Skolen for vellykket integration

her har Muhammeds muntre sønner lidt at lære. En bekymringsfri dag for Bertel Haarder - for en gangs skyld:
Kristeligt Dagblad 15. september 2005
JØDER I KØBENHAVN I dag udkommer "Carolineskolen i 200 år" om et stykke spændende social- og integrationshistorie i Danmark
Bogen "Carolineskolen i 200 år" handler om den jødiske skole i Danmark, der fejrede jubilæum den 1. september under overværelse af dronning Margrethe og andre æresgæster. Og det er i sig selv rørende, sjovt og underholdende at læse, hvordan elever og lærere gennem tiderne har oplevet privatskolen i København. Men jubilæumsbogen er mere end indforstået nostalgi. Den skildrer også et stykke spændende socialhistorie og integrationsarbejde i Danmark.
Det var den jødiske menigheds store reformator, Mendel Levin Nathanson (1780-1868), der fik ideen til skolen, som oprindeligt var tænkt for fattige jødiske drenge. Men allerede fem år efter at drengeskolen i 1805 modtog første hold elever, åbnede en skole for fattige jødiske piger, og efter Anden Verdenskrig var fællesskolen, Carolineskolen, en realitet. Den skulle ikke primært tage sig af børnenes religiøse opdragelse, selvom der blev undervist i religion og hebraisk, men først og fremmest lære dem dansk og gøre dem så dygtige, at de kunne få sig en uddannelse og i sidste ende blive selvforsørgende og velintegrerede borgere i det danske samfund.
Nathansen selv var kommet til København fra Hamburg som ganske ung dreng uden at vide noget om Danmark og uden at kunne læse ordentligt. På trods af mangelfuld skolegang blev han en belæst mand med stor omgangskreds i dansk åndsliv. Han var redaktør af Berlingske Tidende i mere end 20 år og forfatter til noveller, teaterstykker og værker om det sociale liv i Danmark, og kæmpede indædt for, at danske jøder skulle blive respekterede medborgere i det danske samfund. Det kan se ud, som om hans integrationsbestræbelser blev lige lovlig vellykkede, for selvom han stod i spidsen for den jødiske menighed i en menneskealder, valgte hans egne børn at lade sig døbe kristent!
http://www.carolineskolen.dk
Religion foran ytringsfrihed
skræmmende signaler fra EU domstolen:
Det er vigtigere at hindre blasfemi end at sikre ytrings-friheden, fremgår det af en opsigts-vækkende dom fra Den europæiske Menneskerets-domstol
Af Birthe Pedersen
Det var ikke i strid med Den europæiske Menneskeretskonventions paragraf om ytringsfrihed, da en tyrkisk domstol i 1993 dømte en tyrkisk forlægger til fængselsstraf for blasfemi. Det konkluderer Den europæiske Menneskeretsdomstol i en ny opsigtsvækkende dom.
– Denne dom er stærkt foruroligende for ytringsfriheden. Generelt er der i Vesteuropa en fornuftig balance mellem ytringsfrihed og beskyttelsen mod blasfemi. Men det bekymrer os, at der tilsyneladende i visse kredse er et ønske om i højere grad at forsøge at bruge blasfemilovene mod ytringsfriheden, siger juridisk ekspert Daniel Simons fra organisationen Article 19, der forsvarer retten til ytringsfrihed.
– Det er positivt, at der sættes grænser for ytringsfriheden, når den bruges til at nedgøre et trossamfund. Der har i visse vesteuropæiske lande udviklet sig en kedelig tendens til, at det er tilladt at sige hvad som helst, bare genstanden er mindretalsreligioner, siger Willy Foutré.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeogtro/artikel:aid=264839

Apropos Norge
Över tid har Fremskrittspartiets väljarstöd, i stortingsval, utvecklats på nedanstående sätt sedan 1985.
Det var i mitten av 1980-talet som asylinvandringen till Norge började ta fart och Frp profilerade sig som invandringskritiskt parti.

1985 3,7%
1989 13,0%
1993 6,3 %
1997 15,3 %
2001 14,6 %
2005 22,1 %








Schweizerische Volkspartei, Schweiz, val 2003
26,6 %
Vlaams Blok, Belgien, val 2004
24,2 %
Fremskrittspartiet, Norge, val 2005
22,1 %
Dansk Folkeparti, Danmark, val 2005
13,3 %
Front National, Frankrike, val 2002
11,1 %
Till detta kan fogas några anmärkningar:
1. Av betydelse blir även hur övriga partier i parlamentet ställer sig. I Danmark finns sammantaget en nästan 80-procentig majoritet för en restriktivare invandringspolitik. I Finland kan majoriteten sägas vara än större, trots att där inte finns något enda parti som är mer profilerat invandringskritiskt än andra - i Finland råder konsensus om en finskvänlig politik.
2. I Belgien har Vlaams Blook förbjudits, just för åsikten att belgares intressen ska prioriteras i Belgien. En domstol har ansett detta vara i strid mot principer om mänskliga rättigheter. Partiet har nu återuppstått som Vlaams Belang.
3. Även i länder som Storbritannien, Nederländerna, Tyskland, Österrike och Italien finns invandringskritiska partier - med inbördes stora olikheter - som gjort bra valresultat. BGF har dock inte kunnat få ett grepp om det aktuella läget där. Tipsa oss gärna om fakta: bgf@bgf.nu
http://www.bgf.nu/norge/val05.html

Debate stirs hatred, sharia activists say
Controversy over faith-based tribunals feeds negative stereotypes, group warns
The debate around sharia tribunals in Ontario has led to a phobia about Islam and increased the public's misunderstanding and hatred of Muslims, according to a coalition of Muslim groups.
The recent polemic around faith-based arbitration has perpetuated negative stereotypes of Islam as oppressive to women, Katherine Bullock, with the Islamic Society of North America, told reporters yesterday.
"The debate around faith-based arbitration for Muslims has raised the notion that Muslim values are somehow outside the Judeo-Christian tradition, and Jewish and Christian family law are fine but Muslim family law is somehow oppressive to women," Ms. Bullock said at a news conference in the ISNA mosque in Mississauga.
"Taliban-style Islam in Canada has been invoked as a way to suggest Ontario shouldn't embrace faith-based arbitration."
http://makeashorterlink.com/?U40F42DCB

Retsformandens kvalmgrænse
Landsretten stoppede afspilning af henrettelser
Først fredag tager landsretten stilling til, om dansk-marokkaneren Said Mansour fortsat skal sidde varetægtsfængslet for at opfordre til terror.
Retsformanden skred ind og stoppede torsdag fremvisningen af henrettelser på et filmlærred i Østre Landsret. Filmsekvenserne er beslaglagt fra dansk-marokkaneren Said Mansours computer i hans hjem i Brønshøj, og de er en del af anklagemyndighedens grundlag for at kræve ham fængslet for at tilskynde til terror.
- Jeg tror, vi har set nok, hvis det øvrige er af samme karakter, sagde retsformand Mikael Sjöberg, da retten havde set først en russisk soldat i Tjetjenien og dernæst en amerikansk ditto i Irak få halsen skåret over. Dermed slap retten for at se bl.a. en flere minutter lang hængningsscene fra Tjetjenien.
Islamisten Said Mansour blev i sidste uge fængslet af Københavns Byret. Fredag tager landsretten stilling til, om han skal sættes på fri fod eller ej.
Han nægter enhver tilskyndelse til terror og siger, at hans mission er fred og at udbrede islam.
http://www.bt.dk/krimi/artikel:aid=387864/