søndag, november 13, 2005

Krogdiskrimination ?

synes at være en nødvendighed - hvis kroen vil overleve:
Diskoteker slår alarm: Hård kerne af unge udlændinge en plage
En opgørelse fra en sommermåned i år viser, at 80 pct. af balladen på netværkets diskoteker i de store byer blev lavet af unge med udenlandsk baggrund. En gruppe der kun udgør 3-5 pct. af gæsterne.
»Vi kan ikke styre det mere. Vi står med et samfundsskabt integrationsproblem, der banker på vores dør hver torsdag, fredag og lørdag. Vi er ikke ude på at pege fingre ad nogen bestemte samfundsgrupper, men vi er nødt til at erkende, at der er nogle grupperinger af unge indvandrere, som vi ikke længere kan styre,« siger Michael Schrøder, der er direktør for diskoteksnetværket.
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3380710/

Vælgermøde på arabisk
Er det demokrati, når I ikke vil ikke høre på os?
Integrationsministeren, skolen, familien og kriminalitet blev debatteret, da omkring 80 muslimer og fire kommunalpolitikere satte hinanden stævne til et vælgermøde fredag. Mødet fandt sted efter fredagsbønnen i moskeen på Hejrevej i København.
Det er ikke demokrati
"Det er ikke demokrati, når I ikke vil høre på os. I gider jo ikke at lytte til os alligevel."
En voldsom mumlen breder sig i rummet. Folk lytter ikke længere på, hvad venstremanden har at sige.
En af tilhørerne, Karim Brahimi, siger:
"Venstre bør ikke komme her. Alle andre er velkomne, men Venstres politik minder for meget om Dansk Folkepartis."
Men så flyver imam Muhammad Albarazi så hurtigt op fra sin stol, at hans lange, sorte kappe knap kan følge med:
"Vi skal være åbne over for andre holdninger og beredt på dialog. Det er meget positivt, at politikerne er mødt op, og at andre holdninger er repræsenteret her i dag," siger han og holder folks blikke fast. Længe............
http://politik.tv2.dk/article.php/3170840.html

Samfund i opløsning
Erik Meir Carlsen, leder
De europæiske samfunds helt store udfordring er de utilpassede store - og for en betydelig dels vedkommende - fjendtlige, muslimske subkulturer. Samtidig har de fleste europæiske samfund massive problemer med at indfri de forpligtelser, de som velfærdssamfund har taget på sig.
Og når borgerne først forstår, at staten ikke kan levere de pensioner og den socialhjælp, der er forventninger om, skrumper sammenhængskraften yderligere.Når vi skal tale om problemerne, bliver det alt for ofte sådan, at vi deler os i romantikere og kynikere.
Romantikerne lader som om, at vi bare kan give alle, hvad de gerne vil have. Åbne grænserne for alle, der har brug for det. Give penge til alle, der har behov.Når det ikke sker, er disse gode romantikere overbevist om, at det skyldes kynikernes ondskab. Kynikerne ved, at det er nødvendigt at være brutal. Der er ingen rar og venlig måde, hvorpå man kan afvise mennesker, der har alt at vinde ved at få ophold i et land.
http://www.bt.dk/leder:aid=401340/

Solid fremgang til DF
4 mandater.
Prøvevalg viser, at fløjene i dansk politik er styrket. Men forholdet mellem blokkene er stort set uændret i forhold til folketingsvalget. 36 pct. af de adspurgte mener, at Helle Thorning-Schmidt klarer sig dårligt eller meget dårligt.
Dansk Folkeparti står i et prøvevalg til at cementere positionen som Folketingets tredjestørste parti. Fremgangen på fire mandater i forhold til folketingsvalget i februar falder sammen med slutspillet om næste års finanslov, hvor Dansk Folkeparti med klare krav til regeringen kom til at stå i centrum.
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3380714/
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net