Bat Ye`or : Et kontinent uden identitet

Berlingske Tidende 19. november 2005
foto © webmaster
Den egyptiske forfatter Bat Ye’or har skabt ballade med sin seneste bog »Eurabia«. Europa har allerede opgivet kampen, siger hun, og er blevet til blandingsproduktet Eurabia. Kontinentet har mistet sin identitet.
Af Bent Blüdnikow
Da Bat Ye’or var en ung pige, måtte hun flygte fra Cairo, og med sine forældre fandt hun asyl i London. Året var 1957, og ikke alene Bat Ye’ or, men størstedelen af jøderne fra de muslimske lande måtte i disse år flygte. Samlet set forlod ca. 600.000 jøder de muslimske lande i disse år. En exodus vi stort set ikke har hørt om i europæisk presse.
Nu er Bat Ye’or i København for at deltage i Trykkefrihedsselskabets konference om ytringsfrihedens grænser. I mellemtiden er hun blevet et kendt navn. Hun skabte sig først et navn i faglige kredse ved at forske i kristne og jøders forhold i muslimske lande og konkluderede i en række bøger, at myten om muslimsk tolerance over for deres ikke-muslimske undersåtter ikke holdt vand. Hun bruger pseudonymet Bat Ye’or, der betyder Nilens Datter, for ikke at risikere chikane.
Det var imidlertid først i år, at hendes navn blev kendt uden for faglige kredse. Hun udgav i januar bogen »Eurabia«, hvor hun skildrer Europa som et vaklende kontinent, der byder sig til over for de muslimske lande og i realiteten er parat til at opgive sin egen kristne identitet.
»Eurabia« har givet genlyd i både England og Frankrig, og selv om Bat Ye’or har været kritiseret stærkt i medierne, så har hendes udtryk Eurabia slået an. Det velanskrevne engelske magasin Spectators sidste nummer havde Eurabia skrevet hen over forsiden og flere artikler lænede sig mod Bat Ye’ors konklusioner.
Din fremstilling af den muslimske intolerance over for sine minoriteter står i stærk modsætning til den normale fortælling i Vesten? word dok.
http://files.upl.silentwhisper.net/upload3/Bat_Ye__Or.doc

af Ekstrabladets forhenværende chefredaktør, nu kommenattor på JP. Politikens husd fyrede ham for at få EB til at fremstå lidt som moderavisen. Siden da har Ekstrabladet savnet eksistensberettigelse. En dag opdager de 90.000 læsere det vel også.
Krigen i Frankrig
Risikoen for opstande findes også i andre europæiske lande, herunder Danmark, og et massivt integrationsarbejde er derfor nødvendigt, mener Sven Ove Gade.
»Der Bliver borgerkrig om nogle få år,» lød det alarmerende fra en medarbejder, da han for 10-15 år siden kom ind på mit kontor på Ekstra Bladet. Han var ikke i tvivl efter at have vandret rundt i gaderne og talt med muslimske indvandrere på det indre Nørrebro i København.
Jeg blev målløs: »Hids dig nu ned. Selvfølgelig går det ikke så galt.« Ville jeg have reageret lige sådan i dag? Næppe. Et eller andet sted sidder det i én: »Hvad skal det ikke ende med?« »Der er intet at være bange, der er kun muligheder«, lyder det modsat fra dem, hvis overvældende åbenhed over for den mangfoldige verden igen og igen får dem til at lukke af for virkeligheden. Vi skal være åbne og forstående, indprenter de os. Javel, men uroen forsvinder ikke.
**********
Glemt var den hjemlige virkelighed. Den virkelighed, som den fremtrædende tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger allerede i 1993 skildrede præcist ved at citere en fransk socialarbejders vurdering af situationen i de parisiske forstæder: »De har allerede ødelagt alt, postkasserne, dørene, trappegangene. Den poliklinik, hvor deres små brødre og søstre bliver behandlet gratis, har de hærget og plyndret. De anerkender ingen regler. De smadrer læge- og tandlægeklinikker og ødelægger deres skoler. Hvis man sørger for en fodboldbane for dem, saver de målstolperne over.«
Det afholdt dog på ingen måde republikkens ledende skikkelser fra at påkalde det multikulturelle samfunds velsignelser og Frankrigs enestående evne til at sikre en harmonisk integration.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3393904