Formyndere og skabs-sosser
foto © webmaster
Af Bent Jensen, professor, dr. phil., Syddansk Universitet, Odense
Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, vil arbejde for et Europa uden "pseudomoraliserende politisk korrekthed" og "intellektuel elitisme".
-----------
Jeg blev bekræftet i min opfattelse af, at DKF ikke er et konservativt parti, da jeg for nogle måneder siden skulle optræde i en tv-udsendelse sammen med Connie Hedegaard om det at være borgerlig. CH gav uforblommet udtryk for den elitære betragtning, som i gamle dage var forbeholdt socialister, at politikere var bedre informeret og kunne se længere end almindelige borgere. Det var derfor politikernes opgave at gå foran og vejlede befolkningen.
------------
EU er det modsatte af et folkeligt projekt. Det forsøges drevet videre og videre imod ønskerne i de befolkninger, hvis lykke projektet angiveligt skal fremme. Når en folkeafstemning i et medlemsland går bureaukraterne og deres politikere imod, udtrykker de åbent deres ærgrelse og begynder straks at overveje, hvordan de taktisk kan omgå befolkningens udtrykte vilje.
Selv om det bliver mere og mere tydeligt, at EU er et socialistisk og formynderisk projekt, båret af ambitioner om at kontrollere, regulere, harmonisere og indoktrinere, stemmer konservative og liberale politikere for ethvert nyt initiativ, som yderligere flytter magt til Bruxelles og undergraver nationalstaternes. Propagandaen for det islamiske Tyrkiets optagelse i EU og bestræbelserne på at få vedtaget en EU-forfatning er de hidtil seneste beviser på, at bureaukraterne og de professionelle politikere er ligeglade med de europæiske nationer.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3240038
London, det kunne jeg også have gjort ...
Berlingske Tidende
Indvandrere og deres efterkommere får i højere grad deres informationer fra arabiske satellitkanaler
Af Naser Khader, medlem af Folketinget (R)
En ung mand i min families bekendtskabskreds udtalte efter terrorhandlingerne i London: »Det kunne jeg også have gjort ...«.
Jeg blev aldeles rystet. Den unge mand med arabisk baggrund er født og opvokset i Danmark, og han er i gang med en god uddannelse. Så hvad i alverden har fået ham til ikke bare at sige den slags, men også at føle sig på terroristernes side og næsten ønske, at han havde været med til de grufulde handlinger i London?
Det spørgsmål har spøgt i mit baghoved lige siden, og jeg kan kun gisne om forklaringerne. Men en af de ting jeg har kunnet konstatere igennem de sidste mange år er, at herboende indvandrere og efterkommere i højere og højere grad får deres informationer fra de arabiske satellitkanaler. Især hjemlandenes officielle kanaler. Og hvilke sandheder er så det?
Hvor man er vant til, at kanaler som f.eks. CNN viser vejrudsigter fra hele verden eller billeder fra diverse hoteller i pauserne mellem deres nyheder, så er det ganske andre »pausefisk«, der ruller over skærmen på hjemlandenes kanaler. Her vises ofte Palæstinas og Irak-krigens ofre, gerne døde børn, der i slowmotion til tonerne af sørgemusik bæres i armene på deres sønderknuste forældre omgivet af lige så fortvivlede familiemedlemmer. Et klip med en af de største arabiske politisk bevidste skuespillere, der imellem disse billeder igen og igen siger: »Hvorfor er arabisk blod billigere end Vestens? Hvorfor sætter man ansigt, navn osv. på alle vesterlændinge og israelere, der dør i Irak og Palæstina? Men ikke på alle arabere, der dør hver dag i Irak og Palæstina?«
Typer som denne unge mand tager ganske vist en uddannelse, men de omgiver sig ikke med andre end deres mentale ligemænd i fritiden – og så selvfølgelig fjernsynet. Der bliver ikke dyrket mange fritidsinteresser med danske børn og unge, og der bliver i det hele taget ikke hentet meget input fra det omkringliggende danske samfund. Selvom denne type unge er få, er det utroligt skuffende, at de ikke får ordentligt medspil og modspil. At satellitkanalerne er blevet deres autoriteter på linie med far, mor og den lokale imam.
Nørrebro - et kulturelt ragnarok
Sørine Gotfredsen , journalist og cand.theol.
Nørrebro, foto © webmaster
...........Forleden spadserede jeg en tur ned ad Nørrebrogade i København. Ikke fordi jeg havde et ærinde i det område, men fordi det er en oplevelse af og til at befinde sig i omgivelser, der ikke længere ligner Danmark. Midt på Nørrebrogade mellem tildækkede kvinder, kiosker med blinkende lys og billig polsk cola i vinduerne samt en lidt anden idé om gadeæstetik end i den øvrige by mærker jeg pludselig, at min spontane følelse over for andre ikke længere er båret af tillid.
Afstanden mellem os er nemlig enorm, og jeg kender ikke menneskene omkring mig. Jeg forstår ikke blikket i deres øjne, og jeg kan ikke gennemskue, hvad de griner af, blot kan jeg være sikker på, at det hverken har at gøre med Ulf Pilgaard eller den seneste karikaturtegning af statsministeren i en af landets aviser.
Vi taler ikke samme sprog, vi har ikke samme religion, og jeg mærker forskelligheden som et endeløst flodløb, der minder mig om, at med den – med forskelligheden – følger automatisk alt det vagtsomme. Det er kun menneskeligt, for der må komme reaktioner, når man bryder et homogent samfund op, og følelsen af agtpågivenhed er instinktivt på samme måde som tørst og sult og anger. Uanset hvor mange gange jeg befaler mig selv ikke at være på vagt, er jeg det fortsat, for tillid bliver til mistro, når man pludselig føler sig omgivet af så meget ukendt, at man selv havner i rollen som den fremmede...........................
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=263549
Icke personer foto © webmaster
Första numret av den nya gratistidningen "Sverige i CENTRUM" (SVIC) har nu utkommit och börjat delas ut, inte minst till kollektivtrafikresenärer i Stockholmsregionen.
Bakgrunden till startandet av SVIC är ju mycket allvarlig. Sverige går mot en kollaps, både ekonomiskt och socialt. En politik under godhetens banér leder oss alla mot en spiral av elände. Trots att vi sedan länge sitter "med facit i hand" beträffande massinvandringens effekter vägrar makthavarna att ta reson.
En viktig orsak till galenskaperna ligger i en massmedial likriktning, ett samhällsklimat av tystnad samt en kultur av rädsla, feghet och likgiltighet. För att bidraga till att hejda marschen mot avgrunden har "Sverige i CENTRUM" startats.................................................................
http://www.algonet.se/~milld/ms05/m9.html
<< Home