Alexander den Store

Konge af Makedonien, 356-323 f.kr. Græsk orginal fra Alexandria, 3 årh. f. Kr. Marmor. Glyptoteket, København Foto © Snaphanen

» De unge har ikke bidraget med en skid «
som sagt: det kommer ikke an på hvem der siger det, men hvad der siges, og idag var det altså - mirabile dictu - Carsten Jensen:

»Københavns Kommune har klokket i det. Og jeg forstår ikke, hvordan man kan finde på at sælge et hus, som man på et tidspunkt har foræret til de unge. Men så hører min forståelse og empati også op.
- Ungdomshuset var et arbejdende museum over en stendød ungdomskultur. Og ligesom Københavns Bymuseum skal have lov til at være der, så synes jeg også, det er fint med et ungdomsmuseum. Men det var det, det var.
De spillede punkmusik derinde. Punkmusikken er 30 år gammel. Deres politiske forestillinger om den verden, de befinder sig i, har ikke ændret sig siden begyndelsen af 1980’erne. Og det er en slags opkog af den mest primitive marxisme-leninisme og antiimperialisme fra 1970’erne. Som man allerede dengang kun kunne undskylde med deres ungdom«.
»Hvis du sammenligner med Christiania, som var et åbent sted, hvor der var plads til alle, så har Ungdomshuset været en selvbestaltet ghetto med ryggen mod resten af os. Der har ikke været noget inviterende eller inkluderende i dét. Ungdomshuset lå i et kvarter med en stor koncentration af rastløs og rodløs invandrerungdom. Rakte de en hånd ud til dem? Overhovedet ikke.
Der har været krig i Irak i fire år, og Danmark har været en del af krigen. Det plejer at være noget, der ligger unge mennesker på sinde. Men har vi hørt et kvæk fra dem i den anledning? På en trist måde minder de alt for meget om deres forældre, der har fået friværdi på hjernen. Og når de siger, at der stadig er noget, der er værd at kæmpe for, så er det kun alt for karakteristisk det ubestemte i ordet ’noget’. Jeg kan ikke se, hvad det er, de kæmper for – ud over deres egen private ejendomsret til et hus. Og jeg kan ikke se, hvordan de adskiller sig fra deres forældre, hvis åndelige føde stort set kun består af boligprogrammer i tv. Det er en kritisk holdning, som er blevet indskrænket til indretningsarkitektur«.
»Må jeg ikke godt blive fri for at høre, at de bidrager til noget som helst, der kritisk bevæger, forandrer eller flytter det her samfund. Selvfølgelig skal de unge have lov at have et gratis hus. Hele velfærdsstaten går ud på, at de fleste af os får alt muligt gratis. Det offentlige betaler også mange millioner til vedligeholdelse af Operaen. Som gennem hundreder af år vil stå som et stort grimt monument over en kortvarig snobbistisk modedille i 90’erne, hvor halvdannede mennesker pludselig mente, at de interesserede sig for opera.
Men for så vidt kunne de godt betale for det selv. For jeg synes, at alle registrerede brugere af Ungdomshuset skulle modtage en fast månedlig ydelse fra medierne for alle de gode billeder, de leverer. Eventuelt med et risikotillæg, fordi de risikerer at blive arresteret for deres indsats i underholdningens tjeneste«.
»Det, jeg i den grad savner, hvis man sammenligner med bz-bevægelsen fra begyndelsen af 1980’erne, er kreativitet og humor. Da politiet satte det storstilede angreb ind på Allotria, var der ikke nogen, fordi de havde gravet en tunnel ud af huset. Det var der et overskud i. Men jeg ved slet ikke, hvad det er, de her unge fra Jagtvej 69 har bidraget med til vores kultur«. Carsten Jensen, forfatter, Politiken

Mumbo Jumbo ord
læg mærke til ordet "psykisk arbejdsmiljø", så skulle alt være sagt, ikke? Lærerene flygter fra en sort skole, og i virkeligheden er der intet der er sagt. Andet end "det psykiske arbejdsmiljø", men det skranter jo så mange steder. I ægteskaber, f.eks. Hvorfor skal det miljø være omgivet af sådan er sekretesse?

Omkring 10 af Nordgårdskolens lærere vil benytte sig af muligheden for at forlade skolen og komme foran i jobkøen på andre skoler.
»Mit indtryk er, at omkring 10 lærere forlader Nordgårdskolen. Det er mange, men det overrasker mig ikke. Det hænger sammen med de arbejdsvilkår, der er på skolen. Folk søger væk på grund af det psykiske arbejdsmiljø,« siger Poul-Ejnar Andersen.
»Det er næsten en fjerdedel af Nordgårdskolens lærere, der søger væk. Det er forholdsvis mange, men det kommer ikke som en overraskelse. Vi ved også fra Arbejdstilsynets rapport, at de er meget trængte. For alle tre skoler bunder problemet i, at lærerne føler, at kvaliteten af den undervisning, som de kan levere, er blevet forringet i kraft af heldagsskolen,« siger Tine Bendix Holm. Masseflugt fra Nordgårdsskolen

En nordmand i Danmark
Norges største blog med internetmagasin-kvaliteter. Først kom Holberg, Wessel, Cort Adeler, så Much og Hamsun, og nu Storhaug, Rustad og co. Og hvad har vi givet til gengæld? Drukkenbolten Aksel Sandemose :-) Men nu ser jeg Pittelkow og Jespersen er i Norge i april.

Rustads opfordring til at skrive indlæg til bloggen, vil jeg gøre til mit eget. Skriv gerne - langt eller kort, men godt ! Især da denne blog ikke har kommentarfunktion, da jeg desværre ikke har tid til at overvåge og følge den.
foto Snaphanen
Danmark
Document er i Kongens by, i anledning årsmøtet til Trykkefrihedselskapet. Daniel Pipes fikk årets pris. Det blir mye sosialt, og lite tid til skriving. Forbindelse til server har også vært treg.
Det er uhyre viktig å treffe mennesker fysisk, det setter i gang noen prosesser. Det er mye som sker, som man sier i Danmark. Noe vil også vise seg på denne siden, i form av nye penner, håper jeg. Det vi mangler er alternative stemmer som kan fortelle hva som skjer i våre naboland. Det folk forteller fra Sverge feks. er noe helt annet enn det som står i norske aviser, svenske også for den del.
Hvis det er noen som bor i utlandet, og ønsker å skrive om hva som skjer, så er jeg interessert i samarbeid. Det bør helst være folk med en viss tilknytning til Norge, for å kunne skrive interessant for norske lesere. Det er altså et stringerkonsept jeg ser for meg, av folk som reiser, er bosatt i utlandet. Hvis noen er på tur i Marokko feks. - hvorfor ikke skrive et reisebrev? Fordi journalistikken er blitt glattpolert, og unnviker det personlige, er det det vi savner: personlige stemmer. Noen av de beste journalister har alltid lagt noe av seg selv i skrivingen.
Det private/personlige er en hindring: folk har mye interessant å fortelle om sin nære krets, som kan si mye om utviklingen. Men man kvier seg for å utlevere seg selv eller andre. Det går an å bruke pseudonym når man skriver, eller omskrive og gi folk andre betegnelser. Det gjøres jo hele tiden.
Ellers er det godt å komme seg ut av landet en gang i blant. Man puster lettere i Kongens by.
Document no - Danmark