Imponerende kolonial forpost

Moské planeras i Luleå
Det finns nu planer på att bygga en moské i Luleå, rapporterar Norrländska Socialdemokraten, NSD, den 5 juli.
En förening har bildats för att kunna genomföra moskébygget, som ska finansieras med pengar från Dubai och dess ministerium för religiösa frågor.
Kommunalrådet Karl Peterson (s) säger sig vara positiv till det planerade moskébygget och meddelar att han vill hjälpa till med att finna lämplig mark att bygga moskén på.
Det finns i dag 7 000 muslimer i Norrbotten, varav 2 000 i Luleå.
SD- Kuriren

En riktigt knäppgökesajt

Sveriges "nazijæger" , jeg må indrømme at jeg ikke lige pt. har check på det antal love han har overtrådt og de domme han har fået.
Men han får en blå¨stemplet, akademisk karriere ud af ud af at jage "nazister". Grundlægger af det regeringstøttede Expo.
"I går var jag, efter ett läsartips, inne på en riktigt knäppgökesajt, nämligen denna: http://www.tobiashubinette.se/
Jag känner inte närmare till denne så kallade forskare (vid Stockholms universitet) annat än att jag för något år sedan köpte hans flera hundra sidor tjocka bok, som enbart består av namn på personer som på ett eller annat sätt haft förbindelse med svensk nationalsocialism/fascism.
- För Ölands och Kalmars del fanns en del pikanta namn med; det räckte emellertid med en mycket lös anknytning, till exempel att någon skrivit en insändare i ett högerextremt blad, för att komma med i boken, hur som helst min nyfikenhet blev stillad efter förekomsten av några personer jag kände till.
- På nätet har nu denne forskare lagt ut än mer namn på personer som är knutna till nationalsocialistiska eller högerextrema sammanhang; allt sammanblandat och rörigt och, det allvarligaste av allt, personer som inte har ett dyft med nazismen att göra utpekas, till och med personer som var antinazister finns med som nazister - karln kan inte vara riktigt klok, tänker jag.
Kurt Lundgren

Jytte Klausens "undervisitet"

har denne blogger længe gerne ville vide lidt mere om: ("Kimpollage" : Frank)
"That’s why Brandeis’ hiring of Shikaki, honoring of Kushner, and displaying of Palestinian war propaganda are all in service of victory not only for the Palestinians, but for the global jihad.
- Brandeis has betrayed the principles on which it was founded; it is also abetting those whose ultimate goals involve the imposition of a draconian system that would deny equality of rights to women and religious minorities, and would dismiss the cultural monuments and intellectual achievements of the Judeo-Christian West as jahiliyya - so much ignorance and trash. In that respect, Brandeis officials have not only betrayed its Jewish and American identity, but even its status as a University.
Betrayal at Brandeis

Det Parallelle Retssamfund
Polisen hade bett en mycket inflytelserik imam från Göteborg resa ner för att försöka få till en fredlig lösning. Han dikterade vilka som skulle kallas till mötet.
Villkoren i avtalet är:
Inga sammandrabbningar, vare sig inomhus eller på Malmös gator.
Inga vapen får bäras eller förvaras någonstans.
Inga hot, påverkan eller bråk vid kommande rättegångar. Alla skrev under.
Släktingar slöt avtal om att sluta slåss

Kulturkampen er en kamp for anerkendelse
Kronik: Kampen for anerkendelse bliver skærpet i de moderne vestlige samfund, der er ved at blive omdannede til multikulturelle samfund. Og vi må lære, at mennesket har behov for konkret anerkendelse. Abstrakt og universaliseret anerkendelse er ikke nok
Af Kasper Støvring
KAMPEN MELLEM Vesten og islamismen er en veritabel kulturkamp, som vi endnu ikke har forstået essensen af. Den er nemlig udtryk for en ny form for konflikt, der i stigende grad præger vores tidsalder.
Disse nye kulturelle konflikter er i de senere år gjort velkendte i teserne om "civilisationernes sammenstød" og "kampen for anerkendelse". Konkrete vidnesbyrd har der været mange af, lige fra borgerkrigen på Balkan i 1990'erne til den aktuelle Muhammedkrise.
Kulturkampen - Kristeligt Dagblad

Det autoriserede forbudte sprog
Af DAVID GRESS

Ifølge Berlingske Tidende den 13. juli har EU's koordinator for terrorbekæmpelse, Gijs de Vries, ladet udarbejde og til alle EU's sprog oversætte et Ikke-følelsesladet leksikon til brug ved diskussioner af radikalisering.
Ifølge dette leksikon skal alle, der udtaler sig på EU's vegne, fremover undlade at sige islamiske terrorister. De skal i stedet sige terrorister, der misbruger islam eller lignende.
- Hertil kan man for det første sige, at EU hverken har udvist vilje, lyst eller magt til at bekæmpe terror, kun til endeløs og misvisende snak og dyre møder om terrorens angivelige årsager. Koordinatoren er blot endnu en af de opfindsomme måder, hvorpå EU-eliten etablerer vellønnede og stort set skattefri stillinger til venner, der skal belønnes.
- DERNÆST OG ALVORLIGERE er, at Leksikonets forfattere virker lige så selvhøjtidelige og pompøse, som de i realiteten er små og forskræmte. De påtager sig jo i ramme alvor at agere eksperter i islam og påberåber sig myndighed til at afgøre, hvad der er ret islam, og hvad der er misbrug.
- Disse af Deres og mine skattemidler aflønnede begrebsbetjente er pudsigt nok folk af samme støbning som dem, der hylder multikulturalisme og forklarer, at ingen kultur er bedre end nogen anden, og at ingen har ret til at dømme andre.
- Men her dømmer de frejdigt, at islamiske terrorister, der overhovedet ikke er i tvivl om, at de er fromme muslimer, i virkeligheden misbruger islam.
- Sådan ser man, hvordan den politisk korrekte foragt for den vestlige kultur i virkeligheden skjuler en kulturimperialisme, der er meget værre end den, foragterne hævder at bekæmpe.
Hvilken islamisk instans har bedt disse vantro ignoranter om at etablere sig som en slags super-imamer, der skal afgøre, hvad der er misbrug af islam?
EKSEMPLET VISER, at de meget små mennesker, der befolker EUs magtkorridorer, i deres opblæste naragtighed gør mere til at sprede berettiget foragt for dele af EU's virke end tusinder af åndløse EU-modstandere af den gamle slags. [..]

EU-FUNKTIONÆRERNE har ikke lyst til at forholde sig til dette faktum, for så skulle de nemlig tage kampen mod terror alvorligt og ønske at føre den. Det er det absolut sidste, de vil. Det ville blandt andet provokere de muslimske befolkninger i EU.
Og da funktionærerne ydermere har lært, at Europas fjender altid har ret, fordi de er undertrykt, så må vi sørge for ikke yderligere at undertrykke og fornærme dem. Det kan ske ved, at vi lader, som om terror er misbrug af islam.
LEKSIKONNET ER blot et eksempel på en snigende tankecensur, der under tilforladelige etiketter såsom hensyn og forståelse fremmes af magthavere over hele den vestlige verden.
Fænomenet politisk korrekt sprog begyndte for en 20 år siden i USA og er nu med den sædvanlige forsinkelse, hvormed både godt og skidt fra USA kommer til Europa, nået hertil.
Fortalerne for politisk korrekt sprog hævder lidenskabeligt, at ord kan såre, fordi ord på en slags magisk vis skaber virkeligheden. Det er faktisk en gammel overtro, som der er grund til at imødegå.
Selvfølgelig kan man såre med ord, det er faktisk en fundamental egenskab ved mennesker, at de somme tider er nederdrægtige og har udvist stor kreativitet i at fornærme med ord.
Men den menneskelige egenskab fjerner man ikke ved at forbyde visse ord. Man gør blot folk til hyklere. Det er måske også det, der er meningen.
Hyklere har dårlig samvittighed og er derfor lettere at narre til at støtte åbenlyst tåbelige eller destruktive politiske ideer. Som for eksempel den, at terroristerne misbruger islam, at EU har reel interesse i at bekæmpe terror, eller at en koordinator for terrorbekæmpelse i EU-regi er en rationel anvendelse af borgernes penge.
david.gress@jp.dk

En "æresskallle"
så kan vi måske endelig blive fri for svenskernes dybt xenofobiske "danske skalle", som stammer fra dengang for 40 år siden, hvor Nyhavn var et sted for søfolk, ludere og svenskere, der havde fået for meget at drikke.
Få dig en ærlig skalle - og pris dig lykkelig at det ikke er med et baseball-bat som så ofte i Malmø.
Mens begrebet æresdrab synes på vej ud af det danske sprog, bliver der sandsynligvis brug for at indføre et andet ord, der har noget med ære at gøre, nemlig æres-skalle. Behovet er opstået efter det berømte optrin under VM-finalekampen mellem Frankrig og Italien, hvor den franske helt Zinedine Zidane væltede den italienske spiller Marco Materazzi om kuld med en skalle i brystet.
- Det havde han al mulig grund til, eftersom den frække italiener skal have sagt noget fornærmeligt om Zidanes mor og søster. Hvad han præcis har sagt, vides ikke, men det har nok været noget med sex.
- Det er også opfattelsen hos Zidanes mor, der er så fornærmet over Materazzis udtalelser på banen, at hun nu forlanger italienerens nosser på et fad. Med en sådan mor kan man ikke andet end prise Zinedine Zidanes moderate reaktion. I stedet for at gå efter nosserne nøjedes ham med på helt civiliseret facon at hamre sit hoved ind i Materazzis brystkasse. Denne tilbageholdenhed burde påskønnes af det internationale fodboldforbund, der passende kunne indføre retten til at uddele æres-skaller, hvis nogen har sagt noget ondt om en spillers mor. Ellers ender det bare med, at mor selv tager affære.
Lars Hedegaard, Groft Sagt Berlingske

Better safe than sorry
Sydsvenskan prøver forgæves at "hinna ikap med verkeligheten":
Den Rushdie som skrev ”Satansverserna” – jag tror inte han finns kvar – skulle skrattat åt de taffliga danska karikatyrerna. Hela hans bok är ju en enda lång satans karikatyr av hela rubbet: människor förvandlas till hälften djur, får vingar och giraffhalsar, blir profeter eller djävulsbockar, allt i en värld där realism är en absurditet.
Han skulle reagerat skarpt mot de rasistiska stereotyperna, mot hela det danska nationalismträsket, som ju blir måltavla för bokens giftpilar när man läser den sommaren 2006. Men det anti-islamska skulle han gillat.
Per Wirtén läser "Satansverserna" igen

Hvad betyder Dannebrog?
endnu et bud på hvad en intellektuel er: Én der bliver doktor og bygger en akademisk karriere på det som for "gennemsnits-Hansen" er rene selvfølgeligheder. Second nature.

"Farvel igen , Danmark"
af uransagelige grunde får jeg også denne bunke papir, der kalder sig en "avis". Ingen skilte på døren kan skåne mig for det. Og det blir´vel kun værre med Trads Tidende undervejs :

"Søndagsavisen er sandt for dyden ikke en sværvægter i dansk journalistik, men alligevel må man vel kunne forvente et højere bundniveau.
Her det værste fra artiklen."
“De forlader en tryg tilværelse med arbejde som henholdsvis postarbejder og pædagogvikar og fast bopæl i udkanten af Gellerup-bydelen i Brabrand. I stedet vil de skabe sig et liv i den kurdiske by Suleymania.
- Byen er noget mere fredelig, end de voldelige tv-rapporter fra Bagdad. Hverdagen er dog præget af svigtende el- og vandforsyning og udpræget brændstofmangel. Men familien vil hjem, for tilværelsen i Danmark er blevet en tand for gusten.
‘Når indvandrere optræder i avisen, er det som regel fordi en journalist har fundet en statistik, der viser at folk med anden etnisk baggrund er mere kriminelle end andre,’ siger Mohammed Albarzangi...
‘Jeg oplever, at den siddende regering driver hetz mod indvandrere. Vi bliver hele tiden udstillet som et problem som syndebukke, og jeg vil faktisk gå så vidt som at sammenligne regeringen og Dansk Folkepartis syn på os med Hitlers kampagne mod jøderne i 30′erne,’ siger han…
- Louise Freverts hjemmeside, der kaldte indvandrere kræftceller, og de racistiske breve, som indvandrere i Aalborg modtager…. ‘Jeg tør ikke lade dem [børnene] vokse op i et land, hvor de risikerer at skulle møde modstand i tid og evighed, blot fordi de ser anderledes ud,’ siger Mohammad Albarzangi.”
jamen, Kurdistan er da et bedre bud på et land med fremtid, anytime!
Søndags "avisen" via Uriasposten

Dobbelt op
idag er der pludselig 4000 svenskere strandet i Beirut
intet højere bud ?

»De skulle tage og lade sig omvende«
en noget forfængeligt ønske fremsat af mange andre end Kvist:
»Det hele er et spørgsmål om, hvilken af to uforenelige størrelser, der skal herske: Kristendommens ånd eller islams ånd,« siger valgmenighedspræst Morten Kvist.
»I Europa lige nu foregår der en magtkamp, hvor muslimerne forsøger at få deres måder til at vinde indpas. Vi skal sørge for, at det er os, der vinder og sætter betingelserne.« [..]

Kan man forestille sig en oplysningstid, der vil ændre teologien i islam, men fastholde kernen i religionen?

»Personligt tvivler jeg meget på, at det kan lade sig gøre, men det må jo komme an på en prøve. Jeg skal ikke gøre mig til overdommer over islam. Muslimerne skal selv gå i gang med dette arbejde, det kan vi andre ikke gøre for dem. Men når det er sagt, har jeg svært ved at se, at islam kan gennemgå en oplysningstid, for det ville pille shariaen fra hinanden. Sker det, pilles der ved hele fundamentet, og jeg tvivler på, at islam kan overleve dette. Det ved muslimerne også godt selv, og det er en af grundene til, at nogle af dem kæmper med næb og kløer - og også med mere end det - for at genvinde respekten for islam og genvinde islams dynamik.
Muslimerne er nødt til at komme med en anden udlægning af Koranen. De er nødt til at komme med et bud på en moderne islam.«
Berlingske

På Sjølunds Fagre Sletter
en af klassikerne fra min skoletid , dengang det ikke var noget krav at man ligefrem forstod, hvad det var man sang. Det er i orden. Man behøver ikke forstå alt, for at få udbytte af det. Gade´s melodi er god, og så det der med at lade sidste linje i hvertvers slutte i mol. Med en egen vemod og melodisk skønhed.

...........ved Østersøens bred,
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed,
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod,
dér stolt i gamle tider
en kongebolig stod.
(B.S. Ingemann og Niels W. Gade)
foto © webmaster, Gurre Slotsruin (klik foto f. helskærm)

Invandringsfrågan knappast i centrum för valet
om "Exit Folkhemssverige - en samhällsmodels sönderfall". Meget interessant korrektiv til interviewet med Demker nedenfor. Som en af "Exits" forfattere skriver: "Jag ger inte 5 öre för Demkers forskning"
av Tommy Hansson
Valet 1991 blev som bekant en stor framgång för det nybildade partiet Ny demokrati. Den fråga som partiet framförallt kom att identifieras med var invandrar- och flyktingfrågan. Ny demokratis höga profil i denna fråga ledde, föga oväntat, till att anklagelser om rasism och främlingsfientlighet stod som spön i backen. Bortsett från enstaka övertramp var detta helt oförtjänt, ty partiets kritik av den dittills förda politiken var mestadels både saklig och befogad (och Ny demokratis program i invandrarfrågorna genomfördes i stort sett av socialdemokraterna under den därefter följande mandatperioden).
- Efter Ny demokratis upplösning har det varit så gott som knäpptyst om svensk invandrar- och flyktingpolitik, detta till skillnad från exempelvis Danmark där det borgerliga regeringspartiet Venstre under Anders Fogh Rasmusens ledning - och med stöd av Dansk folkeparti lett av Pia Kjaersgaard - med betydande stöd i de breda folklagren för en huvudsakligen restriktiv politik i frågan och inte minst sätter strålkastarljuset på de invandrare som bekänner sig till en islamistisk ideologi.
- Över huvud taget är takhöjden i den danska debatten avsevärt högre än i Sverige. Här hemma är det väl bara Folkpartiet av de etablerade partierna som, under senare år, någon gång talat försynt om att det vore befogat att införa språktester för invandrare som vill bli svenska medborgare.
- Så här ett par månader före valet tycks det stå klart att invandrarfrågan inte kommer att bli någon mer framträdande fråga. I själva verket torde den vara en av de frågor som det kommer att spillas minst krut på i valdebatterna, låt vara att det kanske blir några marginella kommentarer kring Folkpartiets tanke om språktester. Vilket naturligtvis är djupt olyckligt, eftersom invandrar- och flyktingfrågan förtjänar en allsidig belysning i ett balanserat tonläge. [..]
- 1991 invaldes alltså Ny demokrati riksdagen, icke minst på grund av sin kritik mot den i landet dittills förda invandrar- och flyktingpolitiken. Men det nya partiet lyckades inte få till stånd någon förändrad politik - tvärtom slöts de etablerade leden ännu mer kring den "generösa flyktingpolitiken" i syfte att visa att man minsann inte tänkte ge efter för "främlingsfientliga krafter".
- 1991 befann sig Sverige i ett minst sagt pressat ekonomiskt läge, konstaterar Åke Wedin i kapitel II kallat "Världsmästarna". Ändå inpräntade den nya borgerliga regeringen, med Bengt Westerbergs Folkpartiet som drivande kraft, att den "generösa flyktingpolitiken" skulle fortsätta.
- I Wedins bidrag hänvisas till ett diagram från UNHCR (1995) som visar, att Sverige överlägset toppar Europa-statistiken avseende antal flyktingar som fått stanna 1992-94.
- Ingrid Björkman redovisar i bokens kapitel V den sena invandringens sociala konsekvenser genom exempel från främst Stockholm och Malmö. Hon belyser bland annat den tilltagande "ghettoiseringen", på senare tid bland annat exemplifierad genom upplopp och trakasserier av polismakten i stadsdelen Ronna i Södertälje och en accelererande kriminalitet i Rosengård i Malmö. Fenomen som tilltagande laglöshet i klassrummen, hedersrelaterat våld mot invandrarkvinnor, gängrån samt gruppvåldtäkter med invandrarungdom inblandad är sorgliga exempel härvidlag.
- Islamistiska tendenser måste givetvis också räknas in i kategorin invandrarrelaterade problem. En gemensam nämnare får sådan typ av brottslighet konstateras vara bristande eller obefintlig integrering i det svenska samhället.
Contras leder
Exit Folkhemssverige - bgf
Olyckan Friggebo

Eliten udlægger teksten
som den helst vil se den. Og så er det jo bekvemt, at de ikke risikerer at blive sagt imod i en åben, folkelig debat. Hverken i TV eller aviser.
Interviewet med Maria Demker foregår på et urbant niveau, men man mærker undertonerne. Det er næsten som at høre Jan Guillou forklare Danmark hvordan et anstændigt folk opfører sig og hvorfor: nemlig fordi svenske vælgere befinder sig på et højere, moralsk udviklingstrin end andre europæere, særligt danskere. (Ork, det overstod vi med "Ny Demokrati" i 1991.)
Sverige har intet overstået. Det er ren ønsketænkning.
Hvad med så at lade menigmand skrive i aviserne? Det skulle der ikke være noget forgjort ved. Lutter nydelige udsagn.
Et interview på en knivsæg.
Forklaringerne indhentes alt længere ude fra overdrevet. Nej, valget skal ikke handle om "det der du ved nok" i Europas mest asylplagede land. Helst skal det ikke handle om noget, hvorfor det stort set er henlagt til sommerferien. Valg er en distraherende biting for svenske Rigsdagspolitikere.
Kunne danske aviser ikke interviewe nogle af dem der ikke kommmer til orde på DN Debatt. Det ville være interessantere end denne indlærte remse, selvom Demker er et studie i sig selv.
Fra Weekendavisen, Frede Vestergaard:
se En bombe under en turban

Interview.
Gøteborg – Om to måneder er der Riksdagsvalg i Sverige. Men i modsætning til de senere års valgkampe i andre vesteuropæiske lande, heriblandt Norge og Danmark, er der ingen tegn på, at indvandringen kommer til at spille nogen synderlig rolle i valgkampen.
Sydsvenskerne er meget mere kritiske over for indvandringen til Sverige end resten af svenskerne. Det kan skyldes påvirkning fra Danmark, hævder den svenske professor Marie Demker. Skånske skillelinjer

Regionale forskelle
Det nye i Marie Demkers seneste undersøgelse er især hendes bearbejdning af datamaterialet efter geografiske kriterier.
»Dermed kan jeg vise, at der er store regionale forskelle i modstanden mod flygtningeindvandring. I det sydlige Sverige er holdningen betydelig mere negativ end i nord. De allermindst negative er befolkningen i det nordligste Norrland, tæt fulgt af stockholmerne. De allermest negative er sydsvenskerne.«
Mens gennemsnittet for hele Sverige var 48 procent negative over for flere flygtninge, var procenten i Sydsverige 59 mod det nordligste Sveriges 38 procent og stockholmernes 40 procent.
- Ifølge Marie Demker er det velkendt, at køn, uddannelse, alder, erhverv og urbaniseringsgrad spiller en rolle for folks holdninger.
»Men selv om vi tager hensyn til befolkningens sammensætning ud fra sådanne kriterier, finder vi et regionalt mønster i holdningen til modtagelsen af flygtninge. For eksempel er selv den universitetsuddannede sydsvensker mere negativ over for modtagelse af flere flygtninge end norrlændingen, der blot har gennemgået grundskolen, selv om det generelt er omvendt.
- Aldersstrukturen giver heller ingen forklaring. I Skåne og Blekinge har næsten en dobbelt så stor andel af dem under 30 år en negativ holdning til indvandring af flygtninge sammenlignet med samme aldersgruppe i det nordlige Norrland. Og ser vi på politisk tilhørsforhold finder vi det samme mønster. Tager vi for eksempel sydsvenske socialdemokrater, er hele 63 procent negative over for flygtninge, mens det i det nordligste Norrland kun er 38 procent. Forskellene mellem landsdelene består næsten usvækket, uanset hvilke konventionelle forklaringer man forsøger sig med.«
Den danske opinion
Det får Marie Demker til at konkludere, at sydsvenskernes holdning til fremmede næppe kan ses bare som konsekvens af traditionelle forklaringer, som alder, køn og social klasse.

»Min hypotese – som jeg skal arbejde videre med sammen med en kollega – er, at det drejer sig om forskellige opinionsdannelsesfaktorer. Vi skal se på, hvor der findes partier, som kører på disse spørgsmål, og som driver opinionsdannelse omkring holdningen til flygtninge. Dernæst kan man fundere over, hvorfor disse partier især har fremgang i Skåne. For der findes tendenser til sådanne partier også i andre steder, især i nord og øst for Göteborg, men de har ikke haft samme fremgang som Skånepartiet, det gamle Sjöboparti eller Sverigedemokraterne. Måske kan man forklare deres fremgang med, at der er andre politiske skillelinier i Skåne, andre politiske modsætninger end for eksempel i Vestre eller Østre Göteland. At Skåne på en eller anden måde har større lighed med Danmark end andre dele af Sverige, når det gælder hvilke politiske spørgsmål, som er aktuelle. Vi har en hypotese om, at Skåne muligvis mere er en del af dansk opinionsdannelse, for eksempel via læsning af danske aviser. Det er også en hypotese, som vi vil afprøve.«
– Men så mange er der vel ikke i Skåne, som læser danske aviser?
- Marie Demker smiler afvæbnende. »Nej, men måske er det en historisk arv, man har med. I den politiske sociologi taler man om forskellige skillelinier. For eksempel mellem arbejde og kapital. Den har været meget stærk i Sverige. I Danmark er der en anden skillelinie, som har været ganske stærk, og det er den mellem land og by, mellem jordbrug og byerhverv. Det er en vigtig modsætning i Danmark ved siden af Venstre og Højre-opdelingen. I Norge har man skillelinien centrum-periferi.
- Jeg har en hypotese om, at der i Skåne, som faktisk har været dansk, findes en større lighed med Danmark. Der findes skillelinier i Skåne, som ikke findes i resten af Sverige, og som ligner det danske samfund mere end resten af Sverige. Min teori er, at land-by-skillelinien og måske også centrum-periferi-skillelinien har hjulpet sådanne alternative, fremmedfjendske partier frem i Skåne. Partier, som ikke får fæste i den nationale svenske politik, men får fæste netop i Skåne og Sydsverige. Jeg kender ingen anden region i Sverige, som har en sådan identitet som Skåne. Der findes en modsætning, som sætter Skåne op mod Stockholm og statsmagten.
– Men kan forskellene mellem landsdelene ikke afspejle, at antallet af indvandrere er meget større i sydsvenske Malmø? At folk i det tyndt befolkede Norrland ikke har problemer med utilpassede indvandrerunge, som de har i Malmø?
»Jeg får mange mails og breve fra folk, der mener, at netop det må være forklaringen. Men hvis man kigger på Stockholm og Göteborg, så er der jo også vældig store indvandrerbefolkninger i disse byer. Så det er svært at hævde, at det skulle være det.« [..]
– Langt den største del af indvandringen til Sverige fra ikke-europæiske lande vedrører familiesammenføring. Men det, folk bliver spurgt om, er holdningen til flygtninge, hvor alligevel kun en lille del får asyl. Så hvad svarer folk i grunden på, når de bliver spurgt om holdningen til flygtninge?
»Man kan ikke så godt ændre på spørgsmålet, som nu har været stillet i 15 år, for det ville bryde tidsserien, men med 3-4 års mellemrum har jeg stillet supplerende spørgsmål, og de tyder ikke på, at svarene ville blive anderledes, hvis de havde drejet sig om familiesammenføring,« lyder det fra professor Demker.
som bekendt er tallet på familiesammenføringer på over 20.000 om året.

Imamer: Danskerne er et hadefuldt folk
Hvad de ikke er, kan de selvfølgelig blive og så ville jeg som minoritet være varsom med at spille for meget op til dans. Vi er ikke den frygtsomme stamme, nogle indvandrere mistager os for at være.
Vi afventer stadig at landskadelig virksomhed får alvorlige følger for folk der bor her i landet - dvs. salafisterne i islamisk trossamfund. For der er vel ingen der tror det er sidste gange de konspirer mod Danmark?
Det er ikke til at vide , om det at Abu Laban og co. er så lidt i TV skyldes TV´s eller deres egen klogskab. Jeg hælder til det første. Islamisk Trossamfund er ikke længere en forhandlingspartner at regne med.

Den danske regering og det danske folk stod bag en hadefuld kampagne mod islam og muslimer, hævdede de imamer, som i december deltog i delegationsrejser til Mellemøsten. En medieforsker mener, at de bevidst forsøgte at give danskerne et kollektivt ansvar for Muhammedtegningerne.

Af KIM HUNDEVADT og JOHN HANSEN

De danske imamer, som i december rejste til Mellemøsten for at skabe et internationalt pres mod Danmark, var i mindst 10 store interviews kilde til misvisende eller forkerte oplysninger, som bidrog til at sætte sindene i kog i den islamiske verden.
- Imamerne hævdede bl.a., at ikke bare en dansk avis, men også den danske regering og hele det danske folk stod bag en hadefuld kampagne mod islam og muslimer, og at der var planer om flere »frygtelige nedrakninger«.
- De fortalte også, at de ikke kunne komme til orde i danske medier, og appellerede om alle muslimers støtte for at forhindre flere overgreb - fra blasfemiske film til trusler om nedbrænding af moskeer.
Det fremgår af dokumenter, som Udenrigsministeriet har givet aktindsigt i - deriblandt indberetninger fra den danske ambassade i Cairo, som i samarbejde med Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut forsøgte at holde øje med, hvad der blev sagt og skrevet i den mellemøstlige presse.

Misinformation
Men medieforsker Hanna Ziadeh, som under Muhammedkrisen var ansat på instituttet og fulgte den egyptiske dækning tæt, vurderer, at de ca. 10 interviews formentlig kun er en mindre del af den misinformation, som imamerne var ansvarlige for.
»Der er ikke foretaget en systematisk registrering, så jeg kender kun de eksempler, som jeg er faldet over, og de stammer primært fra trykte medier, hvor det er lettere at dokumentere, hvad der er blevet sagt. Men der findes uden tvivl en række andre eksempler. Jeg ved f.eks., at der blev fremført forkerte påstande i bestemte tv-programmer såsom el beyt beytak, men kanalerne ville ikke udlevere de relevante bånd,« siger Hanna Ziadeh.
- Den fynske imam Abu Bashar, som var leder af delegationsrejsen til Egypten, og imamernes talsmand, Ahmed Akkari, har flere gange sagt, at de blot har fortalt sandheden under deres rejser, så alle fejl må stå for journalisternes egen regning.
Løgnehistorier
Hanna Ziadeh siger derimod, at overdrivelserne og løgnehistorierne er så talrige, at der ikke kan være tale om misforståelser og fejlcitater. Han mener også at kunne se et mønster i de mange interview:»Imamernes erklærede hensigt var at skabe en så stor forargelse i den muslimske verden, at de kunne mobilisere en bred, folkelig protest, som i sidste ende skulle tvinge Morgenavisen Jyllands-Posten og den danske regering til at sige undskyld.
- Men tegningerne var tilsyneladende ikke grove nok i sig selv. Derfor var imamerne nødt til at understrege, at de ikke bare var dumdristige og harmløse streger i en enkelt avis en enkelt dag. De måtte være et led i en systematisk krænkelse, som omfattede fornærmende film og censur af Koranen, og der måtte stå en regering og et helt folk bag denne hadekampagne mod islam og muslimer,« siger Hanna Ziadeh.
- Han mener, at de mange interview var med til at legitimere, at der senere kom boykotaktioner og demonstrationer vendt mod Danmark som nation. De gav danskerne et kollektivt ansvar for krænkelsen. Og ved at fremstille sig selv som profetens sande forsvarere og appellere om støtte fra alle muslimer, sørgede imamerne for, at egyptere, saudiarabere og andre i den islamiske verden fik en anledning til at engagere sig aggressivt i tegningesagen.
Holdt liv i konflikten
Hanna Ziadeh anerkender, at sagen allerede var på dagsordenen i de store islamiske organisationer, da delegationerne rejste til Mellemøsten:»Men de skubbede til en internationalisering og sørgede på et meget kritisk tidspunkt for at holde liv i konflikten, indtil de religiøse ledere i Saudi Arabien i januar kunne se interesse i at overtage sagen og få den til at eksplodere,« siger medieforskeren.
- Da Muhammedkrisen eskalerede i slutningen af januar og begyndelsen af februar, kom det berømte grisebillede fra imamernes delegationsmappe også til at spille en vigtig rolle. Imamerne sagde selv, at de aldrig havde forsøgt at bilde nogen ind, at fotoet af en fransk automekaniker med grisetryne og underteksten »dette er den rigtige Muhammed« skulle have været trykt i - Jyllands-Posten.Men uanset om det er rigtigt eller ej, så viser dokumenterne i Udenrigsministeriet, at rygter om, at danskerne havde fremstillet Muhammed som en gris, løb som en steppebrand gennem den islamiske verden. De blev spredt via satellitprogrammer samt email- og sms-kæder - i øvrigt sammen med tilsvarende rygter om, at danskerne havde planer om at foretage koranafbrændinger.
Desperat email
En medarbejder, som lørdag den 4. februar var på vagt for at overvåge dækningen på den arabiske verdens største satellitkanal, Al Jazeera, sendte f.eks. en kort, men desperat email til Udenrigsministeriets krisestab:
»Argumenter om, at profeten skulle være tegnet som et svin blir' fremført uimodsagt. Manglende undskyldning fra STM'eren fremføres som provokation,« hed det. Det var samme dag, at den danske ambassade i Damaskus blev stukket i brand.
Jyllandsposten