Europas Balkanisering
Kommentar
Berlingske Tidende 23. november 2005,
Efter den eurabiske borgerkrig i Frankrig brænder lokummet for den europæiske middelklasse, der i 30 år har stemt på partier med en liberal indvandringspolitik
Af Michael Pihl, lektor
»Vi spøger ikke, hr. Biedermann. Vi er brandstiftere« – siger samme brandstiftere til Biedermann i Max Frisch’ »lærestykke uden lære« Biedermann og Brandstifterne (1958). Men Biedermann nægter at forholde sig til den barske virkelighed. Til sidst overrækker han selv brandstifterne tændstikkerne, hvormed de udsletter ham, hans familie og hele byen. Da røgen lagde sig efter intifadaen imod det franske samfund, åndede medierne lettet op. Puha, det var så enden på den historie.En nat (16. november) blev ca. 100 biler ganske vist futtet af, men det var ifølge fransk politi normalt for Frankrigs hårdt prøvede forstæder. Intet nyt fra Vestfronten. Dette er dog snarere begyndelsen end slutningen på historien.
Som den belgiske kommentator Paul Belien bemærkede (The Bruxelles Journal 6. november): »Det er ikke vrede, der får ballademagerne til at hævne sig på det Gamle Europas sekulariserede velfærdsstater. Det er had. Et had der ikke skyldes uretfærdig behandling, men som stammer fra en følelse af overlegenhed. De ’unge’ bebrejder ikke franskmændene, de foragter dem«. Belien citerer Dyab Abou Jahjah, lederen af den Arabisk Europæiske Liga i Bruxelles, der afviser enhver integration: »Vi afviser integration, hvis det fører til assimilation. Jeg tror ikke på et værtsland (...) Jeg er i mit eget land, ikke vesterlændingenes land«. I en københavnsk moské prædikede en imam fra Pakistan i 1990 sin afsky over for
enhver integration i det danske samfund på tilsvarende vis: »Dansk kultur er ikke god for os. Derfor kommer vore børn i moskeen og læser Koranen, og forældrene vælger at sende deres børn til Pakistan i et år, så de kan blive renset i deres tankegang for alt det danske«.I Biedermann og Brandstifterne fralægger akademikeren sig ethvert ansvar for katastrofen: »Forstår De, Hr. Biedermann, jeg var en Verdensforbedrer« – siger han og distancerer sig: en ideologisk repræsentant for en døende civilisation uden selvrespekt og vitalitet. Rom erobrede barbarerne – og barbarerne erobrede Rom. Erobreren bliver erobret.word dok.:
http://files.upl.silentwhisper.net/upload7/balkanisering.docI Sverige sætter fremtidens herrer mediedagsordenen, ikke fortidens. Stærkt indkvoteret af Max Frisch´ "akademiker", ganske vist. Men med tiden vil han klare sig unden støttekorset:
Låt keff* berika svenskan
Min senaste kolumn väckte en läsarstorm. Över 350 mejl och kommentarer. Jag har aldrig fått ens hälften så mycket respons på något annat jag skrivit. Kolumnen handlade om att invandrarskap är en konstruktion och att svenskheten behöver uppdateras så att den inkluderar fler. Jag hade ingen aning att svenskhet kunde vara så känsligt.
"Jag, och många med mig, ser mig först och främst som världsmedborgare, sedan som europé, sedan som svensk. Allt det här är tack var globaliseringen. Vi identifierar oss inte med våra föräldrars bild av svenskhet."
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_11099418.asp#kommentera
*keff= nysvensk f. dårlig
ex: "En keff guzz. Jag dissa,na. No habibi, typ."
http://expressen.se/index.jsp?a=440168
France: The Cost of Multiculturalism
This muddle-headed policy Steyn recounts, has resulted in hostile enclaves within states. In realistic terms “you're dealing with communities that are totally isolated from the mainstream of French life, where all kinds of practices that wouldn't be tolerated take place.” Alex Alexiev, of the Washington-based Center for Security Policy, and a major contributor to the newly released War Footing, agrees.
There may be as many as 1,000 Muslim enclaves in France alone. They have become states within states. Many practice Shari’a law inside of the enclave. As many as 400 enclaves are so closed that even French police fear to enter during daylight. At night, it is strictly mob rule.
http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=20289
<< Home