Det Æstetiske Folkeparti

og Radikale Æstetikere er på mange måder overlappende partier.Schlüters fortjenester ufortalte...... hvor man dog kender mange forhenværende Konservative:

" All the world's a stage,
And all the men and women merely players;
They have their exits and their entrances,
And one man in his time plays many parts,
His acts being seven ages............................[..]
....Last scene of all,That ends this strange eventful history,Is second childishness and mere oblivion,Sans* teeth, sans eyes, sans taste, sans everything."
(As You Like It, 2. 7. 139-167

Poul Schlüter: Dansk Folkepartis kultur er rædselsfuld

Integration på norsk

Halvparten av de første innvandrerne som kom til Norge i første halvpart av 70-tallet, lever nå på trygd.Det viser en undersøkelse som er gjort av Frischsenteret for samfunnsøkonomisk forskning som støttes av Universitetet i Oslo, ifølge Dagens Næringsliv.Undersøkelsen omfatter 2.500 innvandrere fra Pakistan, India, Tyrkia og Marokko som er født mellom 1936 og 1955. De er sammenlignet med en kontrollgruppe av norske menn i samme alder.

I de ti første årene hadde innvandrerne høy arbeidsaktivitet. Like mange innvandrere var i jobb som nordmenn.Men deretter faller yrkesaktiviteten ganske brått, og i 2000 var 50 prosent av innvandrerne i arbeid, mot 87 prosent i den norske kontrollgruppen.

Halvparten av de første innvandrere på trygd

Huntington i Politiken

Huntington kan ikke lide at udtale sig om noget han ikke er grundigt inde i. Det er en god leveregel. Det gør han så alligevel, men skulle nok have undladt. Men det er da en flot forside people´s press har givet bogen:

Interview: »Jeg vil ikke nedgøre betydningen af Danmark, men jeg betragter ikke Muhammedkrisen som en særlig stor sag
Politiken 26. oktober
... siger Samuel P. Huntington, forfatter til den dagsordensættende ’The Clash of Civilizations’ om civilisationernes indbyrdes konkurrence. I anledning af at bogen udkommer på dansk, giver den amerikanske forsker for første gang sit syn på Muhammedkrisen.[...]
Senest bragte 12 karikaturtegninger i Jyllands-Posten ikke alene Danmark på alles læber, de bragte også Samuel P. Huntingtons navn frem overalt. Her var en konflikt uden klare skillelinjer, og hvor kultur og religion var de ustyrlige drivkræfter. Men selv da verdens førende aviser og meningsmagere talte om et ‘civilisationernes sammenstød’, valgte Samuel P. Huntington at forholde sig tavs. Hvorfor?
»Normalt udtaler jeg mig nødig om aktuelle sager eller begivenheder. Og det hænger sammen med, at jeg ikke mener, at jeg har så meget at bidrage med lige nu og her. Det kræver tid at have et begavet synspunkt. De grundlæggende argumenter skal studeres og undersøges, konteksten skal forstås. Jeg vil ikke blande mig i noget, jeg ikke har forstand på. Jeg vil hellere bruge tiden på min forskning og mine bøger«.
I anledning af, at hans omfattende bog ’The Clash of Civilizations’ bliver oversat til dansk, har han valgt for første gang at udtale sig direkte om Muhammedkrisen.

Tempora mutantur et nos in illis

(jeg har vist krevet posteringen: bordeller jeg har besøgt under fjerne himmelstrøg og i ungdommelig uskyld. Man må tænke sig til det)

Nye kunder i antikt bordel

Sexköpsdomare får behålla jobbet


Himmel og Helvede


Helle Brix på HSR:

"Mange europæere ville formentlig blive overraskede, hvis de vidste, hvor stor fokus der er på livet i det hinsides i islam, og hvor konkret og virkelig forestillingen om himmel og helvede efter døden er. Jeg har ikke selv tal på de mange gange, jeg i tekster fra islamiske organisationer har fundet formuleringen ”I livet efter dette”.
For nylig fortalte den dansk-tyrkiske imam Fatih Alev på dansk TV detaljeret om, hvordan helvede er indrettet, den kogende ild m.m. Tidligere har jeg hørt ham lige så detaljeret beskrive, hvordan den muslimske himmel folder sig ud for de troende, med ”floder og rindende vand”.
Terrorens årsager – myter og virkelighed

Respekt eller tolerans
læsværdig artikel fra et af Sveriges mange gode tidsskrifter. Tullberg er professor i Stockholm:

Jan Tullberg går till botten med frågan om respekt och tolerans, och religionens anspråk på trosfrid. [..]
- Demokratins förtroendemän talar anpassligt om respekt och dialog med islam och få journalister intar en principiell position utom i förbigående. Ingen svensk tidning har solidariserat sig med yttrandefriheten genom att publicera bilderna, utan istället uttrycks allt oftare en förnöjsamhet med den svenska självcensuren. Politisk korrekthet har hållit den svenska debatten inom oförarglighetens gränser, medan den mer öppna danska debatten nu får sin bestraffning. En svensk tiger.
- Ett sätt att besvara kritiken mot journalisterna för att svika yttrandefriheten är att hävda att den uppgiften nu övertagits av nätet. Journalisterna Göran Rosenberg och Maria Schottenius väljer båda den utvägen; yttrandefrihetsfrågan har nu blivit inaktuell. Med ett beklagande ser de den gamla censurfunktionen som omöjlig; stänger man en hemsida på nätet så uppstår den igen med ny adress. Men journalisten kan hjälpa till och ta ansvar för att det som publiceras i tryck är politisk korrekt. Eftersom man inte helt tystar de åsikter som svartlistas, så har man inte utfört en polisiär och kontroversiell uppgift. Rosenberg skriver ”den stora utmaningen mot yttrandefriheten är brist på självcensur och självrestriktion”. Journalistens ansvar för yttrandefriheten har därmed upphört, ja enligt Rosenberg har den vänts till sin motsats.
- Över hela diskussionen vilar en besvärande stämning över att någon sagt att kejsaren är naken. Det är opassande och det skapar problem som man inte riktigt kan överblicka. En pragmatisk inskränkning av demokratin tycks bli den åtgärd som vidtas. Olika bedömare kan naturligtvis ha olika uppfattningar om det är åsikt A som ”demoniserar” eller åsikt B som ”bagatelliserar” problemen med Islam och islamism.
Min centrala protest är att den ena uppfattningen riskerar att kriminaliseras. Lanseringen av termer som ”islamfobi” ger obehagliga associationer till den kommunistiska vanan att klassa icke-kommunistiska åsikter som mentala sjukdomar. Trosfrid för islam kan bli en växande restriktion; yttrandefriheten i Sverige minskar.
Magasinet Neo

Revolutionen lader vente på sig
tiderne skifter måske nok, men ikke som de burde
som sædvanligt...........................

Den tilvandrede trusselskultur

kan vel dårligt undgå at ramme selv de indfødte multikulturalister i S og R i nakken på et tidspunkt............:

»Så sent som for tre uger siden blev der spyttet og råbt skældsord efter ham i Frederiksberg Centret, da han var på indkøb med konen.
24timer har talt med seks aktive lokalpolitikere med muslimsk baggrund fra København og Odense, som har oplevet at blive truet. Entennår de er ude i byen eller per e-mail og brev.
De er ofre for chikane og trusler, fordi de som demokratisk valgte politikere kritiserer de ekstremistiske muslimer og imamer i Danmark.
Kun to af disse muslimske politikere har lyst til at stå frem med deres navn. 54-årige Ali Maktabi var tidligere medlem af foreningen Demokratiske Muslimer, men det har provokeret så mange muslimer, at han valgte at trække sig ud.«
24 Timer , side 4 , pdf

Guillou: »Gammelstalinistisk psykopat«?
mon Grolin ved hvor tæt han er ved sandheden ? ( Fra Bo Bjørnvig s "Madame Terror. Hvad skjuler der sig bag Jan Guillous progressive facade? En gammelstalinistisk psykopat?")
fra Weekendavisen:

CARSTEN Grolin er inde på det med propagandaen i en kronik i Jyllands-Posten:
»Jeg har et skizofrent forhold til de store svenske krimiforfattere, som Mankell, Guillou og Liza Marklund.
På den ene side kaster jeg mig forslugent over deres bøger, når lejlighed byder sig og vender med tilbageholdt åndedræt siderne. På den anden side er de som politiske meningsdannere, i hvert fald for Mankell og Guillous vedkommende, ulideligt politisk korrekte, for ikke at sige gammelstalinistiske psykopater. F.eks. udspandt der sig et lille replikskifte i en tv-serie, hvor de to herrer i cameo-roller sidder og roser Zimbabwes diktator Robert Mugabe, som efter deres mening er en rigtig guttermand, og at han fremstår lidt anderledes i den vestlige presse skyldes de sædvanlige amerikanske konspirationer!«

Demokrati er vel en menneskeret ?

"Hvis man vil have stabiliseret Irak, ville det være meget hurtigere, nemmere og billigere at genindsætte Saddam Hussein som landets præsident. Han skulle nok få bugt med enhver uro, inden der var gået mange dage. Samtidig kunne DIIS begynde at forske i, om regimer à la Saddams i virkeligheden ikke er den eneste realistiske styreform i lande på Iraks og nabolandenes kulturelle udviklingsstade."
Lars Hedegaard i Groft Sagt -

"Vi venter på Jelved"

affaldstønderne er nu fra "Slutspil", men det skal ikke komme an på det:

OSTEKLOKKEPARTIET Det Radikale Venstre, hvis særegne virkelighedsopfattelse altid har vakt undren, og hvis tiltro til egen dømmekraft, fortræffelighed og vidsyn er endeløs, og som onde tunger hævder, proportionelt svarende til evnen til virkelighedsfortrængning er fortsat aldeles overbeviste om det realistiske i forventningen om at se Marianne Jelved som statsminister.
Den samme Jelved, der for få år siden i TV 2 udstillede et topmål af uvidenhed om helt almene emner, herunder historiske og geografiske, i forbindelse med en slags Trivial Persuit-spørgekonkurrence med spørgsmål, de fleste 9. klasses elever ville kunne klare.

Uvilkårligt bringer Det Radikale Venstre og dets ungdom tanker frem om en osteklokke, samt om Samuel Becketts håbefulde figurer i deres affaldstønder i det barokke skuespil "Mens vi venter på Godot".

Den radikale virkelighed

Arbejdsløse Svensson
fra Weekendavisens Frede Vestergaards "Arbejdsløse Svensson" bla. :
Norden. Statistisk set går det strygende. Men forholdene i Sverige gør, at resten af Europa ikke kan betragte Norden generelt som et forbillede.
De fattige svenskere

- Ole Stavad* talte generelt om Norden under et. Men det er næppe alle nordiske lande, som ude i Europa bliver betragtet som et forbillede. Specielt ikke Sverige, som ellers internationalt i en årrække er blevet set som indbegrebet af den nordiske model. Det var der også god grund til før i tiden.
- Men det er bemærkelsesværdigt, hvor meget svenskerne – der for tredive år siden var de økonomisk bedst stillede i Norden – efterhånden halter efter danskere og nordmænd i disponibel indkomst. Det vil sige, når indkomsten er fratrukket skat og tillagt diverse offentlige ydelser.
- Gennemsnitligt havde en enlig svensker mellem 45 og 64 år en disponibel indkomst på 16.569 euro i 2003, mens et ægtepar i gennemsnit havde en indkomst på 21.762 euro. (1 euro svarer til 7,45 kroner. Tallene er opgjort på husstandsniveau).
- De tilsvarende tal for Danmark var 20.314 euro og 27.733 euro, mens tallene for Norge var 20.664 og 26.812 euro. Svenskerne lå dermed ikke meget højere end finnerne med 15.057 og 19.840 euro. De omtalte indkomster er købekraftskorrigeret, således at der er taget højde for forskelle i prisniveau mellem de nordiske lande.
- Sveriges relative tilbagegang viser, at der ikke er nogen garanti for, at et land vedvarende kan fastholde sin placering i den internationale velstandsliga.
- At Sverige er sakket bagud skyldes utvivlsomt, at en større del af svenskerne står uden for arbejdsmarkedet end tidligere.
Fra 1990 til 2005 voksede antallet af 16-64-årige personer uden for arbejdsstyrken med præcis 400.000 i Sverige. Derudover voksede antallet af arbejdsløse med 195.000, mens arbejdsstyrken faldt med 28.000 personer.

I Norge og Danmark var antallet af personer uden for arbejdsstyrken praktisk talt det samme i 1990 og 2005, mens tallet i Finland steg lidt over 100.000.

Arbejdsløsheden var uændret i Norge, 75.000 lavere i Danmark og 160.000 højere i Finland. Og i alle tre lande steg arbejdsstyrken - med hhv. 35-40.000 i Danmark og Finland og 275.000 i Norge i løbet af perioden.
Fra 1990 til 2005 steg antallet af personer, der skulle forsørges af det offentlige, altså med ca. 600.000 i Sverige samtidig med at antallet af arbejdende skattebetalere faldt omkring 30.000.
Det er en del af forklaringen på regeringsskiftet i Sverige.

* Stavad, præsident for Nordisk Råd ved præsentationen af Nordisk Statistisk Årbog 2006