Overfaldsvoldtægter øger

nu så meget , at de kommer i SVT Rapport. Og så er de endda øget yderligere 15 % siden denne BRÅ statistik. Jeg har et par råd.
Bevæbn dig med mobiltelefon, peber-spray og foldekniv. Dertil et kyskhedsbælte af læder, som viste sig så effektivt på Hultsfreds Festivalen i sommer. Fra kvinnofrid til kvinno-ångest på 3o år. Social kapital i frit fald. Og dette er vel at mærke kun de anmeldte. (åtal=tiltale - 51 tilfælde!)

video indslag fra SVT:

http://svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/index.jsp?&d=42355&a=478680

Eros, Agape &

pladderhumanisme.(*se nedenfor) Groft Sagt:

Noget for noget I et læserbrev i Politiken udtrykker Arnt Pedersen sin forfærdelse over, at direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, i en radiodebat har sagt, at vores samfund bør bygge på, at alle lærer noget for noget-princippet. En egocentreret holdning, der udelukker kærligheden i vores samfund, græder læserbrevsskribenten, hvis opfattelse man ofte møder i kredse, der synes at have den samfundsforståelse, at landets velstand ikke stammer fra produktion og hårdt arbejde, men som andre gode gaver kommer ovenned. Kristendommen har imidlertid altid vidst, at der er to slags kærlighed, nemlig agape – den givende – og eros, den gensidigt fordrende, og at det er sidstnævnte, der bygger samfund. Noget for noget er et konstituerende kulturprincip. Uden dette ingen civilisation. Agape udelukker ikke eros, og eros ikke agape. De er komplementære, og det er netop det storslåede ved den vestlige kultur. Uden noget for noget-princippet havde vi intet velfærdssamfund, intet retssamfund eller noget demokrati. Kun mennesker, der helt har mistet forbindelsen til den basis, et samfund bygger på, og til de mekanismer, der regulerer adfærden mellem mennesker, kan mene, at noget for noget-princippet bare er udtryk for egocentri, grådighed og socialdarwinisme. Det er ikke ondt at kræve noget af et menneske. Det er ondt ikke at gøre det. Claes Kastholm Hansen

* et glimrende eksempel på vatnisse-pladder og misforstået hensyn. Hvad får man ud af ikke at give eleverne eksamensøvelse? De har næseblod af nerver , når de endelig møder den første i modnere alder, og præsterer antageligt dårligere end de behøvede:

Baylan* fick nej till nationella prov (*Sveriges skoleminister)

Den socialdemokratiska partikongressen sade på måndagskvällen nej till nationella prov redan i årskurs tre - ett bakslag för skolminister Ibrahim Baylan.Flera talare varnade för att det skulle vara första steget till att införa betyg igen, till ett elittänkande och en uppdelning av eleverna.- Det skulle vara ett stort steg kliv bakåt och ett första steg till att återinföra betyg. Låt oss slippa det, sade Elisabeth Salomonsson.
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_10905128.asp

Mobilfunderinger
For 2 år siden kostede det mig 2.50 at sende en sms fra Småland til København. Samme år kostede det .1.65 at sende en fra Firenze til København. Svenske mobilminutter lå mellem 3 og 4 kroner, ofte med en anseelig månedlig abo-afgift. Ganske utroligt i et land hvor man i høj grad har brug for sådan en tingest. Store aftstande, mange der arbejder i skoven, går på jagt osv.
Jeg fik forklaret det skyldtes manglende konkurrence, og jeg tror priserne er sunket noget siden, dog næppe til de 65 øre i minuttet og 0 kr. i abonnement vi har i Danmark. Jeg håber "Felia" har fået noget konkurren-
ce siden da.
Her er en frisk og interessant nordisk sammenligning
» How mobile is my country? The case of the Nordic countries
Mobile voice minutes tell the full story:
But the similarity ends there. Measured in terms of mobile voice minutes, the Finns are much more eager adopters of mobility. Many use their mobile device as their primary communication tool, and this is clearly reflected in comparisons of mobile voice minutes and the evolution of the country’s telecommunications landscape.
In 2004, 55 per cent of all voice call minutes in Finland originated from mobile networks. At the same time, the traditional landline telephone penetration has plunged, making Finland comparable to many developing countries in its level of fixed telephony.
And in a parallel development, public telephones are disappearing from the Finnish landscape. As a direct result of the growing use and availability of mobile devices, there will be no more public telephones booths in Finland two years from now.
Sweden lags behind its Nordic neighbors
Figures for Sweden tell a much different story about the actual usage of mobile telecommunications. In 2004, mobile devices accounted for just 18 per cent of all voice minutes. This figure demonstrates some clear differences in attitudes and practices in the Finnish and Swedish mobile telecommunications markets, especially considering the similarity in the level of technology deployment in these two countries.
Unlike all their Nordic neighbors, Swedes are much less likely to describe their mobile device as their primary communications tool. The Finns, Danes and Norwegians all have higher mobile usage patterns than the Swedes (29 per cent for Denmark and 28 percent for Norway in 2004).
The Nordic comparison provides food for thought. What are the true indicators of the adoption of mobility? How useful are mobile penetration rates in showing actual mobile usage? And are other countries following the lead of Finland in the adoption of mobility as the primary mode of telecommunications? Based on current forecasting models and trends for mobile traffic, the answer is a resounding yes.
http://www.the3gportal.com/3gpnews/archives/007548.html