Roger Scruton: The glory of the West is that life is an open book
One of the strangest of recent movements in the world of education has been that promoting “multiculturalism” and attacking the traditional humanities for their “ethnocentricity”. Multiculturalists argue that our curriculum has focused on the works of “dead white European males”, with the tacit or conscious intention of excluding the achievements of people regarded, on account of their race, sex, culture or locality, as “other”.
The thesis, argued with exemplary carelessness by Edward Said in his bestselling book Orientalism, has had an impact not only in European and American academies but also on intellectuals in those incendiary areas like the Middle East where grievances against the “West” gain an easy hearing.
Times Online
Behind Bars and Missing Sweden
Hvad jeg husker Manilla for, er våbnene, stanken af råddenskab og de største rotter jeg nogensinde har set. Nå, men nu har hun jo heldigvis sin Profet at ty til. Jeg foretrak sømandsklubben
"We pray that Israel will come back and rule us"
via Hodja: Det er jødernes og USA’s skyld
Stökigt i Skåne även i natt
København er en fredelig, begivenhedsløs flække sammenlignet. Storkøbenhavn har nogle hundredetusinde flere indbyggere end Skåne. Forestil jer et lignende antal alarmer og anholdelser................................
Helgen har varit ovanligt stökig i Skåne. Mellan klockan sex på fredagsmorgonen och klockan sex på söndagsmorgonen har polisen totalt fått 1575 larm, 111 personer har gripits och 78 personer har omhändertagits.
Tyrkisk afpresning
Fjernintimidering - smagsprøve på tab af suverænitet i praksis. 42 meter høj, 18 mio euros, ellers.........
Tyrkiske muslimer i Holland truer med demonstrationer og protester fra hele den muslimske verden, hvis politikere blokerer byggeri af stormoské med 42 meter høj minaret i Amsterdam. (JP)
If Amsterdam city council bars construction of the Westermoskee mosque, a great demonstration of Turks from throughout Europe will be held. The possibility of this degenerating into violence cannot be ruled out, the Turkish organisation Milli Gorus warns.
The controversial Westermoskee in Amsterdam will be built come what may, said Fatih Dag of the Turkish mosque organisation in Trouw newspaper. If the government blocks its building, Milli Gorus will call on Turks throughout the whole of Europe to demonstrate. Dag hopes this would be a peaceful procession, but fears it could get out of hand. "Our people are emotional and someone crazy can just be walking among them," he said in the newspaper................
Turkish Mosque's Chief Threatens Violent Revolt in Amsterdam
Blackmailing Europe
"The biggest threat to civil order in Europe comes not from outside, but from within. At least 20 million Muslims now live in Europe, almost all concentrated in a handful of large cities in the richer, western countries. Hopes that they would gradually integrate into these ultra-tolerant societies, economies, and cultures have not become a reality. Muslims have chosen segregation instead. So the host countries are beginning to abandon multiculturalism in favor of integration."
DANIEL JOHNSON, N.Y.Sun
"Jeg var politisk hjemløs"
siger en vis Malou Aamund i Berlingske , der må være datter af den mere end almindeligt fornuftige Asger. Jeg synes det er skønt som folk strømmer til et spritnyt parti, hvis indhold ikke engang partistifterne rigtig kender endnu. Det minder mig lidt om udsalget i Magasin, hvor folk myldrer og køber, ligegyldigt hvad, bare det er til halv pris.
I Weekendavisen konstaterer Anne Libak ("RadiKhader") at Jelved heller ikke kender sin Machiavelli, nemlig at man ikke udnævner sin efterføger mens man endnu vil regere. Hvorfor stifter Khader så et parti, i stedet for bare at skifte ligesom f.eks. Karen Jespersen ? Ganz einfach - gæt selv. Malou Aamund er altså stadig politisk hjemløs, hun ved det bare ikke. Det parti hun har "fundet hjem" i , hedder indtil videre blot "det gode selskab", men godt selskab er vel bedre end intet selskab.
"Men hvis det ikke skyldes nogen af de tre politiske grundpiller, der udgør det foreløbige stillads for partiets politik, hvad er det så? En plausibel forklaring finder man i SF’eren Aage Frandsens bog Politik i Praksis fra 2006, hvor han under afsnittet »Særlig adfærd af Naser Khader« i kapitlet »Politisk-parlamentariske fænomener« lakonisk konstaterer: »Det er åbenbart, at Naser Khader gerne vil have politisk indflydelse både i og gennem Det Radikale Venstre.« (foto© Snaphanen)
Det giver mening. Som bekendt kan man blive noget rigtig stort i politik på tre måder: enten kan man blive skyggeminister (ordfører i et parti, der er parlamentarisk grundlag for regeringen), rigtig minister, eller også kan man blive partileder.Og Naser Khader forsøgte at få magt på alle tre måder inden for sit eget parti, før han forlod det.
Først gik han solo i foråret 2006 og forsøgte at køre sit parti i stilling som parlamentarisk grundlag til den siddende regering ved offentligt at argumentere for, at De Radikale skulle bryde skæbnefællesskabet med Socialdemokraterne og samarbejde med de borgerlige. Det fik den modsatte effekt: Marianne Jelved erklærede, at hun var De Radikales statsministerkandidat, og i øvrigt ikke kunne drømme om at samarbejde med de borgerlige. Med andre ord: Khaders forsøg på at maksimere De Radikales indflydelse førte til, at hans partileder minimerede den til begge sider i tinget.Farvel til drømmen om posten som skyggeminister.Nu kunne Khader kun håbe på, at Socialdemokraterne og De Radikale ville få et kanonvalg næste gang, så Marianne Jelved ville æde sine egne ord og gå med i en SR-regering.Men ak og ve: med Søvndals erklæring om, at SF skam var et regeringsdueligt og forhandlingsvilligt parti blev det pludselig klart, at en S-SF regering var mindst lige så sandsynlig, så meget mere som tilslutningen til De Radikale blev ved med at falde på grund af Jelveds ultimative krav. Ja, så meget faldt den, at det slet ikke var sandsynligt, at den røde blok kunne få flertal under alle omstændigheder, og så er vi tilbage ved udgangspunktet: farvel ministerpost.Men hvad så med radikal partileder? Selv ikke det håb, fik Khader lov at nære sig ved. Det er Machiavelli for burhøns, at fyrsten aldrig på forhånd skal udpege sin efterfølger. Ved at holde alle hen i uvished, sikrer fyrsten, at hans udvalgte kronprins ikke før tid bliver kvalt i dampene fra misundelsens grønne syre, samtidig med at han lader alle de øvrige selvindbildte kronprinser slås for at vise deres politiske talenter og dybe hengivenhed lige til den dag, hvor de er blevet for gamle til at kunne gøre lykke andetsteds.
Men Marianne kendte ikke sin Machiavelli. I P1 Sommer i juni måned sidste år erklærede hun frejdigt, at Margrethe Vestager var hendes bud på en afløser, og for Khader stod det nu smerteligt klart: som Margrethe ville efterfølge Marianne, ville de syv magre år i Folketinget blive efterfulgt af endnu syv nye magre år. I desperation foreslog Khader, at den radikale leder i fremtiden skulle vælges ved en urafstemning og ikke af folketingsgruppen, men hans bønner blev ikke hørt.
Et godt bud lyder, at Khader fra cirka det tidspunkt endegyldigt indså, at han ikke havde en stor fremtid hos De Radikale. Han ville væk, men én ting er at ville, noget helt andet er at kunne. Kunne han? Svaret kom med Gallup-målingen i oktober 2006, der viste, at Centrumdemokraterne ville få 20 mandater, hvis Khader var deres formand. (Den viste ikke, hvor mange Khader kunne få, hvis han slap for Centrumdemokraterne.)
Så her følger en gåde: vi har en ambitiøs og folkelig politiker ved navn Khader i et parti med marginal indflydelse, hvis partileder Jelved er en kompromisløs idealist og allerede har udpeget sin efterfølger. Khader betragtes som problembarn, alt imens meningsmålinger viser, at han kunne få 20 mandater, hvis han skiftede parti. Hvorfor gør han det så?
A. Han ville have magt og indflydelse
B. Elsebeth Gerner tog tørklæde på
C. Han syntes, at DF trængte til et modspil"
posted by Steen at
lørdag, maj 26, 2007
<< Home