mandag, oktober 10, 2005

Kronik: De fremmede og kriminaliteten

meget interessant kronik, der foregriber den forventede ubehagelighed, når den etnisk specificerede kriminalitets-statistik fremkommer inden længe. Slut med et gemme indvandrerkriminalitet bagved danske statsborgerskaber:

Af Carsten Ringsmose, cand. rer. soc., Harndrup
Når de fremmede kun omfatter ca. 8 pct. af befolkningen, hvordan kan de så udgøre 28 pct. af de fængslede? Svaret er dobbelt: De fremmede er meget mere kriminelle end danskerne, og de fremmedes kriminalitet er grovere og giver længere straffe, skriver kronikøren.

Morgenavisen Jyllands-Posten (15/9) skrev, at justitsminister Lene Espersen har lovet Folketinget en statistik »hvor kriminaliteten blandt indvandrere vil blive gjort op helt ned på de enkelte politikredse« - og på etnisk oprindelse. Der har længe været et behov, men selv med en bedre statistik er det svært at vurdere denne kriminalitets omfang på grund af myter og berøringsangst.

Diskussioner af fremmedkriminaliteten indledes ofte med den påstand, at politifolk i højere grad "holder øje med" fremmede og derfor i langt større omfang registrerer og retsforfølger fremmedes kriminalitet. Argumentet er umuligt at dokumentere. Sagen er nærmere, at politifolk viser hensyn til fremmede, bærer over med deres kriminalitet og kun sjældent rejser sager. Politiet »undskylder, viser hensyn og bortforklarer« - og går på "listesko" som Nahid Riazi skriver i Jyllands-Posten 5/11 2004, hvor hun giver eksempler på sager, som ikke blev retsforfulgt.
Selv når kriminaliteten undersøges, er resultatet ofte en tragikomisk bortforklaring, f. eks. når man beskrev unge i Vollsmose, som lokkede politi og brandvæsen i "fælder" ved at tilkalde dem til påsatte brande, blot for at angribe fra baghold (som jeg beskrev i Fyens Stiftstidende 12/12 2002)........................................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3309728

se eventuelt af samme forfatter:
Drømmen om at rejse
http://www.respublica.dk/2005_artikler/drommen_rejse.htm
Tyrkiet - et gensyn efter 33 år
http://www.respublica.dk/2004_artikler/tyrkiet.htm
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net