Etniske minoriteter og lægeforbrug

eller rettere - overforbrug. Første store repræsentative undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Vietnameserne synes at ha et meget godt helbred. Eller også følger de den gamle læges dictum: Der er to slags sygdomme : Dem man dør af og dem der går over af sig selv.

Forskel på etniske grupper
Der er tydelige forskelle mellem de etniske grupper, idet vietnamesere, og til dels også marokkanere og somaliere, skiller sig ud ved at have færre livsstilssygdomme end fx tyrkere, eksjugoslavere og pakistanere.
-Den største forskel mellem danskere og etniske minoriteter ses i relation til type 2 diabetes, hvor de etniske minoriteter generelt har langt flere sygehuskontakter end danskere. For sygdommene KOL og hjerte-kar-sygdom gælder, at pakistanere samt mænd fra Tyrkiet, Eksjugoslavien og Irak har færre kontakter til sygehusene.
-Til gengæld kommer de, der har kontakt, oftere på sygehuset end danskere. - Det kunne tyde på, at vi læger giver dem for dårlig besked – og dermed for dårlig behandling – og at de derfor hurtigt bliver syge igen, siger Torben Jørgensen i en kommentar til tallene.
*************
Kønsforskelle Det er overraskende, at der er flere sygehuskontakter blandt etniske kvinder med hensyn til type 2 diabetes sammenlignet med mænd, og at etniske minoritetsmænd har flere sygehuskontakter i forhold til osteoporose. Det er det omvendte billede end blandt etniske danskere. I relation til sygehus- og sygesikringsomkostninger har etniske minoritetskvinder et overvejende større forbrug end danske kvinder. Etniske minoritetsmænd har ligeledes et større forbrug af sygesikringsomkostninger end danske mænd. Etniske minoriteter rammes hyppigere af livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder (type 2 diabetes,muskelskeletsygdom, astma)
Fokus på etniske minoriteter og sundhed

Findes udlændinge ?
nej. En "fremmed" er en ven, du ikke har givet statsborgerskab endnu. Vi vender kort tilbage til Ytterbyskolen, og konstaterer at "udlænding" er et tabu ord på linje med arabere (et forbudt ord i Sverige, endnu ikke i Danmark):

Vad kan man då säga och inte säga med risk för att inte få godkänt i samhällskunskap?
– Man får inte fälla kränkande uttalanden om sina skolkamrater eller om andra. Man ska inte använda ord som ”bög”, ”lebb” eller ”lesbisk” eller ”hora”, ”utlänning”, ”svartskalle”, ”stick härifrån”.
Nazisympati kan ge underkännt betyg

Kvinnor som ger hopp
Dilsa Demirbag-Sten er i stigende grad én af dem:
Säger namnen Hulya kalkan, Halima Mai, Ayaan Hirsi Ali och Necla Kelebec dig något?
Det är namn på muslimska kvinnor i länder i Europa som höjt sina röster och kräver att majoritetssamhället tar dem på allvar och förstår deras situation. De hävdar att det i liberala, sekulariserade och demokratiska länder pågår ett förtryck av muslimska kvinnor i Islams namn.
I varje europeiskt land som dessa kvinnor försökt uppmärksamma majoritetssamhället på det Islamistiska förtrycket har de blivit avfärdade av välmenande politiker och ”multikulturalister”. Kvinnorna har fått höra att det minsann finns många olika tolkningar av Islam och att man inte ska fördöma en hel religion på grund av de som använder Islam för att utöva totalitära, rasistiska, antisemitiska och kvinnoförtryckande idéer.
Efter att ha följt några av dessa kvinnor har jag blivit lite rädd. Rädd för det liberala, sekulära och demokratiska samhällets framtid inte ser allt för ljus ut. Det finns inget existerande bevis på jorden på att Islam går att kombinera med demokrati. Det finns inte heller något exempel på att Islam inte innebär begränsningar och underordnad för kvinnor..........................
Corren

Kvinder for frihed
i Libération idag for de fransklæsende. I den utålelige, selvsmagende Clement (DR2) i morgen

Tillykke, S
Jyllands-Posten 30. januar 2000
Med et af de hårdeste personangreb i dansk politik nogensinde sammenligner CD's gruppeformand Peter Duetoft Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard med Adolf Hitler.
"Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over- og undermennesker, som Hitler havde," siger Peter Duetoft, der i øjeblikket følger primærvalget i den amerikanske stat New Hampshire.
CD's gruppeformand fastslår, at Pia Kjærsgaard har samme syn på fremmede racer, som Adolf Hitler den tyske diktator, der bærer skylden for mordet på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig.
Peter Duetoft bliver socialdemokrat

P1´s religionsfims
Fra velgørende læserbrev i Berlingske for os, der godt nok anerkender navnlig protestantismens samfunsskabende dyder, men anser sækularismen for et civilisatorisk fremskridt, bort fra overtro, ammastuesnak og religionskrige:
Vi ateister får dagligt krænket vore følelser
»Men vi andre, der ikke tror på Gud, har også følelser. Hver eneste dag bliver ikke blot vore følelser, men også vores fornuft, velfærd og liv krænket verden over af de religiøses vrøvl, forfølgelse, vold og drab.
-Herhjemme ser vi ikke kun, hvordan imamer og andre religiøse landsbytosser hyler op, men også hvordan religiøse mediefolk bærer sig ad med at missionere. Lytter man til DR's P1 og DR TV's programmer om eksistens-, etik- og trosspørgsmål, så er det åbenlyst, at de fylder langt mest i weekendernes 'hjemmelavede' udsendelser, og at den største gruppe af danskerne, tvivlerne og ateisterne, ikke kan komme til orde her.
-Weekend efter weekend missioneres der fra religiøse 'prædikestole' i DR. Hvad enten programmerne hedder Ved Dagens Begyndelse, Eksistens, Mennesker og Tro, Kirkeligt Forum eller der er tale om Finn Slumstrups genhør med Radioarkivet, så er langt hovedparten af sendetiden reserveret til prædikanter eller folk med gedulgte religiøse hensigter. Som om det ikke er nok med de utilsløret forkyndende udsendelser som f.eks. Før Søndagen og gudstjenesterne i både radio og tv.
-Billedet er overalt det samme: Vi, der tvivler eller er gudløse, og som har helt andre eksistentielle svar end at kaste sanserne, forstanden og det personlige ansvar over bord, har ingen 'jordisk' chance for at komme til orde. Religiøst føleri, kristelig kaffe- og ammestuesnak og skinbarlig forkyndelse er blevet DR's varemærke for langt hovedparten af weekendernes egenproduktion omkring de eksistentielle og etiske spørgsmål.«
Af Jens Morten Hansen, adj. professor i naturfilosofi, KU

Fra gadebilledet
Mogadishu style (© webmaster)