Så er det sagt !

Et stk. arabisk, no bullshit jernlady (video min. 5:27)

http://switch3.castup.net/cunet/gm.asp?ai=214&ar=1050wmv&ak=null

A Freudian Slip ?
Asharq Al-Awsat interviews Isam Bachiri of Outlandish
(Dansk pop orkester)

»People here just don’t respect religion, and want to treat Muslims the same way they treat Christians. But believe me, they have learnt a lot in this case and the good thing about this is that people will go out and buy the Seerah (Biography) of the Prophet (PBUH) and will learn some things about the Prophet. Just like after 9/11, you had a lot of people converting to Islam because people were disrespecting the Quran, so they went and read it themselves. Here in Denmark, a lot of people are converting to Islam that’s the positive effect.«
http://www.aawsat.com/english/news.asp?section=7&id=3873

Et råd fra DN

Danmark, der ikke har tradition for at forære bederum til forskellige relgioner, skal financiere en moské fordi: 1.) det vil glæde muslimerne 2.) de har ikke råd selv 3.) for at holde saudiske penge ude 4.) fordi de indbyrdes ikke kan enes om noget somhelst ("ikke engang muslimer fra samme land" - Hamid El musti til SR P1 , Morgon)

Det innebär inte att det sekulära samhället ska göra eftergifter. Men det kan vara värt att fundera på vilka religiösa uttryck som är acceptabla och vilka som inte är det. I Danmark har Politikens före detta chefredaktör, den oförtröttlige liberalen och humanisten Herbert Pundik, startat en insamling för en dansk moské. Ett av syftena är att förhindra att en saudiarabisk finansiering som skulle ge de mer reaktionära krafterna inom islam större inflytande över det muslimska livet i Danmark.
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=573&a=525631&previousRenderType=2

Why the Peaceful Majority is Irrelevant

I used to know a man whose family were German aristocracy prior to World War Two. They owned a number of large industries and estates. I asked him how many German people were true Nazis, and the answer he gave has stuck with me and guided my attitude toward fanaticism ever since.........................

- We are told again and again by "experts" and "talking heads" that Islam is the religion of peace, and that the vast majority of Muslims just want to live in peace.

- History lessons are often incredibly simple and blunt, yet for all our powers of reason we often miss the most basic and uncomplicated of points. Peace-loving Muslims have been made irrelevant by the fanatics. Peace-loving Muslims have been made irrelevant by their silence. Peace-loving Muslims will become our enemy if they don't speak up, because like my friend from Germany, they will awake one day and find that the fanatics own them, and the end of their world will have begun. Peace-loving Germans, Japanese, Chinese, Russians, Rwandans, [Serbs], Afghans, Iraqis, Palestinians, Somalis, Nigerians, Algerians, and many others, have died because the peaceful majority did not speak up until it was too late. As for us who watch it all unfold, we must pay attention to the only group that counts; the fanatics who threaten our way of life. http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=21447 via Urias

Kan man nu stole på det ?

Lederen af Malmø moskéen, Beizat Becirov, sagde til dansk TV: "Han er for radikal, behold ham, vi vil ikke ha´ham her"

»Intelligentsiaen«
Fårene & bukkene: Forfattere kan ikke finde deres egne ben
Berlingske Tidende 2. marts 2006

Ole Hyltoft skriver blandt andet:
Ordets magt: Også under den tyske besættelse var der forfattere, der svigtede det frie ord. Men det var et mindretal. Denne gang er det en stribe af vore mest kendte forfattere, der svigter. De vender sig imod, at vi kan trykke det, som det efter vort lands skik og brug er rimeligt at trykke.

Forfattere fra Suzanne Brøgger og Hanne-Vibeke Holst til Ib Michael og Stig Dalager slutter op om muslimernes blonde talerør i Danmark, Tøger Seidenfaden. Disse forfatteres – og dagbladet Politikens – synspunkt er, at vi skal afstemme vore ytringer efter, hvad man finder passende i mellemøstlige islam-stater.

Ligesom vi fra 1940-45 skulle vise respekt for Hitler og hans jødeforfølgelser, skal vi nu vise respekt for »den gode tone« i lande, hvor man hænger 17-årige drenge, der er gået i seng med hinanden. Hvor man hænger, subsidiært halshugger, 15-årige piger, der har haft et forhold til en mand, de ikke er gift med. Hvor mænd slipper godt fra at vansire deres hustruer med syre, hvis konen har irriteret dem. Hvor kvinder undertrykkes groft, og børn opdrages til at blive hellige krigere imod de vantro.Alt dette sker i profetens navn.

Den profet, som danske forfattere fra Klaus Rifbjerg til Inge Eriksen mener, vi ikke må lave karikaturer af, ligesom vi ikke måtte lave karikaturer af Hitler i 30erne og under besættelsen. Pinligt mange af dem, vi troede var forposterne for vores ytringsfrihed, forfatterne, har ikke bare nedlagt våbnene. De er gået over til fjenden. Som belønning kan de se frem til at blive luksuøst behandlet både her og der. Selv om der venter belønning, er det så alligevel ikke bizart? Jo, og mange trækker vist også bare på skuldrene og siger: disse forfattere er tossede. Denne vurdering er der godt belæg for.

Når Klaus Rifbjerg skriver om nutidens politik, skal vi altid huske, det er 1930erne han forestiller sig, vi stadig befinder os i. Suzanne Brøgger »sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet er vores« (danskernes).Ib Michael har – fra sit opholdssted mellem korallerne i Sydhavet – ytret mangt og meget til fordel for censuren. Hans seneste synspunkt er dog, at han er imod Muhammed-tegningerne, men at han i samme åndedrag ser tegningerne »som en lysstråle af håb for muhamedanerne«. Det må svare til at have løst cirklens kvadratur. Kirsten Thorup er mindre mysteriøs. Hun anbefaler bare censur af meninger, der er anderledes end hendes egne. Hanne-Vibeke Holst har lige produceret en bestseller ved grundløst at insinuere, at Mogens Lykketoft er hustrumishandler. Da Hanne-Vibeke Holst forleden talte ved et møde, hvor en deltager forsvarede Dansk Folkeparti, greb forfatterinden ind og råbte fra podiet: »Tag mikrofonen fra den mand!«.

Til Danmark

En opfordring fra 11 muslimske universitetsfolk og aktivister i Canada: Lad ikke ekstremisterne bringe jer til tavshed

Af Jehad Aliweiwi, tidligere direktør for Canadian Arab FederationTaj Hashmi, midlertidig professor, Simon Fraser UniversityAmir Hassanpour, docent, University of TorontoTarek Fatah, studievært, The Muslim Chronicle, CTS-TVTareq Y. Ismael, professor, University of Calgary, Jacqueline S. Ismael, professor, University of Calgary, El-Farouk Khaki, generalsekretær, Muslim Canadian Congress, Shahrzad Mojab, docent, University of Toronto, Haideh Moghissi, professor, York University, Munir Pervaiz, sekretær, Pakistan-Canadian Writers ForumSaeed Rahnema, professor, York University.

Et frygtens tæppe har sænket sig over Vestens intelligentsia, heriblandt den canadiske. Frygten for fejlagtigt at blive opfattet som islamofob har fået dem til at tie, fået blækket på deres penne til at tørre ind og har låst deres tastaturer.

Mens hundreder er døde rundt om i verden oven på de nu berygtede danske tegninger, har canadiske skribenter, politikere og medier pålagt sig selv en skræmmende censur, idet de nægter at sige deres mening og således sikrer, at de eneste stemmer, der bliver hørt, tilhører de muslimske ekstremister og det racistiske højre. Opmuntret af de frie tøjler, der har fået, spillede Canadas muslimske ekstremister og deres støtter sidste uge med musklerne i Queen's Park, hvor talere lovede at drukne det danske folk "i dets eget blod". En demonstrant bar et skilt med påskriften: "Kurt Westgaard - nedtællingen til retfærdigheden er begyndt ... det er bare et spørgsmål om tid." http://www.sappho.dk/Den%20loebende/canada.htm

Folkegaven
SR dækker Danmark ved at interviewe Herbert Pundik:
Dansk Moské
Den danska profetkarikatyrstriden påskyndar nu bygget av två stormoskéer i landet. Idag får landets 200.000 muslimer nöja sig med att gå till bön i nerlagda industrilokaler och liknande. Men just före den så kallade muhammedkrisen så la tidningen Politikens tidigare chefredaktör fram ett förslag till en stormoské i Köpenhamn, en dansk Moske som blir oberoende av utländskt inflytande. Reportage av Gösta Lempert. (min. 5:40)
http://www.sr.se/webbradio/webbradio.asp?typ=db&namn=192135&intUnitID=
http://www.sr.se/cgi-bin/p1/program/index.asp?programID=1650

Göran Rosenberg
i Politiken i begyndelsen af februar. Man mærker, at han ikke er blandt dem der ikke kan komme til orde mod en Riksdag, der giver landet væk med en sådan hast, at det uvægerligt vil føre til meget alvorlige konflikter. Før eller senere.Trods det foretrækker Rosenberg den kuperede debat. Den har den heldige sidegvinst, at den skåner ham for at blive sagt alt for meget imod. (tegning-Politiken: "Uheldigt valg af partner")
Kritikerne i Danmark indvender ofte, at den svenske debat er domineret af en politisk korrekthed?
»Det er rigtigt. Vi har en selvpålagt hæmning i den offentlige diskussion. Det kan godt være, at svenskeren på gaden tænker det samme som danskeren, men alle ytringer får ikke lov til at blive slæbt ind i den offentlige samtale. Vi har stadig en tradition for at debattere på en måde, der ikke fører til kollektiv udstødelse af mennesker i vores samfund«.
Kritikerne vil her så indvende, at grænserne for ytringsfriheden ikke må indskrænkes på grund af f.eks. et ikkevestligt billedforbud?
»Jamen, hvad mange glemmer, når man taler om ytringsfrihed, er, at al frihed er forbundet med et ansvar. Der findes ingen frihed uden ansvar. I Sverige siger vi, at vi ikke må hetze folk, fordi vi ved historisk set, at ord kan dræbe. Ord har ført til massemord - senest i Rwanda. Vi ved, at systematisk angreb ved hjælp af ord på en befolkningsgruppe kan automatisk lede til virkelige overgreb mod samme befolkningsgruppe. Det er en dimension, vi stadig vælger at medtænke. Al ytringsfrihed bygger på et ansvar for at ikke skade andre«.
Kritiserer du dermed, at Jyllands-Posten har ignoreret ansvaret i sagen om de 12 tegninger?
»Ja. Især må konteksten tages med i betragtning. Danmark er et land, der er præget af en udtalt islamofobi, fordi Dansk Folkeparti har gjort det muligt at tale nedsættende om muslimer. Når Jyllands-Posten i den kontekst begår et tabubrud ved at ignorere islams billedforbud, ved avisen godt, at det ikke bliver opfattet som en fin teologisk debat om islam, men som en provokation af muslimerne«.