torsdag, august 11, 2005

Kampen om overborgmesterposten er begyndt

i Information skriver to overborgmesterkandidater, Søren Pind og Louise Frevert blandt andet
Kampen om københavn: Sælg ghettoen
Information 11. august
Ingen ressoucerstærk person vil købe en lejlighed alene i Mjølnerparken. Men måske 100 vil?
40 procent af de almene boliger i København bebos nu af udlændinge eller efterkommere. Kurven stiger helt konsekvent med to procentpoint om året. For mennesker, der som Ritt Bjerregaard mener, at antallet af udlændinge ikke spiller nogen rolle, er det naturligvis irrelevant. Men den stigende ghettoisering af den københavnske almene boligmasse er efter min opfattelse et enormt problem.

Lidt fint sagt er jeg ikke i tvivl om, at den bekvemme skabelse af parallelsamfund, f.eks. Mjølnerparken, er medansvarlig for den voldsomme sociale stigmatisering, for høje ledighedsrater, tårnhøje kriminalitetsprocenter og lave kundskabsrater. Derfor er vi nødt til at gøre noget drastisk.Københavns almene sektor har simpelthen nået et stadie, hvor den i sin nuværende form skaber flere problemer, end den løser. Disse problemer er tæt forbundet med integrationen.
I København har vi i årevis ført en politik, hvor vi af al magt har prøvet at få folk med arbejde ind. Selv dette har i virkeligheden ikke hjulpet.Som en af mine embedsmænd skrev til mig: "Alle hidtil anvendte redskaber til at forhindre udvikling af områder med boligsociale problemer har enten vist sig virkningsløse eller alt for svage". Langt størstedelen af de boligsociale problemer eksisterer i områder, hvor andelen af udlændinge eller efterkommere er højest.
--------
Men tallenes tale er klar: Danskere flygter fra den københavnske almene sektor. Og udlændinge og efterkommere flytter ind. I et fuldstændig fast mønster over 10 år. Desværre har der ikke endnu været nogen som helst vilje fra socialdemokraterne til at se på denne form for løsning. Indtil videre skal alt være som det er - tilmed skal vi have endnu mere af det samme. Jeg tror enhver kan sige sig selv, at det er fuldstændig uholdbart. Søren Pind er overborgmesterkandidat for Venstre
Louise Frevert, DF
skriver sammsteds blandt andet
I år 2005 er virkeligheden en helt anden. København er i dag på vej til at blive en metropol af internationalt format. Nye byggerier skyder op i Ørestaden, på Islands Brygge og i Nordhavnen. København er økonomisk set en veldrevet kommune - økonomien er i orden, og mange folk fra hele landet har intet højere ønske end at flytte til København.Bag den gunstige udvikling lurer en anden og mere mørk virkelighed.
Over broen

For bag de flotte nye bygninger på Islands Brygge og bag det sanerede Vesterbro findes en anden virkelighed. Virkeligheden melder sig, når man kører over Dronning Louises Bro. Her ligger et andet København. Et København, som vi ikke kan være stolte af. Et København, hvor ældre mennesker ikke kan færdes trygt og sikkert om aftenen. Et København, hvor den ærke-københavnske dialekt overdøves af tale på tyrkisk, arabisk og urdu. Et København, som ikke ligner sig selv længere. Et København, der lige så godt kunne være en hvilken som helst anden storby - på den arabiske halvø vel at mærke.
30 års fejlslået udlændingepolitik har kostet hovedstaden dyrt. Problemerne med kriminelle unge indvandrere forekommer nærmest uoverstigelige. De unge har ingen respekt for ordensmagten. De københavnske folkeskoler har nærmest opgivet ævred og forsøger i ren affekt at efterplapre de urimelige særkrav, som muslimske forældre stiller til skolerne.
View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net