hvor der før var tale om traditionelt faderlige værdier - pligt, hierarki, ansvar, skyld og arbejdsomhed - lever vi nu med traditionelt moderlige værdier i vores samfund. Det betyder, at ord som omsorg, nærhed, inddragelse, følsomhed og terapi kommer først - »alle de ting, der løber ud af moderskabet,« som han siger. [..]
»Ja, fordi fædrene mistede overblikket, de bestemte ikke længere, mistede magt og alt sådan noget. De grundlæggende værdier forsvandt, og sammen med dem selvtilliden. Man kan sige, at det 19. århundredes gyroskop blev erstattet af det 20. århundredes radar.
- Radarmennesket har ingen værdier, men reflekterer situationer, der opstår, og er på denne måde vældig god til at forholde sig kamæleonagtigt til dem. Men radarmennesket har en kernesvaghed og spørger hele tiden: Hvem er jeg? Her bliver mavefornemmelsen meget vigtig, men vi har problemer med at kende os selv og bestemme selv. Og derfor får vi akut behov for terapeuter, der kan fortælle, hvordan vi er.«
I bogen tager Henrik Jensen også fat på spørgsmålet om rettigheder og pligter. Han mener, vi har glemt pligterne og forgudet rettighederne.
(Snaphanen)
Farmand i opløsning - Jalving i Berlingske
se også Den enkelte er afhængig af helheden på KrD hvor Jensen også blogger.

Olaf Hergel skammer sig

behørigt over at være dansk i Expressen, ikke så meget som Brøgger og Carsten Jensen i sin tid, men nok til at indgå i rækken af danskere, som svenske journalister kan være bekendt at tale med.
Han mener at de der har stemt SD "er de svageste svenskere, der har behov for hjælp". Det findes der ingen undersøgelser af, og det stemmer ikke med min private Gallup.
Det er bemærkelsesværdigt som repræsentanter for V,K og DF er fuldstændigt fraværende i svenske aviser. Bertel Haarder har kunnet skrive i Expressen en gang eller to. Pia Kjærsgaard blev interviewet af én gang DN i juli 2002, i et besynderligt interview, hvor hun stort set ikke kom til orde. Ellers har de ikke kunnet fremlægge deres sag med egne ord. Til gengæld er der blevet skrevet om dem i kilometervis af spalter.
Man vælger stadig sine danskere med omhu, og spørger selvfølgelig ikke drømmeren Hergel om, hvilken fremtid han forestiller sig for et Sverige, med over 60.000 PUT om året. Eller det S-R Danmark, der gav over 20.000 opholdstilladelser. Hvad mener han om det massive asyl misbrug? Hvordan ser han EU for sig om 50-60 år? Er det ædelt at gå til for at andre kan leve. Er man en bedre kristen ? Søger Hergel job på Expressen ?
( antagelig online i morgen på Expressen -.kultur)
En Sydsvenskan læser køber heller ikke Hergels kliché i en helt "normal indsändare" idag. I det hele taget ligner Sydsvenskan ikke rigtig sig selv i denne tid. Avantgarden tager betik af kursen. (klik f. stort billede)

Tørklædet

Af Mogens Rukov, afdelingsleder på Den Danske Filmskole

(foto © snaphanen, Rosengaard Malmø - klik f. helbillede)

Der er faktisk en meget god ændring på vej. Man begynder mere og mere at se det muslimske tørklæde som en politisk manifestation. Mindre og mindre som et religiøst udtryk. [..]
Men et tørklæde, det er noget. Visse muslimske kvinder siger, at tørklædet ligesom styrker deres identitet. Da jeg tog tørklædet på, siger de, følte jeg, at jeg kom hjem. Den fuldendte hjemkomst Det har vi stor sympati for - at mennesker styrker deres identitet. Men vi har vel også lov til at tage stilling til det hjem, som identiteten giver dem.
- Det er ikke vores hjem. Tørklædet fortæller at de har hjemme i islams hus. Der må de for min skyld gerne være. Men hvorfor så ikke for alvor tage hjem, kunne man spørge, og spare os for besværet med indbyggere, der bor et andet sted.
HVAD TØRKLÆDET FORTÆLLER
8 artikler om tørklædet fra Respublica her og Sørlander "Tørklædets signalværdi"

Mogens Rukov om Darfur
Kære DR. De sidste gange jeg har hørt jer tale om Darfur, har I lagt vægt på, at Kina ville stemme imod en indgriben over for folkemordet i Darfur. Kina havde skylden. Og selvfølgelig USA, der ikke har været ivrig nok, har I sagt. I har fortiet de islamiske landes afstandstagen. Nu har jeg en lækkerbisken til jer. En mand efter jeres smag. Massemorderen Omar al-Bashir, Sudans præsident. Ifølge Sudan Tribune, har al-Bashir i FN udtalt, at det er jøderne, der står bag folkemordet...........................
HJÆLP TIL DANMARKS RADIO

Kampen mod terror gør fremskridt
Fra Berlingske, en medie-modererende kommentar fra professor, dr. jur. Jesper Lau Hansen
se Observant

Slut
for to af de ca. 550 offenlige myndigheder der ikke har tjent andet formål end at skaffe overflødige pk-akademikere smør på brødet, og som kun har været kendt for skandaler og latterligheder. Gode takter af den ny regering:

Integrationsministern anser att CMR har misslyckats med sitt uppdrag att driva opinion i frågor som rör rasism och främlingsfientlighet.– De få gånger jag hört talas om deras verksamhet har varit i uppseendeväckande sammanhang, säger Nyamko Sabuni, och hänvisar bland annat till CMR:s kritik mot GB:s marknadsföring av glassen Nogger Black som anklagades för att vara rasistisk.
Exit Centrum mot Rasism

Arbetslivsinstitutet är ingen vanlig tillstånds- och kontrollmyndighet.
Ända sedan starten på 90-talet har denna institution varit en central finansieringskälla för forskare, tjänstemän och debattörer med en politiskt korrekt världsbild.
Nu är det färdigtänkt på Arbetslivsinstitutet. Ett av de mest oväntade och välkomna beskeden i finansminister Anders Borgs budget är att myndigheten läggs ned från den 1 juli 2007. Anslaget på 377 miljoner kronor dras in, nästan 400 medarbetare får söka sig vidare på arbetsmarknaden.
Peter Wolodarski

Luk ECRI
måtte ECRI og Eva Schmidt ryge samme vej