Tariq Ramadan - løsning eller problem ?

Kronik: Islam før demokratiet?
Af Lene Kattrup, dyrlæge, Ganløse foto © webmaster
Mange muslimer i Europa er på vej ind i politik, og på grund af deres fødselsrate vil de begynde at fylde i det administrative og politiske landskab. Derfor må vi nødvendigvis vide, om disse mennesker sætter islam før demokratiet, hvor de to er i konflikt. Dette forudsat, at vi selv ønsker at bevare demokratiet, skriver kronikøren.
Mine hænder var røget op over begge ører, nu tog jeg dem ned igen. Jeg så, at manden, der stod bag mikrofonen kiggede på mig. Men det var jo ikke, fordi jeg ikke ville høre, hvad han ville sige, jeg var bare blevet forskrækket over lydstyrken og vreden. Denne meget pludselig vekslen mellem opfordrende, intensiv tale og så pludselig vrede blev ved igennem hele foredraget.
- Der var tale om et møde arrangeret af Dialog-Forum og Islamisk-Kristent Studiecenter den 6. november, hvor Tariq Ramadan var hovedtaleren. Han er schweizisk statsborger, født i Egypten og er barnebarn af Hassan al-Banna, som var grundlægger af Det muslimske Broderskab. Af mange vurderes han til at være manden, der kan samle muslimerne i Europa og få dem til at tale med én stemme samt måske vælge en fælles vej væk fra islamismen. Det store spørgsmål vil herefter være, om islam kan forenes med demokrati og vestlige frihedsrettigheder. Om muslimerne generelt bliver nødt til at frasige sig dele af deres tro på islam og koranens indhold for at kunne vælge et sekulært demokrati, for så vidt dette er ønsket af dem....................................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3398626

Danmark - i krigens hus
Koranens udtryk for områder hvor islam (endnu) ikke hersker:
Niels Dujardin
...."Kan jeg trygt gå ind på en social læreanstalt i dag og servicere med en israelsk general, en sang, der tager gas på både muslimer og Allah og eventuelt hænge profeten op på hovedet? Nej!
Vi lever mere og mere, som man levede i Tyskland i 1930'erne, hvis man anfægtede nazisterne. En fascistoid venstrefløj, en slags rødnazister, i alliance med lige så fascistoide muslimer gør tilværelsen usikker for ytringsfriheden. I dag skal der mod til at bruge sin ytringsfrihed, hvad der ikke i den grad skulle på en tid, da både Blekingegade-banden, Rothe Armee Fraktion og Sorte September huserede.
Danmark er ikke længere ubetinget danskernes hjem.
Især venstrefløjen og de radikale, men desværre også tankeløse borgerlige, har maget det sådan, at verdens mest fascistoide religion har fået plads her og nu truer os på normerne i vores eget hjem.
Krig på ord
Om her bliver borgerkrig? Her er borgerkrig, religionskrig og nationalitetskrig på en og samme gang i det, der var danskernes fredelige hjem. For hvad er krig? Krig er kamp mod hinanden for at få hinandens normer og rettigheder fjernet, så ens egne normer og rettigheder blive de gyldige.
Om der bruges ord, våben eller carport-afbrændinger gør ingen forskel. Ganske efter den muslimske opskrift lever vi i "krigens hus"; en krig, der vil blive mere og mere intens og synlig også uden for bladspalterne."
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3398606

Larm om vanvård av apatiska barn
Uppgifter om att föräldrar medvetet har passiviserat sina barn har kommit från flera olika håll, men svenska barnläkarföreningen ställer sig tvivlande till uppgifterna. ”Har det skett så är det enbart i enstaka fall.
– Vi är duktiga på att tycka synd om människor i Sverige. Men de flyktingar som kommer hit är ofta oerhört driftiga och har satsat allt på ett kort.
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_11091731.asp
det er ikke muligt at være diplomatisk her: De godtroende svenskere blir snydt så det driver af dem:
Norsk modell återgav barn livslusten
Sex flyktingbarn som hade blivit apatiska i Sverige fick vård i Norge. Inom fyra veckor hade alla blivit mycket piggare.
http://www.svd.se/dynamiskt/inrikes/did_11091827.asp

Den politiske vandrepokal
Sjov politik
Globaliseringen har mange ansigter, men et af de mere opsigtsvækkende er, som berettet i flere aviser, at en række pakistanere – bosat i Danmark – samtidig er i stand til at opretholde væsentlige politiske poster i deres hjemland.Den pakistanske, politiske vandrepokal, Wallait Khan, der først var SFer, herefter Venstre-mand og nu igen SFer og dermed formodentlig 1. næstformand i Københavns Borgerrepræsentation som betaling for hans vælgerbedrageri, fortæller frimodigt, at han i august befandt sig i Pakistan, opstillet som viceborgmesterkandidat, ligesom han forventer at blive opstillet som parlamentsmedlem ved næste pakistanske valg.
Man kunne forledes til at tro, at Wallait Khans enorme politiske engagement og drivkraft gør ham til noget enestående. Det er dog ikke tilfældet. Tværtimod lever en række pakistanere i Danmark med deres familier, samtidig med at mændende gør deres borgerpligt som borgmestre i forskellige pakistanske byer.Men som Wallait Khan så eftertænksomt bemærker: »så er det da kun godt. Vi forsøger at videregive det demokrati, vi har lært i Vesteuropa, til Pakistan. Det kan ingen da have noget imod«.Næh, formodentlig ikke. Især ikke hvis de politisk aktive familieoverhoveder er selvforsøgende på egne og familiens vegne, kan man da kun beundre den udviste ildhu.Men er familien parkeret på dansk overførselsindkomst, mens familieoverhovedet prædiker demokratiforståelse i Pakistan, ligner det mest af alt en vittighed.
Egon Balsby (Groft sagt)