søndag, april 01, 2007

Dan Sterup Hansen, 1918-1995

radering, 1950, 6 X 10 cm, Foto © snaphanen - privateje.

Noget for ingenting-samfundet

af Henrik Gade Jensen
”Kan et noget for ingenting-samfund også være en logisk rationel samfundskonstruktion?”,
spurgte professor og tidl. overvismand Niels Kærgaard i en kronik i Politiken i mandags. Og kritiserede dermed den måde, den danske velfærdsstat er opbygget på siden den første offentlige pensionsordning i 1891. Danskerne fik velfærd uden at skulle yde. Noget for ingenting, som Kærgaard siger.
Og det bliver problematisk: ”I den danske model er der ikke nogen klar forbindelse mellem, hvad man yder, og hvad man får”. Statsministerens valgsprog noget for noget gælder ikke velfærdsstaten. Og det kan blive dens død, spår Kærgaard.

Cepos dk

Sarkozy

At his website, Nicolas Sarkozy offers his political program in pdf format: 8 pages in all, on 15 different topics. Topic nº 13 deals with "Controlling Immigration":

For years one could not speak about immigration in our country. Those who did not accept totally open borders were immediately accused of extremism or racism. I want to stress that with regard to immigration more problems are ahead of us than behind, and there is no solution other than a responsible policy, that reconciles controlled immigration and co-development.

If I'm elected I will strengthen the policy of selective immigration that I began while Minister of the Interior. I will institute annual immigration limits. Laïcité, equality between men and women, freedom of conscience are principles I will never waver on.

I will ask those who want to settle in France to make an effort to learn French before coming, because it's an essential condition of successful integration and because it will be a sign of their desire to respect our culture.

Family reunification will only be possible of the person has a home and a job that allow him to support his family without welfare.

Finally, I have proposed the creation of a ministry of Immigration and National Identity, because integration occurs through the sharing of our culture as much as by its enrichment. A single ministry ought to deal with the questions relating to immigration, integration and co-development.

It is interesting to compare Sarkozy's proposals on immigration with those of Jean-Marie Le Pen. In his introduction, which I am abridging, Le Pen gives these statistics:- 6 million new residents in France over the past 20 years- 400,000 to 500,000 new immigrants enter national territory every year, of which 300,000 are "legal" according to the OCDE.- 40 million non-European immigrants live on European territory according to the European Parliament.

- 60 billion euros is the annual deficit due to immigration according to the Milloz report- 700 million euros is the annual cost of State Medical Aide set aside for illegal immigrants- 25% is the annual average rate of incarceration of the foreign population, a rate that is probably closer to 70% if one takes into account the whole immigrant population.- 5% of foreigners enter France with a work contract, meaning that 95% do not.- 50% of those who receive the RMI are foreigners. (The RMI is the minimum revenue, not the minimum wage, accorded by the welfare state.)

Immigration today is planetary. It peoples France with entitled individuals for whom, very often, the only affinity with our country is the material advantages it procures for them. This immigration is fueled by the large corporations for whom it is a way to relocate while staying home, and a way to compress salary costs, and by the political classes who see in it an easy way to acquire an electorate. Today, the French people go into debt in order to finance social benefits that attempt to alleviate the "misery of the world", with the result that there are permanent deficits in the social programs and 2000 billion euros of public debt that threaten, in the short term, to bankrupt the nation.He then lists specific proposals some of which are:

1 - Welfare and family allocations are reserved for the French alone.

2 - Increase in health insurance premiums and unemployment insurance premiums for foreigners, with no increase in benefits

3 - Abolition of the minimum revenue (RMI) and State medical aid for foreigners.The estimated savings from these 3 measures: 18.5 billion euros

4 - Naturalization reform: abolition of dual nationality and of the automatic naturalization feature. Henceforth naturalization depends on good behavior and degree of integration. Possible revocation of nationality for those who became nationals less than ten years ago and for those having committed a serious crime resulting in a conviction without probation of more than 6 months in prison.

5 - Reestablish our borders by withdrawing from the Schengen Agreement (1) and by denouncing the treaties that transfer to the European Union the authority in matters of immigration, right of asylum and visas.

6 - Zero tolerance for the organized networks of clandestine immigration

7 - Implementation of a "return-to-homeland policy" that would save 9 to 11 billion euros.

8- Abolition of family reunification.

9 - Reduction in the validity of the temporary visa (carte de séjour) from 10 to 3 years, even for those already in France.

10 - Expulsion of multi-recidivist foreign criminals.Click here for the entire program at Le Pen's website and notice the modern look of the first page. The photos attest to the influence of his daughter Marine.A slightly shorter version of Le Pen's proposals was published today at Lawrence Auster's VFR.

http://galliawatch.blogspot.com/

Muhammed og mødomshinden
trods profetens uomtvistelige erfaringer med småpiger, må man formode at hans viden om den kvindelige anatomi var begrænset. Men den er overført på svensk sygehusvæsen, og de adlyder den :
(billede: Dali, "Kyskhed")
Att ligga med någon för första gången är för många ingen privatsak. Det ska vara blod på bröllopslakanen, annars hotar skam och straff. Desperata tjejer betalar tusentals kronor till plastikkirurger för en ny mödomshinna.
– De står här, 16–17 år gamla, förtvivlade. De har haft sex, och så ska de plötsligt bli bortgifta och förväntas blöda. Det är ett oerhört starkt patriarkalt tryck på dem.

Betalar dyrt för myten om oskulden

French riot boosts vote for right
Voters move to Sarkozy and Le Pen after rail fare dodger sparks nine hours of clashes Alex Duval Smith in ParisSunday April 1, 2007 The Observer
France's presidential elections campaign took a dramatic shift to the right this weekend with radical issues of nationhood, immigration and race coming to the fore as opinion polls showed sharp gains for the right wing.

Guardian uk

Välkommen till Södertälje!
"When a small town in Sweden receives almost the same amount of Iraqi refugees that the United States has promised to take (7000 people), it makes me wonder. Maybe the United States needs to reassess their immigration policies with respect to Iraqi/Assyrian refugees
- If you ever happen to be in Stockholm, I definitely recommend you visiting Södertälje, I know I certainly will!!! Maybe go catch an Assyriska match. (Assyriksa is successful football club started by the city’s Assyrian community.) Many thanks to the Assyrain community in Södertälje, the city of Södertälje and the entire nation of Sweden for their support of the Assyrian refugee’s."

Assyrian com

"Den kompakte minoritet"
Når beskyldninger om DRs skævvridning tilbagevises, sker det altid på et meget bastant grundlag, dvs. ved optællinger af indslag, vinklinger, medvirkende, udtalte synspunkter osv. Al den slags, som de mere enkle medieaktører af typen »det journalistiske svar på de faktiske forhold i jernindustrien«, altså fhv. nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen, kan forstå.
Men forholdet er mere subtilt og derfor meget mere virkningsfuldt. Skævvridningen hænger først og fremmest sammen med den problemdefinition, DR har, og den sociale og intellektuelle horisont, DR arbejder indenfor.
DRs verden svarer mere til Politikens og Informations verden end til Berlingske Tidendes eller Jyllands-Postens, og det er ganske karakteristisk, at man nu på DR2 har startet debatprogrammet »Oraklerne«, som udelukkende har deltagelse af muslimske kvinder. En typisk Politiken-idé, og en idé, der nok aldrig kunne fostres på TV2, hvis horisont rækker langt ud over Valby Bakke. I denne DR-Politikenverden dyrkes det muslimske med en intensitet, så man skulle tro, at mindst 30-40 procent af befolkningen var muslimer. Derimod eksisterer andre minoriteter overhovedet ikke i denne DR-Politiken-verden, undtagen som historier om enkeltstående sociale tilfælde.
Kunne man forestille sig et lignende debatprogram med udelukkende grønlændere, et ` par hidsige færinger og bornholmere, vietnamesiske bådflygtninge (disse superdygtige, velintegrerede medborgere) og andre minoriteter som f.eks. nordjyske landmænd? Umuligt. I denne DR-Politiken-verden findes der kun en interessant minoritet, den er Solen, hvorom alt drejer sig.
Claes Kastholm Hansen, groft sagt Berlingske

"Bær hijab,eller bliv voldtaget"
Omstridt islamist er forbillede for ny stærk imam
Islamisk Trossamfund

Mostafa Chendid er 39 år, har marokkansk baggrund og afløste i februar den nu afdøde og kendte imam Ahmad Abu Laban som religiøst overhoved for Islamisk Trossamfund.
Islamisk Trossamfund er det største og mest kendte i Danmark. Det har en fortrinsvis arabisk menighed. Stedet blev for alvor kendt efter 11. september, da Abu Laban ofte deltog i den offentlige debat om islam i modsætning til mange af de andre 80-100 herboende imamer, der er temmelig pressesky.

Kritikere anser Islamisk Trossamfund som en aflægger af islamisterne i Det Muslimske Broderskab med rødder i Egypten.Mostafa Chendid - afløser for den afdøde imam Abu Laban - hylder en benhård islamisme, hvis endemål er et opgør med den verdslige sekulære stat, siger forskere i islamisme. Selv kalder Chendid det for nonsens. Han bruger en stor del af sin tid på at skaffe kvinder et værdigt liv fra deres tyranniske ægtemænd, forsvarer han sig. Er han en væsentlig hjælper til bedre integration af muslimer i Danmark?
- Eller en hard core islamist, som forsøger at bilde omverdenen noget andet ind?
I hvert fald er den 39-årige taxachauffør og imam Mostafa Chendid det nye overhoved for Danmarks største og mest kendte muslimske menighed, Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.
Chendid afløser den omstridte og karismatiske imam Ahmad Abu Laban, der døde for knap to måneder siden. Ahmad Abu Laban var ubetinget den mest kendte og citerede muslim i Danmark. Han kunne fylde ikke bare den fabriksstore bedehal på Dortheavej, men tilhængerne lå helt ude på vejen på deres bedetæpper.
- Chendid er ydmyg i respekt for sin nu afdøde læremester Abu Laban. Men skal han nævne et andet forbillede for sin religiøse forkyndelse, bliver det en af den islamiske verdens mest kendte og omstridte personer - sheik Yusuf al-Qaradawi. Den nu 80-årige al-Qaradawi er højt placeret inden for Det Muslimske Broderskab - en islamistisk bevægelse, der ønsker en islamisk stat indført.
Af samme grund er han smidt ud af sit fødeland Egypten og sidder nu i eksil i golfstaten Qatar, hvorfra han spreder sine fatwaer og religiøse buskaber om sin altfortærende lidenskab - shariaen. Al-Qaradawi er ligeledes overhoved for det europæiske fatwaråd med hjemsted i Irland.
»Han er en mand, som de liberale muslimer ikke bryder sig om, og de ekstremistiske muslimer heller ikke. Al-Qaradawi er moderat. Han finder altid den mest pragmatiske måde at se tingene på. Han udsteder kloge og smukke fatwaer,« siger Chendid.
Forskningsassistent Tina Magaard, Aarhus Universitet, har studeret Det Muslimske Broderskab. Hun er på ingen måde forundret over, at den nye imam har al-Qaradawi som forbillede. Ifølge Magaard er Islamisk Trossamfund solidt plantet på Broderskabets ideologiske platform:

»Al-Qaradawi betegner sig selv som moderat, men man vildleder den danske offentlighed, hvis man ikke forklarer, hvad han lægger i det ord. For de fleste danskere betyder moderat »ikke-voldelig«, men det gør det ikke for al-Qaradawi, som for eksempel anbefaler kvindelig omskæring. Dermed har han et direkte medansvar for de mange dødsfald, som kvindelig omskæring medfører.«
Chendid forsvarer al-Qaradawis kvindesyn ved at fremhæve, at »han siger, at kvinden kan tage sit tørklæde af, hvis det giver hende problemer at gå med det. Hun skal ikke udsætte sig selv for problemer«.

- Den udtalelse undrer Tina Magaard, som citerer en fatwa fra al-Qaradawi, som tværtimod gør tilsløring til en pligt:
»Gud har påbudt denne kyske påklædning og dette slør, for at man kan kende forskel på hende og ikke-muslimen og den ikke-praktiserende muslim. Ved sin beklædning giver hun således indtryk af en seriøs og ærbar kvinde,« lyder fatwaen, som ifølge Tina Magaard er med til at dele kvinder op i rene og urene, hvilket ikke er fremmende for integrationen. Men den nye bønneleder på Dortheavej understreger, at han selv er en varm fortaler for integration. -
- Kommende generationer af muslimske børn skal deltage aktivt i dette samfund og gerne på høje poster:
»Det skal ske gennem uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.« Dertil bemærker Tina Magaard, at Det Muslimske Broderskabs strategi i Europa jo netop er at samarbejde med samfundets institutioner for derigennem at opnå magt og få mulighed for at komme igennem med muslimske særkrav:
»Chendids udtalelser om integration af muslimer bekræfter Broderskabets overordnede strategi med at bearbejde systemet gennem folk placeret på høje poster. Ligeledes gælder det om at gøre sig uundværlig. Det så man under Muhammed-krisen med Abu Laban, som gjorde sig uundværlig for PET. PETs tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen roste ham for samarbejdet, men signalerede dermed også, at han i praksis havde afgivet en del af den udøvende magt til en religiøs instans - nemlig imamerne.«
Britisk kopi
Tina Magaard kritiserer, at den danske efterretningstjeneste kopierer briternes tætte samarbejde med imamerne, fordi hun mener, den er kontraproduktiv: »Intet europæisk land har haft så tæt samarbejde med imamer som Storbritannien - og aldrig har der været så mange unge britiske muslimer, der hylder terror som nu. Tallet er langt højere end i for eksempel Frankrig, hvor man er mere skeptisk over for at gøre sig selv afhængig af religiøse instanser.«
Gennem samarbejdsstrategien står Broderskabet i modsætning til Hizb-ut-Tahrir, som ikke ønsker noget politisk kompromis på vejen til kalifatet og den perfekte islamiske stat. Men Broderskabets og Hizb-ut-Tahrirs endemål er det samme, understreger Magaard: »Et samfund og en lovgivning baseret på sharia«.
Religionsforsker ph.d. Lene Kühle, Aarhus Universitet, der har studeret moskéerne i Danmark, er enig i, at Islamisk Trossamfund ligger i forlængelse af Det Muslimske Broderskab og al-Qaradawis tankesæt:

»Som en af de få moskeer har man haft en vision om og arbejdet hårdt på at samle alle danske muslimer bag sig f.eks. ved at stifte et islamisk råd. For ikke-muslimer har Islamisk Trossamfunds store åbenhed over for journalister betydet, at deres moské er blevet billedet på den typiske moské, selv om den faktisk er ret atypisk. Imamer tilknyttet Islamisk Trossamfund eller deres sympatisører er blevet til »imamerne«, selvom de langtfra udgør eller repræsenterer alle imamer i DK.«


Støtter man Islamisk Trossamfund, kautionerer man også for Det Muslimske Broderskabs trusler, vold og angreb på liberale muslimer i den arabiske verden, påpeger Tina Magaard.
I oktober 2004 skrev en gruppe intellektuelle med tuneseren Latif Lakhdar i spidsen et brev til daværende FN-generalsekretær Kofi Annan. Heri bad de ham retsforfølge folk som bl.a. al-Qaradawi, som de beskriver som »psykotiske og dogmatiske.« Sheiken er af muslimer som Lakhdar blevet anset for at være en ekstremist, blandt andet fordi han åbenlyst støtter palæstinensiske selvmordsaktioner mod israelere.
Mostafa Chendid er ikke bekendt med opfordringen. Men han afviser det som nonsens: »Hvorfor var det tilladt for danskerne at kæmpe mod tyskerne under Anden Verdenskrig, hvis det ikke er tilladt for palæstinenserne at forsvare deres land eller det samme for irakerne i dag? Min pointe er, at de mennesker, der ønsker dialog med israelerne, bryder sig ikke om al Qaradawi. Ja, han siger: Der er krig, og det er retfærdigt. Men i de daglige fatwaer bliver han kritiseret af ekstremister, af bin Laden-tilhængere for at være alt for liberal og gå på kompromis. Må jeg minde om, at al-Qaradawi eksempelvis har taget afstand fra London-bomberne og fra 11. september,« lyder det fra Dortheavejs nye imam.
Intet ønske om sharia
Chendid afviser ligeledes, at han skulle have nogen som helst intention om at indføre shariaen - islamisk gudgivet lov - i det danske samfund. Derimod er det en kendsgerning, at mange muslimer har brug for åndelig vejledning for eksempel om dagligdags spørgsmål eller opnå en islamisk skilsmisse, påpeger han:
»Jeg kan dårligt finde tid til alle dem, der opsøger mig, fordi de ønsker en islamisk skilsmisse. Kvinderne kan ikke få deres frihed, fordi de ikke er skilt på islamisk vis, mens manden allerede har kone nummer to. Alene siden jeg blev udnævnt som afløser for Abu Laban, har jeg skilt seks eller syv kvinder fra deres mand. Jeg er endda blevet truet med drab for mine handlinger. Jeg er blevet opsøgt af kvinder, som på tiende år har været skilt efter dansk praksis, men ikke islamisk. Én kvinde var blevet overhældt med varmt vand af sin mand. En anden slået med en sko i hovedet. Det er uhyrligt. Jeg bad hende øjeblikkelig forlade hus og mand og melde det til politiet,« siger Chendid. [..]
Det må vi forholde os til, ligesom hvis det var Vatikanet eller den kinesiske stat, der gjorde det. Der er tale om en politisk bevægelse, som arbejder politisk,« siger Magaard.
Dermed fortsætter en tradition for, at imamen på Dortheavej er kontroversiel.

Bær hijab eller bliv voldtaget!
Berlingske: Omstridt islamist er forbillede for ny stærk imam
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net