Auktoriseret vänstervridning

© webmaster
Kronik: Autoriseret venstredrejning
Af Henrik Gade Jensen, mag.art., Viby S.
At læse DIIS-udredningen er som at genopfriske udtryk og begreber fra 1980'ernes fredsdebat, som jeg troede for længst var begravet og glemt.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3153936
Islamistisk spindoktori?

© webmaster
Af Jette P. Dali, fmd. f. V's integrationsudvalg på Frederiksberg
EFTER AT MEHMET NECEF, lektor ved Syddansk Universitet, har opfordret såkaldt "fremtrædende muslimske ledere" til at undlade bortforklaringer og halve legitimeringer og i stedet utvetydigt tage afstand fra terrorbomberne i London, er der - sådan nærmest "over night" - tilsyneladende sket en mentalitetsændring hos flere.
Abu Laban, der tidligere har opfordret herboende muslimer til om nødvendigt at gå i døden for Palæstinas sag, ligesom han har nægtet at fordømme selvmordsbombere i Israel, er - tilsyneladende - vendt på en tallerken. Imamen bedyrer nu, at »jeg kan ikke se, hvorfor man skulle gribe til våben her«.
Talsmand Zubair Butt Hussein fra Muslimer i Dialog - en politisk korrekt variant af Minhaj ul-Quran - har vist ikke helt forstået Necefs opfordring til af tage afstand. Hussein forsøger sig i stedet med et flovt forsvar for Hizb-ut-Tahrir. Det var i øvrigt en repræsentant for denne organisation, den radikale Tanwir Ahmed, som ved den såkaldte "Fredagsbøn for Fred" på Rådhuspladsen i København for nogle år siden udtalte denne advarsel til statsminister Anders Fogh: »Maling kan vaskes af, det kan blod ikke«.
Imam Abdul Wahid-Petersen har også svært ved at efterkomme Mehmet Necefs opfordring til at undlade halve legitimeringer: »(...) der er masser af vrede, unge mænd ude i verden, i Irak og i Afghanistan, som føler sig forrådt«.
Mon jeg er den eneste, der forundres over, at pressen tilsyneladende foretrækker at henvende sig til de mest ultrakonservative, reaktionære sharia-tilhængere, når man ønsker en "muslimsk" kommentar?
Hvorfor ikke spørge den nye forening af liberale pakistanere for eksempel? Eller såkaldt "almindelige" muslimer. Det skulle ikke undre mig, om man her fandt betydelig mere sund fornuft og troværdighed end hos ovennævnte religiøse talsmænd.