34.000 kan få amnesti

Man noterer sig at det er de to store potentielt regeringsbærende partier, S og M, der modsætter sig en masse-amnesti. For det første er landet allerede hårdt medtaget socialt og økonomisk - og derfor tiltagende svært at regere. For det andet - og det er ikke det mindst interessante: Så ved de godt at folkestemningen er imod, selvom den ikke må være det, og officielt ikke er det. Hvad skal man kalde den kalkulation ? "Ansvarlighedens populisme ?"

De små partier kører på godheds-fribillet. Ingen af dem risikerer at sidde med en statsministerpost. Vil de virkelig spænde ben for finanslovforhandlingerne (budgetpropositionen) på et spørgsmål som intet har med dem at gøre? Besværlige venner Persson har.

Vid tre tillfällen sedan 1989 har omkring 64 000 flyktingar beviljats amnesti i Sverige. På tisdag avgörs framtiden för ytterligare 34 000 vid en omröstning i riksdagen.Om en majoritet i riksdagen säger ja skulle kön av flyktingar som söker eller har nekats uppehållstillstånd nästan raderas ut i ett penndrag. Det blir i så fall inte första gången det fattas ett sådant "nollställningsbeslut".Sommaren 1993 beviljades 40 000 bosniska flyktar amnesti. Ytterligare två regeringsbeslut, 1989 och 1994, ledde till att cirka 24 000 flyktingar fick uppehållstillstånd.

Den här gången skall riksdagen avgöra om cirka 34 000 personer (se faktaruta) skall få permanenta uppehållstillstånd. Riksdagen skall fatta beslut om en ny utlänningslag och samtidigt ta ställning till kravet i en motion om flyktingamnesti.

Bakom motionen står de fem partierna c, fp, kd, mp och v. Amnestin omfattar personer som sökt asyl före 31 mars i år, flyktingar som fått avslag och gått under jorden, familjer med apatiska barn och flyktingar där beslut om avvisning av olika skäl inte kunnat verkställas. Kravet avvisades av majoriteten i riksdagens socialförsäkringsutskott - det vill säga s och m.Så här ser argumenten ut:

http://www.gp.se/gp/jsp/Crosslink.jsp?d=119&a=232562

Livet straffer den, der kommer for sent til historien.

Fra Claes Kastholms lørdagskommnetar om Socialdemokraternes årsmøde:

"At kønnet i øvrigt ikke har været et tema, viser, at tysk politisk debat er mere moden end dansk."

.....-Der er andre måder at blive leder på. Hvis ikke noget helt uventet indtræffer, får forbundsrepublikken Tyskland på næste søndag sin første kvindelige regeringschef. Set fra en snæver dansk virkelighed ville man vel forvente, at kanslerkandidatens køn ville spille en vældig rolle i debatten. Som det gjorde her i forbindelse med Helle Thorning-Schmidt, der i egenskab af yngre kvinde hentede gratis ekstrapoints.

Men det har ikke været et tema i tysk offentlighed, at Angela Merkel er den første kvindelige kandidat til landets højeste post (bortset fra præsidentens), skønt en tredjedel af de tyske vælgere stadig praktiserer en gammeldags livsform med kvinden i køkkenet og manden på arbejde. Først da Doris Schröder-Köpf, forbundskansler Gerhard Schröders hustru, i et interview gav Merkel et stød i underlivet med sine ord om, at Merkel jo var barnløs og derfor ikke havde forståelse for hele den del af livet, blev kønnet gjort til et tema, og da samlede sympatien sig om Merkel.

At kønnet i øvrigt ikke har været et tema, viser, at tysk politisk debat er mere moden end dansk. Vi er blevet helt uhyggeligt provinsielle. Kontrasten mellem en Angela Merkels og en Helle Thorning-Schmidts politiske karrierer er sigende. Merkel har 15 års erfaring, har arbejdet solidt som minister under Kohl, har gjort sig gældende i Forbundsdagen, er som partiformand i CDU tydeligt vokset med opgaven. Også i valgkampen mod den drevne Schröder er den medie-usikre og blufærdige Merkel blevet stærkere og stærkere.

Hun er ikke smart. Hun er troværdig. Hun har kærne. Der er mere end ærgerrighed i hende. Alt, hvad jeg her har sagt om Angela Merkel, kan ikke siges om Helle Thorning-Schmidt. Hun kom ind fra højre, slog sig for brystet, her kommer jeg, og jeg kan det hele, blev båret i tronstol som høvdingen, der skulle bringe stammen lykke, fordi hun kunne indsmigre sig hos guderne.

Først charmerede hun guderne, og guderne i vore dage, det er meningsmålingerne, så blev guderne forbeholdne, og nu har de vendt sig fra hende. De kan dog nå at skifte sind mange gange. Guderne er lunefulde, faktisk ikke til at tage rigtig alvorligt.

Men i den socialdemokratiske stamme tager man guderne meget alvorligt, fordi man ikke længere ved, hvad man ellers skulle tage alvorligt, og det er Socialdemokraternes sande krise: de aner ikke, hvad meningen med deres eget parti er. Krisen er meget ældre, end vi umiddelbart oplever den. Sådan er det altid i historien. Forandringerne fuldbyrder sig over lange, lange stræk, og først i forandringernes sidste fase ser vi, hvad der længe har været undervejs.

Engang kunne Socialdemokratiet sige med selvfølelse: En bygning, vi rejser. De var i fremdrift. De havde fremtidssyner. I løbet af 1960erne blev bygningen færdig. Tilbage stod rollen som administrator af ejendommen, der nu var beboet af én eneste stor middelklasse. Venstre, den anden ideologiske bevægelse, forstod tidligt, at den gamle partistruktur var en tom skal. Med det brede landbrugs afvikling var dets traditionelle basis væk, og i løbet af de følgende årtier fornyede partiet sig til et parti for hele den nye middelklasse.

Men socialdemokraterne levede uanfægtet videre uden at bemærke, at arbejderklassen efterhånden kun fandtes i deres sange og taler. Så gik de i panik og begyndte at ofre høvdinger. I dag ved de ikke andet at gøre end at flytte lidt om på møblerne i den gamle bygning og sminke på facaden.

Det parti, der i denne weekend holder kongres, minder mere om Centrumdemokraterne end om et seriøst parti. Man farer forvirret rundt på jagt efter enkeltsager og områder, hvor man kan komme med overbud. Og mon ikke adskillige kongresdeltagere allerede er begyndt at spekulere på en ny høvdingeofring? Det er lidt synd for det gamle parti, men intet varer jo evigt, og som Gorbatjov sagde til DDRs Honecker, da han gav ham det berømte dødskys: Livet straffer den, der kommer for sent til historien.

Islam - lingvistisk set

Islam er den mest krigeriske religion
Af ORLA BORG
En dansk sprogforsker har over tre år analyseret 10 religioners grundtekster og konkluderer, at teksterne i islam skiller sig ud ved at opfordre til terror og vold i højere grad end i andre religioner. Danske imamer kan ikke tage kritikken alvorligt.
På fire års-dagen for terrorangrebet på World Trade Center fremlægger den danske sprogforsker Tina Magaard en analyse, der sætter spørgsmålstegn ved islams forhold til terror, vold og hellig krig.
Islams tekster opfordrer i langt højere grad end andre religioners grundtekster til terror og kamp, konkluderer Tina Magaard, der er uddannet fra Sorbonne i Paris som ph.d. i tekstanalyse og interkulturel kommunikation, og som i et treårigt forskningsprojekt har sammenlignet 10 religioners grundtekster.
»Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror. Det har længe været et tabu i islam-forskningen, men det er et faktum, som man er nødt til at forholde sig til,« siger Tina Magaard.
Desuden er der i Koranen hundredvis af opfordringer til kamp mod anderledes troende.
»Hvis det er rigtigt, at mange muslimer opfatter Koranen som guds egne ord, der ikke kan fortolkes eller omformuleres, har vi et problem. Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror. Derfor må det være legitimt at spørge muslimerne selv, hvordan de forholder sig til teksten, hvis de tager den for pålydende,« siger Tina Magaard.
Imamer fortørnede.................................................

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3255368/

Forskelle i anvendelsen af begreberne krig og fred i Koranen og Ny Testamente.

Det Nye testamente KRIG

Der er 32 henvisninger i Det Nye Testamente til ord som kamp, kæmpe, kæmper og krig. Det drejer sig næsten udelukkende om ord og udtryk om den indre kamp med én selv og ens tro - for eksempel:»Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud.« (Rom 15,30)»Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer?« (1. Pet. 2,11)FRED

Der er 75 brug af ordet fred. Der er generelt tale om to kategorier: fredshilsener og fred for fredens skyld - for eksempel:»Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.« (Matt. 5,9)»Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« (Luk 2,14)Men der er enkelte anvendelser af ordet fred, der er aggressivt orienterede:»Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.« (Matt 5,34)

Koranen KRIG

Der er hundredvis af henvisninger til krig og kamp kamp, kæmpe, kæmper og krig. De er med få undtagelser alle rettet mod andre - for eksempel:»Kæmp mod dem fra Skriftens folk, som ikke tror på Allah og ej heller på den yderste dag, og som ikke holder det for forbudt, som Allah og Hans Sendebud har forbudt, og som ikke følger sandhedens religions, indtil de betaler tribut med egen hån og underkaster sig øvrigheden.« (9,29)»Kæmp da mod dem. Allah vil straffe dem ved jeres hænder og beskæmme dem og hjælpe jer mod dem og rense hjerterne på et folk, som tror.« (9,14)»Drag ud til kamp, lette eller tunge af udrustning, og kæmp med jeres ejendele og jeres liv for Allahs sag.« (9,41)

FRED

Der er i alt 32 henvisninger til ordet fred i Koranen. Mange af disse henviser til det Det Gamle Testamente og De Nye Testamente, og der er flere almene fredshilsener:»Abraham sagde: Fred være med dig.« (19,48)Men i tiden, efter at Muhamed er kommet til magten i Medina, ændrer brugen af ordet fred karakter, så det bruges i forbindelse med taktiske militære strategier:»I vil finde andre, som vil ønske at leve i fred med jer og leve i fred også med deres eget folk. Hver gang de bliver forledt til fjendtlighed, styrter de hovedkulds deri. Men hvis de ikke holder sig bort fra jer og tilbyder jer fred og holder deres hænder tilbage, så grib dem og dræb dem, hvor end I finder dem. Thi over sådanne har Vi givet jer en åbenbar fuldmagt.« (4,92)»Vær derfor ikke svage, så I opfordrer til fred, når I er overlegne. Allah er med jer og vil ikke berøve jer frugten af jeres handlinger.« (8,36)