Läkare med slöja ? (2)

Personligt er jeg ikke fordringsfuld. Jeg er bare glad på mit blodtryks vegne, at jeg ikke længere risikerer at se Kamal Qureshi komme ind af døren.
Ugeskrift for Læger · 8. august 2005, nr. 32(Danska Läkaretidningen)
Lægen går med tørklæde
Er det helt i orden? Eller skal hun tilpasse sig dansk påklædning?
Journalist Kirsten Winding, winding@newmail.dk
»Hvis jeg får målt blodtryk af en kvindelig læge, der bærer tørklæde, så bliver det alt for højt! Det provokerer mig i den grad, fordi det for mig er et symbol på en ekstrem kvindeundertrykkelse«, siger læge Vibeke Manniche.
»Jeg hverken kan eller vil acceptere en læge med tørklæde«, fortsætter hun.
»Det er for mig at se et totalt brud med den uniformspolitik, der ellers er blandt læger og på sygehuse. Meningen med kitlen og den anonyme påklædning er jo netop, at patienten skal i fokus, og lægen skal være ret anonym og ikke virke anstødende med sin seksualitet, religion eller lignende«.
»Jeg synes i øvrigt heller ikke, at det er særlig hygiejnisk«, fortsætter Vibeke Manniche, der netop har undervist et hold kommende praktiserende læger på Panum Instituttet. Og en del af dem bar tørklæde.
»Jeg mener ikke, at vi kan sende dem ud i praktik med tørklæde på«, tilføjer hun.
--------
»Jeg synes ikke, man er anonym, hvis man går med tørklæde i Danmark. Det er jo et religiøst signal, og jeg mener, at det vil intimidere mange patienter. Jeg synes, vi bør have en klar uniformspolitik, der forbyder blandt andet tørklæder«.
»Ud over det mener jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i kønnenes ligeværd og ikke understøtter den kvindeundertrykkelse, som tørklædet symboliserer. Muslimske mænd bærer trods alt ikke tørklæde«, fortsætter hun.
»Vi er tvunget til at tage stilling til det, og jeg mener, vi skal signalere, at religion forbliver en privat sag, som lægen ikke skal skilte med over for patienterne«.............
http://www.dadlnet.dk/ufl/seneste.htm
Flygtningene hjemme på forlænget ferie
fuldstændig parodisk - udstiller fremmepolitikkes absurditet og idioti.Nu får de vel eftersendt bistandschecken ? Nogen der føler sig gjort til grin ?
Forældre ødelægger børns integration
Af: Maria Frahm, mfm@berlingske.dk (log in men gratis)
Masser af skolebørn møder ikke op til første skoledag, da de stadig er på ferie med familien i Tyrkiet, Pakistan eller andre lande. Alvorligt problem for integrationen, siger eksperter og politikere, der efterlyser større ansvarlighed hos forældrene. Det nye skoleår er skudt i gang, men det er ikke alle klasseværelser, der er fyldt op. En række skoler mangler op til hver femte elev i klasseværelset, når undervisningen skal begynde. Børnene er ikke returneret fra ferien i deres hjemlande med familien. Og der kan gå flere uger, inden de dukker op.
»Det er bekymrende, for skoleårets begyndelse er det allermest uheldige tidspunkt, forældrene kan holde børnene væk fra skolen,« siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet: »Elever får et stort hul. Det er den periode, de begynder på alle de nye områder og fag,« siger han.
Den seneste internationale undersøgelse fra OECD - den såkaldte PISA-undersøgelse fra 2003 - viste, at de tosprogede elever klarer sig markant dårligere end danske elever.
-------------
Forfatter og journalist Rushy Rashid har som barn selv været på længerevarende ophold i sine forældres oprindelsesland Pakistan.
»Familierne tager af sted i så lang tid for at give børnene et ordentligt tilskud af religionen, kulturen, traditionerne og familien. Når man har købt en meget dyr billet, skal man også have noget ud af rejsen og nå at hilse på alle i familien,« fortæller hun.
Vi mangler otte elever i en klasse
Af Maria Frahm
På Klostervængets Skole manglede op mod tyve pct. af eleverne første skoledag. Skoleinspektør Karen Margrethe Grønlund føler sig magtesløs.
På Klostervængets Skole på Østerbro er op mod 90 procent af eleverne tosprogede. I mandags var det første skoledag, og lærere og elever vendte tilbage fra sommerferien med fornyede kræfter og gåpåmod.
Dog ikke alle pladser bag skolebordene var fyldt ud. Efter skoleinspektør Karen Margrethe Grønlund havde været en tur rundt for at byde velkommen, kunne hun konstatere, at mellem 15 og 20 procent af eleverne ikke var til stede. I nogle klasser manglede der otte tosprogede elever.
»Og det endda blevet bedre i år,« konstaterer hun.
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=611486
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=611474