Dagens citat
Patriotism is not chic among those who assume the role of citizens of the world, whether discussing immigration or giving aid and comfort to the enemy in wartime.
The decline and fall of the Roman Empire was as much due to the internal disintegration of the ties that bind a society together as to the assaults of the Romans' external enemies. The pride of being a Roman citizen was destroyed by cheapening that citizenship by giving it to too many other people. The sense of duty and loyalty eroded among both the elites and the masses. Without such things, there could be no Roman Empire. Ultimately, without such things, there can be no United States of America. In neither case have tangible wealth and power been enough to save a country or a civilization, for the tangibles do not work without the intangibles.Thomas Sowell i Washington Times 8. juli 2006
via Angantyr
En homohader
fra et underudviklet land ( ja, det hed det selv blandt pæne mennesker for 20 år siden, inden det pludselig skulle hedder "udviklingslande" - til trods for at en del snarere ind- end udvikler sig) - med en skrøbelig seksuel identitet og masser af forskruede macho-agressioner.
Det er sjældent jeg ligefrem ønsker 226 b bragt i funktion, men ham her er lige på grænsen. At opfordre til mord på bøsser er ligeså usympatisk som det er ulovligt.
Københavns bøssemiljø var mødt talstærkt op. Hvem ved, måske blir koncerten afbrudt. Så længe havde jeg desværre ikke tid til at vente.
Se mere på www.lbl.dk
Bøsser og lesbiske melder til kamp mod jamaicansk sanger.
Han opfordrer til at 'skyde bøsserne i hovedet, hælde syre over dem og brænde dem levende' - og når reggae-musikeren Buju Banton tirsdag aften (11. juli) spiller på The Rock, står hans ofre udenfor og demonstrerer.
BT om Buju Banton foto © webmaster (klik for helbillede)
"Jeg hader islam"
ungdomsbladet Chilli. Løfterigt for den fremtidige "tolerance og integration ".
- Anahita smed tørklædet og tolerancen
FARVEL ISLAM
Som barn blev 23- årige Anahita sendt på pigeskole i Iran, hvor undervisningen blandt andet bestod i at brænde det amerikanske flag. Nu har hun smidt tørklædet og bor i Danmark. Hun hader troende og alt, hvad de står for.
- Danskerluder!
Fire unge, etniske fyre har stoppet deres bil og råber efter Anahita, der går på fortovet.
- Ad for helvede, hvor er du klam.
Normalt er hun hurtig til at forsvare sig selv, men hun er slet ikke forberedt på angrebet og tør ikke svare igen. Hun er sikker på, at den mindste lyd vil få dem til at fare på hende.
De nedværdigende kommentarer varer ved i flere minutter. Fyrene er forargede, fordi hun lige har kysset sin danske kæreste på en offentlig gade i det indre København. For få minutter siden kom én af dem gående forbi. Han råbte af Anahita, da han så hende og kærestens kærlige gestus. Kort efter vendte han tilbage i bil med tre venner.
Det er episoder som denne, Anahita står model til, efter hun har valgt at blive så dansk, at hendes iranske udseende ikke længere er nok til at kamuflere hendes vestlige mentalitet. Samtidig er det sådanne oplevelser, der bekræfter hende i overbevisningen om, at religion er en rod til ondskab. Derfor har hun valgt et liv som ateist, men alligevel bærer hun et kors om halsen.
- Lige børn leger bedst, så derfor bliver jeg i offentligheden opsøgt af muslimer. Især af det andet køn. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke involveres i et forhold til en muslimsk dreng, for jeg har lagt den religion bag mig. Det signalerer jeg med korset. [..]
- Kaster man et blik på Ana selv, er hendes fortid ikke til at tage fejl af. De brune øjne med turkis øjenskygge, det mørke hår med de gyldne striber og trækkene i hendes kønne ansigt afslører, at de etniske rødder ikke er groet i den danske muld. Først som syvårig kom hun til Danmark sammen med sin mor og lillebror for at blive familiesammenført med faren, der et år forinden måtte forlade Iran som politisk flygtning. Da Ana forlod sit hjemland, forlod hun samtidig et islamistisk styre og et livssyn, hun i dag kun har foragt for.
- Jeg forbinder Islam med smerte. Den smerte, den har forvoldt folk på verdensplan. Den smerte, den har forvoldt mig og min familie.
Anas far måtte flygte. Det nåede hendes moster og onkel ikke. De blev fængslet på grund af politisk uenighed med regeringen, og Ana fortæller, at der var højttalere i fængselscellerne med en konstant og monoton oplæsning af Koranen.
- Det er ren indoktrinering. Sådan er det også i skolen. Religionen er der hele tiden. Man skulle gå med tørklæde og måtte ikke bære smykker; heller ikke selvom der ingen drenge var til stede.
Jeg spørger Ana, om hun ejer en Koran.
- NEJ, kommer det hurtigt og næsten råbende fra Ana. Hun griner. [..]
- Jeg kan især ikke lide islam, fordi jeg synes, det er en primitiv og lukket religion. Man må aldeles ikke sætte spørgsmålstegn ved noget. Det er ikke længe siden, muslimerne var ved at blive mere moderne i deres livssyn og begyndte at adskille religion og politik. Men i de seneste år er det gået i den forkerte retning.
Frit valg, min bare!
Eksemplet med de fire etniske fyre, der råber efter Ana, er ikke enestående. Hun oplever en del racisme fra muslimer.
- Jeg ser foragten i deres øjne, når de støder ind i mig på gaden. Det er lidt paradoksalt, for da jeg kom til Danmark, oplevede jeg først racisme fra danskerne. Da jeg så lærte sproget og begyndte at klæde mig som danskerne, mødte jeg racisme den anden vej rundt. Når man er integreret det ene sted, er man det ikke det andet, siger Ana, der dog ikke kun er genstand for fordomme. Hun har selv en masse fordomme om troende.
- Jeg får en dårlig smag i munden, når jeg ser en muslim på gaden. Muslimer, der taler deres eget sprog eller går med tørklæde. Så ved jeg, de efterlever deres tro. De siger, det er deres frie valg. Frit valg, min bare. Du tror, du har et valg, men du er blevet så indoktrineret med religionen, at du aldrig ville vælge anderledes.
FARVEL ISLAM
Uddanelse til invaliditet
Finns det ingen politiker, som vågar slå näven i bordet och säga ifrån? Detta bidragstänkande är ju helt förlamande för den som kommer till Sverige. Det svåraste med Sverige var att komma ut ur bidragsfällan. En annan cementerad lögn är att det skulle vara svårare för en invandrare att få jobb än en infödd svensk. Detta är ju helt fel, vill man jobba så finns det jobb även om det precis inte är drömyrket man får till att börja med. Ibland hör man någon chockerad berätta om invandrare som är akademiker och att de måste köra taxi. Det finns det väl svenska akademiker, som gör också. Man måste ju försörja sig själv innan drömjobbet kommer.
- Jag vill inte att Sverige anpassar sig efter mig, men jag vill anpassa mig efter Sverige, det är ju jag som kommit hit.
svar till DO Katri Linna Prata med oss invandrare istället
"Jeg var anstændigt klædt"
fri jagt på svenske kvinder - året rundt. 3720 anmeldte voldtægter - mange anmelder ikke.
"Det känns som ett helvete"
Många som polisanmäler en våldtäkt kommer inte till våldtäktsmottagningen på Södersjukhuset för att säkra bevis. Och tvärtom – många som söker sig till vården polisanmäler senare aldrig våldtäkten.Statistik avslöjar mörkertal
ganske vist er der valgkamp i Sverige, men indtil videre minder det mest om The Phony War fra okt. 1939 til april 1940. Altså en god lejlighed for nytilkomne til at læse en absolut baggrundsklassiker som det kommende valg kan aktualisere yderligere:
HANS BERGSTRÖM • avgående chefredaktör för DN
DSM nr 3/2003
JAN GILLBERG: När Robert Huntford kom med sin bok The New Totalitarians (1972, min anmærkning)så blev ju reaktionen i Sverige längs efter hela spektrat, att det var en skymf att skriva på det här sättet om Sverige. Jag vet att det också var svårt att hitta ett förlag som översatte och gav ut boken. Inget av de stora förlagen visade intresse. Så småningom kom den ut på ett litet, okänt förlag. Och jag vet att den är bortplockad på ett antal svenska bibliotek. I dag omnämns Sverige då och då i utländsk press som en enpartistat och det utan att det egentligen blir någon reaktion liknande den som mötte Huntfords bok för nu lite drygt 30 år sedan. Skall vi tolka det som att vi här i Sverige har accepterat att så är det?
HANS BERGSTRÖM: Jag tror det. Och det är ett faktum att Sverige är en enpartistat. Vi har nästa val år 2006. Om socialdemokraterna vinner då är de uppe i 16 år på en ny hegemoniperiod. Det är tillräckligt lång tid för att de anpassningsmekanismer, som konstituerar en enpartistat skall hinna sätta sig. Vi såg det under den tidigare socialdemokratiska hegemonin på 44 år. Det är oerhört underskattat vilka effekter det här har.
DSM Tidsskrift
Respublica
Bergström talar ut - og ingen synes at bekymre sig
om den omtalte bog af Roland Huntford her:
Hade Huntford Rätt?
(foto webmaster)
The decline and fall of the Roman Empire was as much due to the internal disintegration of the ties that bind a society together as to the assaults of the Romans' external enemies. The pride of being a Roman citizen was destroyed by cheapening that citizenship by giving it to too many other people. The sense of duty and loyalty eroded among both the elites and the masses. Without such things, there could be no Roman Empire. Ultimately, without such things, there can be no United States of America. In neither case have tangible wealth and power been enough to save a country or a civilization, for the tangibles do not work without the intangibles.Thomas Sowell i Washington Times 8. juli 2006
via Angantyr
En homohader
fra et underudviklet land ( ja, det hed det selv blandt pæne mennesker for 20 år siden, inden det pludselig skulle hedder "udviklingslande" - til trods for at en del snarere ind- end udvikler sig) - med en skrøbelig seksuel identitet og masser af forskruede macho-agressioner.
Det er sjældent jeg ligefrem ønsker 226 b bragt i funktion, men ham her er lige på grænsen. At opfordre til mord på bøsser er ligeså usympatisk som det er ulovligt.
Københavns bøssemiljø var mødt talstærkt op. Hvem ved, måske blir koncerten afbrudt. Så længe havde jeg desværre ikke tid til at vente.
Se mere på www.lbl.dk
Bøsser og lesbiske melder til kamp mod jamaicansk sanger.
Han opfordrer til at 'skyde bøsserne i hovedet, hælde syre over dem og brænde dem levende' - og når reggae-musikeren Buju Banton tirsdag aften (11. juli) spiller på The Rock, står hans ofre udenfor og demonstrerer.
BT om Buju Banton foto © webmaster (klik for helbillede)
"Jeg hader islam"
ungdomsbladet Chilli. Løfterigt for den fremtidige "tolerance og integration ".- Anahita smed tørklædet og tolerancen
FARVEL ISLAM
Som barn blev 23- årige Anahita sendt på pigeskole i Iran, hvor undervisningen blandt andet bestod i at brænde det amerikanske flag. Nu har hun smidt tørklædet og bor i Danmark. Hun hader troende og alt, hvad de står for.
- Danskerluder!
Fire unge, etniske fyre har stoppet deres bil og råber efter Anahita, der går på fortovet.
- Ad for helvede, hvor er du klam.
Normalt er hun hurtig til at forsvare sig selv, men hun er slet ikke forberedt på angrebet og tør ikke svare igen. Hun er sikker på, at den mindste lyd vil få dem til at fare på hende.
De nedværdigende kommentarer varer ved i flere minutter. Fyrene er forargede, fordi hun lige har kysset sin danske kæreste på en offentlig gade i det indre København. For få minutter siden kom én af dem gående forbi. Han råbte af Anahita, da han så hende og kærestens kærlige gestus. Kort efter vendte han tilbage i bil med tre venner.
Det er episoder som denne, Anahita står model til, efter hun har valgt at blive så dansk, at hendes iranske udseende ikke længere er nok til at kamuflere hendes vestlige mentalitet. Samtidig er det sådanne oplevelser, der bekræfter hende i overbevisningen om, at religion er en rod til ondskab. Derfor har hun valgt et liv som ateist, men alligevel bærer hun et kors om halsen.
- Lige børn leger bedst, så derfor bliver jeg i offentligheden opsøgt af muslimer. Især af det andet køn. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke involveres i et forhold til en muslimsk dreng, for jeg har lagt den religion bag mig. Det signalerer jeg med korset. [..]
- Kaster man et blik på Ana selv, er hendes fortid ikke til at tage fejl af. De brune øjne med turkis øjenskygge, det mørke hår med de gyldne striber og trækkene i hendes kønne ansigt afslører, at de etniske rødder ikke er groet i den danske muld. Først som syvårig kom hun til Danmark sammen med sin mor og lillebror for at blive familiesammenført med faren, der et år forinden måtte forlade Iran som politisk flygtning. Da Ana forlod sit hjemland, forlod hun samtidig et islamistisk styre og et livssyn, hun i dag kun har foragt for.
- Jeg forbinder Islam med smerte. Den smerte, den har forvoldt folk på verdensplan. Den smerte, den har forvoldt mig og min familie.
Anas far måtte flygte. Det nåede hendes moster og onkel ikke. De blev fængslet på grund af politisk uenighed med regeringen, og Ana fortæller, at der var højttalere i fængselscellerne med en konstant og monoton oplæsning af Koranen.
- Det er ren indoktrinering. Sådan er det også i skolen. Religionen er der hele tiden. Man skulle gå med tørklæde og måtte ikke bære smykker; heller ikke selvom der ingen drenge var til stede.
Jeg spørger Ana, om hun ejer en Koran.
- NEJ, kommer det hurtigt og næsten råbende fra Ana. Hun griner. [..]
- Jeg kan især ikke lide islam, fordi jeg synes, det er en primitiv og lukket religion. Man må aldeles ikke sætte spørgsmålstegn ved noget. Det er ikke længe siden, muslimerne var ved at blive mere moderne i deres livssyn og begyndte at adskille religion og politik. Men i de seneste år er det gået i den forkerte retning.
Frit valg, min bare!
Eksemplet med de fire etniske fyre, der råber efter Ana, er ikke enestående. Hun oplever en del racisme fra muslimer.
- Jeg ser foragten i deres øjne, når de støder ind i mig på gaden. Det er lidt paradoksalt, for da jeg kom til Danmark, oplevede jeg først racisme fra danskerne. Da jeg så lærte sproget og begyndte at klæde mig som danskerne, mødte jeg racisme den anden vej rundt. Når man er integreret det ene sted, er man det ikke det andet, siger Ana, der dog ikke kun er genstand for fordomme. Hun har selv en masse fordomme om troende.
- Jeg får en dårlig smag i munden, når jeg ser en muslim på gaden. Muslimer, der taler deres eget sprog eller går med tørklæde. Så ved jeg, de efterlever deres tro. De siger, det er deres frie valg. Frit valg, min bare. Du tror, du har et valg, men du er blevet så indoktrineret med religionen, at du aldrig ville vælge anderledes.
FARVEL ISLAM
Uddanelse til invaliditet
Finns det ingen politiker, som vågar slå näven i bordet och säga ifrån? Detta bidragstänkande är ju helt förlamande för den som kommer till Sverige. Det svåraste med Sverige var att komma ut ur bidragsfällan. En annan cementerad lögn är att det skulle vara svårare för en invandrare att få jobb än en infödd svensk. Detta är ju helt fel, vill man jobba så finns det jobb även om det precis inte är drömyrket man får till att börja med. Ibland hör man någon chockerad berätta om invandrare som är akademiker och att de måste köra taxi. Det finns det väl svenska akademiker, som gör också. Man måste ju försörja sig själv innan drömjobbet kommer.
- Jag vill inte att Sverige anpassar sig efter mig, men jag vill anpassa mig efter Sverige, det är ju jag som kommit hit.
svar till DO Katri Linna Prata med oss invandrare istället
"Jeg var anstændigt klædt"
fri jagt på svenske kvinder - året rundt. 3720 anmeldte voldtægter - mange anmelder ikke.
"Det känns som ett helvete"
Många som polisanmäler en våldtäkt kommer inte till våldtäktsmottagningen på Södersjukhuset för att säkra bevis. Och tvärtom – många som söker sig till vården polisanmäler senare aldrig våldtäkten.Statistik avslöjar mörkertal
Drygt 400 våldtäkter på fem månader
De anmälda våldtäkterna i Stockholm ökar i år igen
dvs Stockholms voldtægtstal på et halvt år alene, er ved at nærme sig hele Danmarks på et helt år.
Agurketidganske vist er der valgkamp i Sverige, men indtil videre minder det mest om The Phony War fra okt. 1939 til april 1940. Altså en god lejlighed for nytilkomne til at læse en absolut baggrundsklassiker som det kommende valg kan aktualisere yderligere:HANS BERGSTRÖM • avgående chefredaktör för DN
DSM nr 3/2003
JAN GILLBERG: När Robert Huntford kom med sin bok The New Totalitarians (1972, min anmærkning)så blev ju reaktionen i Sverige längs efter hela spektrat, att det var en skymf att skriva på det här sättet om Sverige. Jag vet att det också var svårt att hitta ett förlag som översatte och gav ut boken. Inget av de stora förlagen visade intresse. Så småningom kom den ut på ett litet, okänt förlag. Och jag vet att den är bortplockad på ett antal svenska bibliotek. I dag omnämns Sverige då och då i utländsk press som en enpartistat och det utan att det egentligen blir någon reaktion liknande den som mötte Huntfords bok för nu lite drygt 30 år sedan. Skall vi tolka det som att vi här i Sverige har accepterat att så är det?
HANS BERGSTRÖM: Jag tror det. Och det är ett faktum att Sverige är en enpartistat. Vi har nästa val år 2006. Om socialdemokraterna vinner då är de uppe i 16 år på en ny hegemoniperiod. Det är tillräckligt lång tid för att de anpassningsmekanismer, som konstituerar en enpartistat skall hinna sätta sig. Vi såg det under den tidigare socialdemokratiska hegemonin på 44 år. Det är oerhört underskattat vilka effekter det här har.
DSM Tidsskrift
Respublica
Bergström talar ut - og ingen synes at bekymre sig
om den omtalte bog af Roland Huntford her:
Hade Huntford Rätt?(foto webmaster)
posted by Steen at
tirsdag, juli 11, 2006
<< Home