Skt. Maria kirken i Ystad

endnu en skånsk kirke fra Absalons tid. Det gamle alter ligner unægtelig Jesus med Dannebrog. Det er nok derfor det er erstattet og flyttet hen i en krog. foto© Snaphanen, klik!

Bare for en ordens skyld

skal det noteres, at Sydsvenskan føler sig foranlediget til på lederplads at heppe på Mikael Wiehe (Wiehe har rätt). Læsere af denne blog ved, at jeg betragter Sydsvenskan som en skændsel og en parodi på en rigtig avis, og kun læser den hvis mit blodtryk momentant skulle være for lavt eller jeg er udgået for sovepiller.

Forstadsidealisten Liza Marklund

Inte en spanjor så långt ögat når : Liza Marklund bor i ett välbärgat område i södra Spanien långt ifrån etniska motsättningar. Hon berättar att det i hennes andalusiska område bor en mängd nationaliteter. “De jag ser och umgås mest med kommer Jamaica, USA, Nya Zeeland, Storbritannien, Tyskland och Sverige.” skriver Marklund. Underligt nog tycks det inte bo spanjorer där Marklund bor. Och inte är det en spanjor hon har som hemhjälp, utan en ukrainska vid namn Irina. Marklund anser sig därutöver vara en tillgång för Spanien eftersom hon ”äter ute flera gånger i veckan”.

Marklund förklarar i artikeln att den största orsaken till varför hon och hennes familj bor så mycket i södra Spanien beror på de ”olika språken, kulturerna, religionerna och nationaliteterna”. Det tycks alltså som om att Marklund flyttat från en etnisk svensk segregerad verklighet till ett mångkulturellt spanjorfritt område i Spanien, eftersom hon inte vet att Sverige idag är ett mångkulturellt kaos. Varför flyttade hon inte till Rinkeby där det finns massvis med språk, kulturer, religioner och nationaliteter?

Rakryggad

Broken swedish

Jag har nu under par dagar varit i mediaögat på grund av telefonhotet och blivit intervjuad - en märklig upplevelse.Nu följer en absolut korrekt återgiven konversation mellan mig och en till ytterlighet politiskt korrekt journalist:

- Vi tänker skriva om det här, vi tar en del citat från bloggen.

- Ja, det är helt okay för min del.

- Men i citatet där du säger att hotet framfördes på bruten svenska tar vi bort ordet bruten.

- Varför det?

- Ja, vi gör det.

- Men varför, den som ringde mig talade bruten svenska, varför kan ni inte berätta det? Varför är din tidning rädd för sanningen? Förklaringen till denna story finns i ordet du vill ta bort.

- Insisterar du på att det skall stå bruten svenska?

- Ja, det kan du ge dig faen på annars får ni inte citera nåt alls.

- Suck. Ja, men då får vi väl göra det då.

- Och sedan kräver jag att ni skriver att den som dömts för det ytterst brutala mordet kommer från Algeriet.

- Det gör vi aldrig.

- Men vad in i glödheta är ni rädda för?Inget svar.

- Men om mördaren hade kommit från Hörby då hade ni skrivit Hörbymördaren? Stämmer inte det?

- Jo.

- Men inte Algeriet?

- Näää, det skriver vi inte. För det fattar läsarna ändå att det är en utlänning.

Hotsamtal efter mordrättegång

Kastholm

»Hvis oppositionen ikke havde Søren Krarup og Jesper Langballe, måtte den opfinde dem. Når man går kritikere af den førte udlændingepolitik på klingen, bliver deres kritik så underlig diffus. Karakteristisk er, at de ofte ikke har sat sig ind i den faktiske lovgivning, de demografiske prognoser, de sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle problemer. Og at de som den radikale Elsebeth Gerner Nielsen promenerer en tolerance på fribillet. Angrebene på den førte politik bliver aldrig konkrete. Det bliver til noget med national indskrænkethed, provinsialisme, mangel på anstændighed, fremmedhad.« [..]
»Indvandring skal formindske problemerne i vores samfund og må ikke gøre dem større. Heraf følger ifølge de to [tyske] socialdemokrater, at indvandring af et bestemt klientel ikke længere er ønskelig: »Mennesker, der kommer til Tyskland og gør krav på sociale ydelser, forholder sig kritisk eller afvisende til det kulturelle værdisystem og åbent eller under overfladen demonstrerer mod det, svækker vores samfund. Disse mennesker bør ikke kunne indvandre til Tyskland.« Om det i Tyskland massivt voksende integrationsproblem siger arbejdspapiret: »Indvandring bør ikke være en ensrettet gade. Hvis det efter nogle år viser sig, at mennesker ikke kan forsørge sig selv eller er blevet kriminelle, skal de igen forlade Tyskland.« (foto© Snaphanen)

Berlingske, kultur

Magazinet NEO konference om islamisme igår

Erixon ( mon pressen ellers var tilstede? Intet tyder på det- svensk Google News)

Brittiska journalisten Melanie Phillips höll nyss, här på Neo:s temakonferens om islamism i Europa, ett av de bättre talen jag hört på om multikulturalismens hot mot vår civilisation. Hon menar att det pågår en dödskamp mellan islamism och liberalism. En dödskamp som liberalismen är på väg att förlora.

"Alla konflikter vi ser idag är underordnade, uttryck för, jihad som syftar till att ersätta liberalism med islamism", säger Phillips. Och tillägger att islamisterna inte bara riktar sig mot väst, utan också mot muslimer som vill hålla isär religion och politik. Muslimer är alltså också offer för islamism. "Men samtidigt kan vi inte förneka att islamsim dominerar inom den muslimska världen idag. Många förnekar denna strävan efter islamistisk dominans." Så, varför försvarar inte liberalismen friheten? Phillips menar att liberalismen korrumperats och förstört sin förmåga att göra skillnad på rätt och fel. Vi har förlorat vår judeo-kristna moraliska tradition om objektiva värden. Istället har vi fått en moral som säger att "minoriteter aldrig kan göra fel och att majoriteten aldrig kan göra rätt".

Central i den korrumperade samhällssynen är multikulturalismen, doktrinen som likställer alla minoriteter med majoriteten vilket gör att majoritetens liberala värderingar förlorar sin överhöghet. Och dem som hävdar dem stämplas som islamofob. Istället talar Phillips om pluralism under en nationell identitet som alla ansluter sig till, med universiella värden, icke-förhandlingsbara värden som grundar sig i upplysningen. Det handlar om respekt för andra människors lika värde, om yttrandefrihet och religionsfrihet. När en minoritets intresse kolliderar med dessa värden måste minoriteten vika. Om man inte gör det är man inte medborgare, utan kolonialister. På frågan om hon betraktar nuvarande situation som en kamp mellan civilisationer, svarar hon träffsäkert: "jag ser det inte som en kamp mellan civilisationer, utan snarare som en kamp för civilisation". Det är en underbar känsla att höra en person som så klart kan analysera vad som händer i vår tid!

Magasinet NEO konference i Stockholm fredag d. 11

Inntrykk fra Stockholm
Mørkeblå skyer hvelver seg over Romerrikssletta. Store og tunge. Hvor fantastisk himmelen er, som et bilde fra den nederlandske gullalder. Mistberget blir synlig. Det er Heimat.
Jeg har vært i Stockhom på et heldagsseminar om "Islamisme i Europa" arrangert av tidsskriftet Neo. Det er flere interessante foredragsholdere på Polstjärnan på Sveavägen: Emanuele Ottolenghi, Melanie Phillips og Irshad Manji. [..]

Men noe skjer også i Sverige. Det var Melanie Phillips som fikk størst applaus. Det sier en hel del. Det foregår en prossess i hodene på folk. Man tror man er alene, men det er man ikke. Det var en 40-50 mennesker i lokalet. De fleste menn i 30-40-årene. Debatten var ikke glødende, selv om det glimtet til noen ganger. Det er ikke slik det foregår. Dette er noe som skjer på innsiden. Det avspeiles i liten grad i avisene og tidsskriftene, mer på nettet. Det er avantgarden som konstituerer seg. Den posisjon og det ansvar som den offisielle eliten har sviktet.

Document.no

Kvindeblogging- et åndehul i Egypten
Der er noget der lidt uærbødigt kaldes "tøseblogs". Jeg har læst privaterierne en enkelt gang. Jeg nægter at tro de er repræsentative. Jeg vælger at tro, at alle de jeg ikke har læst, er som Ulla Nørtoft Thomsen. På den anden side skal man vel prise sig lykkelig, så længe man ikke har andet at skrive om end de små hverdagsbegivenheder. Men vide at der er kræfter, der vil gøre vores liv lige så eksotisk. Voksne mennesker ved, at det kan det tids nok blive.
I Egypten er der kvinder hvis liv er lige lovligt "interessant". De har noget at skrive om. Fra Flemming Roses reportage om Egypten fra Washington:
Egyptiske kvinder har som bloggere fundet et rum til at udtrykke sig i et mandsdomineret samfund. Der er flere kvindelige bloggere i Egypten end mandlige, og de gør oprør mod sexchikane og ulighed.
- Hvad skal unge, veluddannede kvinder i Egypten stille op, når de har svært ved at få et job, sjældent kommer til orde i den offentlige debat, er genstand for sexchikane, når de bevæger sig uden for hjemmet, og behandles som andenrangs borgere i deres eget land? [..]
Men der er også politiske tilkendegivelser, og i en situation, hvor det er risikabelt at udfordre statsmagten, foretrækker mange kvinder at ytre sig på nettet, hvor de kan forblive anonyme. »På internettet er der lighed mellem mænd og kvinder. Hvis din blog er god, bliver den læst. Hvis ikke, gider man ikke læse den,« sagde en blogger tidligere i år til www.arabmediasociety.org, der dækker den arabiske medieverden.
En sekulær muslim
Rasha oprettede sin blog www.freedomfor-egyptians.blogspot.com i juni 2005. Hun er omkring 30 år, betragter sig selv som sekulær muslim og bærer hverken slør eller tørklæde. For hende er blogging en måde at udtrykke sig på, men det har også været et middel til at bevare kontakten med forbundsfæller i Egypten, mens hun har arbejdet i USA, og en platform til at formulere sin kritik af forholdene hjemme i Egypten.
- Den amerikanske erfaring har også givet hende et nyt perspektiv på sit hjemland. »Jeg var vred over det, jeg så i Egypten, fattigdom, uretfærdighed, social ulighed og krænkelse af menneskerettigheder,« siger Rasha over en kop kaffe på Starbucks i bohemekvarteret ved Dupont Circle tæt ved det pittoreske Georgetown. »I USA har jeg set, hvordan man kritiserer præsidenten og kongressen uden at være bange. Folk bruger deres ytringsfrihed. I Egypten hersker der en kultur af frygt, som i årtier har gennemsyret samfundet.[...]
Ifølge www.arabmediasociety.org udgør kvinderne kun 24 pct. af arbejdsstyrken i Egypten, mens de tegner sig for over halvdelen af landets bloggere. Antallet af arbejdsløse blandt unge kvinder er dobbelt så højt som blandt unge mænd, selv om kvinder siden 1999 har været i overtal blandt egyptere, der får en humanistisk universitetsuddannelse.
200 kvindelige bloggere gennemførte i september sidste år en aktion for kvinders rettigheder på en hjemmeside oprettet til lejligheden, og seks uger senere, da adskillige kvinder blev seksuelt forulempet af grupper af mænd i Cairos centrum, lykkedes det bloggere at tage billeder og lave udførlige reportager om krænkelserne, en video endte på YouTube, og et af ofrene etablerede sin egen blog - www.woundedgirlfromcairo.blogspot.com - for at fortælle, hvad hun havde været udsat for. »Vi følte det, som om vi var i krig. Jeg havde tømt min forsvarsspray på et uendeligt antal fyre, som havde omringet os, men det var ikke nok. Vi fik vores bagdele, bryster og hver eneste tomme af vores kroppe befamlet,« skrev hun. [...]
Fakta: Bloggere i Egypten . Hvor mange bloggere er der i Egypten?
Da bloggeriet kom til landet for tre år siden, var der ifølge www.arabmediasociety.org omkring 100 bloggere. I dag menes der at være 3.000-4.000, hvoraf over halvdelen er kvinder.
Eksempler på kvindelige bloggere i Egypten: . www.forsoothsayer.blogspot.com skrives på engelsk af Sherine Zaki, en ung advokat, der fortæller om sit liv. »Forvent ikke, at jeg vil være høflig. Dette er mit tilflugtssted fra den ydre verdens sociale krav,« advarer hun. . www.norayounis.com skrives på arabisk og engelsk af Nora Younis, menneskerettighedsforkæmper, som fortæller om overgreb på ytringsfriheden. . www.egyptreality.blogspot.com skrives på engelsk af en anonym, der kalder sig Isis. Hun har en fortid som heroinmisbruger og anklager politiet for at kontrollere køb og salg af narkotika. . www.otherthings.manalaa.net skrives på arabisk af Wahda Tania, der bl.a. fortæller om sit liv som biseksuel i Egypten.
Kvinder tager til genmæle på nettet Jyllands-Posten 11 maj

Girls being sexually harrassed in downtown Cairo in full view of the police. Is this what they call a conservative religious society?

Van Goghs morder: Medietavshed
The murderer of Theo van Gogh has made a extensive statement on his views of Islam in public for the first time. But the Dutch mass media have scarcely reported what he has said.Mohammed Bouyeri was called as a witness on the first day of the Hofstad group appeal case. [..]
- De Volkskrant was among very few media to give details. Cameras were not allowed in the courtroom.
Bouyeri said Muslims in the Netherlands have armed Jihad as their only option. The alternative is to go live in a truly Islamic country, but the world has none yet in his view. Also he said democracy was always a violation of Islam because laws cannot according to that religion be produced by humans but only Allah. When the presiding judge questioned this view, he murmured in Arabic, "Satan is speaking", but the court did not remove him for contempt. Bouyeri ended by saying all Muslims must "take up the sword".
Media Silence on Van Gogh Killer's Islam Views

Kvinfo går islamisternes ærinde
TØRKLÆDEDEBAT: Et stort antal muslimer ønsker ikke at arbejde for at blive integreret i de moderne, frigjorte, verdslige og demokratiske samfund
Af Lone Nørgaard (foto© Snaphanen)

.... [..] Nej. Tørklædet kan ikke symbolisere hvad som helst efter smag og behag, så Elisabeth Møller Jensen må ligesom os andre i gang med at gøre sit hjemmearbejde. Det betyder, at hun må afsætte tid til at orientere sig også i den internationale presse om islamismens fremmarch i blandt andet Norge, Sverige, Holland, England og Frankrig.
- Endvidere at Møller Jensen må ulejlige sig med at læse bøger som Azar Nafisis "Reading Lolita in Teheran", Chahdortt Djavanns "Kast Sløret" og Ayaan Hirsis biografier, for her er tre kvinder, som har smagt islamismens kvindeundetrykkelse og tørklæde-tvang på egen krop. Hvis Elisabeth Møller Jensen kun har tid til at læse en eneste bog, så vil jeg anbefale Hege Storhaugs "Men størst av alt er friheten" – den frihed, som Møller Jensen med sin utidige støtte til Abdol-Hamid sælger ud af.
- Elisabeth Møller Jensen er i fuld gang med at kolportere den naive multikulturelle utopi, som vil undergrave de vesteuropæiske demokratier. Hendes blik er tilsløret for, at uanset bevæggrundene til at emigrere til Europa, så har det vist sig, at et stort antal muslimer ikke ønsker at arbejde for at blive integreret i de moderne, frigjorte, verdslige, demokratiske samfund.
- De udvandrer, fordi deres egne lande ikke kan tilbyde ordentlige økonomiske og sociale vilkår, men mange kommer ikke med en vilje og parathed til at tilpasse sig de individbaserede samfund i Europa. Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med religiøse særkrav. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-køns-adskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, og derfor skal det også forbydes i offentlige institutioner. [..]
Derfor skal de mange muslimske piger, der ønsker det, også have den hjælp, det er at kunne støtte sig til et forbud.
Sløret fra øjnene, tak