Islamisterne i FN

Det vil være nyt for mange, hvor agressivt de arbejder i FN, da nordiske aviser ikke beskæftiger sig med emnet. Og hvor lammefromt de imødegås af de ikke muslimske lande:
(foto: Littmann og den truede FN- udsending til Sudan, Gaspar Biro på konferencen i København i lørdags.
© webmaster & Sappho)
Islamism Grows Stronger at the United Nations
The ISIC Briefing.
Human Rights and Human Wrongs.
Sharia can't be an exception to international human-rights norms.
By David G. Littman
( David G. Littman, a historian, is a representative of the Association for
World Education (AWE), an NGO to the United Nations Office in Geneva.)

to af forsøgene på at islamisere Menneskerettighederne:
"But the problem with such goals is that they can be repeatedly nullified through attempts to deliberately confuse universal human-rights issues. One "religious" example of this was the "Universal Islamic Declaration of Human Rights," proclaimed at UNESCO in 1981 and followed by the "Cairo Declaration on Human Rights in Islam" (CDHRI), adopted in August 1990 by the 19th Islamic Conference of Foreign Ministers of the 45 OIC countries.
- Already in 1981, at the 36th session of the U.N. General Assembly, the representative of Iran had declared that the Universal Declaration of Human Rights represented a secular interpretation of the Judeo-Christian tradition, which could not be implemented by Muslims; if a choice had to be made, he said, between its stipulations and "the divine law of the country," Iran would always choose Islamic law. Since then, Iran has led the struggle to modify the UDHR."
*********
og FN´s imødekommenhed der minder om en naivitet man har set før:

On March 15, 2002, Mary Robinson - at the time still High Commissioner for Human Rights - addressed the OIC Conference Symposium. In her official, circulated text, she stated, inter alia, under the heading "A greater need for an understanding of Islam":

"No one can deny that at its core Islam is entirely consonant with the principles of fundamental human rights, including human dignity, tolerance, solidarity and quality. Numerous passages from the Qur'an and sayings of the Prophet Muhammad will testify to this. No one can deny, from a historic perspective, the revolutionary force that is Islam, which bestowed rights upon women and children long before similar recognition was afforded in other civilizations. Custom and tradition have tended to limit these rights, but as more Islamic States ratify the Convention for the Elimination of Discrimination against Women, ways forward for women are being found and women are leading the debate. And no one can deny the acceptance of the universality of human rights by Islamic States."

At the back of the room where she spoke could be found various written statements by the participants, as well as copies of the 1990 "Cairo Declaration of Human Rights in Islam" - but not the 1948 Universal Declaration of Human Rights, normally available there in five languages.
http://www.pakistanchristianpost.com/articledetails.php?artid=102

Danske anmelderes helgarderinger
"åh, at skulle ha "meningitis" hver eneste uge". Når det nu er så svært og ivørigt strider mod avisens linje:
Jeg anklager ikke, men...»Jeg anklager«. Ayaan Hirsi Ali har ret - men hun er også for meget. Hvordan hun kan være begge dele, kæmper anmelderne med at forklare.
fotos © webmaster
Bo Bjørnvig
DET har ikke været let at anmelde Ayaan Hirsi Alis bog, Jeg anklager. Hvis man er positiv, tilslutter man sig jo den mest ekstreme islam-kritik. Hvis man er negativ, kommer man på hold med dem, der kritiserer ytringsfriheden og kvindefrigørelsen og menneskerettighederne. Sådan groft stillet op.Er der en mellemvej? Vel egentlig ikke, islam er i det store og hele, hvor meget man end springer åndelig badut, kvindeundertrykkende, totalitær og mande-ære-dyrkende. Set fra et oplyst vestligt synspunkt, og hvorfra skulle vi ellers se det? Man kunne fristes til at sige, at ingen kvinder ved deres fulde fem burde acceptere endsige forsvare islams kvindesyn.
Derfor er det også uforståeligt, at Kvinfo og andre feministiske organisationer holder så lav profil - at der skulle norske feminister til at åbne det islam-kritiske bal her i Norden.På den anden side er det jo svært at lægge en stor gruppe indbyggere for »had« og kræve, at de ændrer holdning. Det er ikke den bedste taktik, det er ikke rigtigt vores måde at omgås folk på.
Så dér står vi - og det er vel forklaringen på alle de mystiske måder, vi forsøger at forstå og indimellem forsvare en omverdensforståelse som den islamiske, der dybest set er os fremmed og grundlæggende imod. Vi er ramlet ind i tolerancens logiske kortslutning: er det udtryk for ægte tolerance at være tolerant over for intolerance?
ANMELDERNE gør deres bedste for at slippe ud af dilemmaet ved at sige både-og, både rose og kritisere, selv om det ikke altid holder vand logisk set.Fyens Stiftstidendes Peter Hagmund distancerer sig først:
»Ayaan Hirsi Alis Jeg anklager er en af den slags bøger, hvor forfatteren er mere interessant end bogen. Ayaan Hirsi Ali er det somaliskfødte hollandske parlamentsmedlem, der hjalp film-instruktøren Theo van Gogh med at lave den islamkritiske film Submission Part 1. Filmen og det efterfølgende mord på van Gogh tvang hende til at gå under jorden, og siden har hun berettiget været en af de internationale stjerner på den islamkritiske himmel.«Så roser han: »Blandt de vellykkede elementer er Alis vrede og skarphed. Den lever til fulde op til titlens Jeg anklager: her er anklager og skarpe angreb på religionen islam, på islamister, på almindelige hollænderes tavshed.«
Jamen hvad er der så at kritisere? Jo, bogen er for internt hollandsk og har et dårligt interview med en anden islam-kritiker, men: »Misforstå mig ikke: Ayaan Hirsi Alis kritik er velkommen og ganske ofte velbegrundet. Men det lidt tilfældige artikeludvalg i Jeg anklager lever ikke op til de pæne intentioner.«
Her er ingen logisk brist. De kommer her:Informations Lotte Folke Kaarsholm fastslår først, at hun er kritisk over for islam-kritikerne:
»Morgenavisen Jyllands-Posten har fundet sig et korstog. Mod islam. I avisen foregår det ved hjælp af journalistik og karikaturtegninger; avisens forlag har specialiseret sig i udgivelsen af antimuslimske bøger. På det seneste er to kvindelige antimuslimer oversat til dansk. Først kom den canadiske tv-stjerne Irshad Manjis Problemet med islam, der ved hjælp af latterliggørelse, kæk sprogbrug som ’Er der nogen, der vil have et halvt stykke med imperialisme så tyk som tandsmør,’ og en mildest talt lemfældig kildekritik hængte islam ud som en håbløst primitiv ørkenreligion, der bærer totalitarismen dybt i sit hjerte.«
Med denne kritik bereder Lotte Folke Kaarsholm vejen for at rose Hirsi Ali: »Nu kommer så somalisk-hollandske Ayaan Hirsi Alis anderledes interessante bog Jeg anklager.«
Men før Folke Kaarsholm kan bekvemme sig til for alvor at rose Hirsi Ali, må hun endnu en gang tage afstand til islam-kritikerne:»Tag ikke fejl: disse bøger deler begrebsramme. Teoretikerne er de dybt konservative Bernard Lewis og David Pryce-Jones... At være troende er i Lewis’, Hirsi Alis og kompagnis analyse at være præmoderne, sakket bagud og endnu ikke civiliseret - og det er noget hele samfund og religioner og diasporaer kan være. Det er den mildest talt diskutable præmis.«
Men så er der endelig plads til rosen: »Ayaan Hirsi Alis analyse er
kulturkonservativ. Men den er tænksom og grundig og til at argumentere med... hun ser den nødvendige indre kritik og reform af islam som et altafgørende vigtigt projekt. God, nødvendig pointe.«
Og videre: »...vi andre udenforstående (kan) sidde og give Hirsi Ali ret. Men det, mener hun, har faktisk også betydning - for velmenende vesterlændinge har været alt for tilbageholdende med at kritisere islam.
Politikens Adam Holm er først positiv over for bogen: »Ikke så mærkeligt at Ayaan Hirsi Ali, en moderne kvinde, født i 1969, har noget på hjerte. Hun har selv under store personlige omkostninger frigjort sig fra det, hun betragter som den islamiske spændetrøje, der er syet sammen af tre tråde: et angstpræget gudsforhold, en urokkelig tro på profeten Muhammed som kilde til al moral, samt værdier hentet hos de arabiske stammer tilbage i historiens daggry. Ayaan Hirsi Ali har viet sit liv til at kæmpe for at få andre muslimer ud af denne spændetrøje. Der er en god del sandhed i disse betragtninger...«
Så det uundgåelige men: »...men problemet med så bastante generaliseringer, som Ayaan Hirsi Ali opererer med (men dog i ny og næ selv kommenterer på) er, at de uvægerligt forbigår et par andre sandheder eller tre. Den islamiske verden har trods den uafviselige undertrykkelse kunnet opvise kvindelige præsidenter og premierministre; deres medsøstre i Vesten begyndte først for alvor at opnå individuelle frihedsrettigheder og politiske privilegier sent i det 20. århundrede, og det til trods for en flere hundrede år lang oplysningstradition; og tag til det stærkt ortodokse kvarter Mea Sherim i Jerusalem eller besøg ’kreationisterne’ i Kansas med deres tro på ’intelligent design’, og man bliver mindet om, at det ikke er holdbart at fremhæve jødedommen og kristendommen som lysende modsætninger til islam. Snæversynet - set fra den liberale og oplysningsorienterede synsvinkel, Ayaan Hirsi Ali anlægger - er problemer alle tre religioner slås med. Islam måske mere end de to andre, men ikke nødvendigvis af teologiske grunde.«
Adam Holm slutter tvetydigt: Hirsi Ali mener, at »... en hel civilisation risikerer at gå i opløsning, hvis ’man’ (læs: Vesten) glemmer egne værdier i mødet med det fundamentalt uforståelige. Point taken.«
Betyder det, at Hirsi Ali har ret, eller at hun er for meget? Eller at anmelderen garderer sig?Forståeligt nok, hvis han gør, for vi har det så svært med islam, at vi dybest set ikke aner, hvad vi skal gøre. Og anmelderne véd det heller ikke. Hirsi Ali - hun véd det. Ifølge Mads Kastrup i Berlingske skal hendes næste film handle om: »...islam og fire mænd, der med hver sit udgangspunkt konfronteres med deres egne religiøse dogmer. En er bøsse, en er selvmordsbomber, en er hykler og en er antisemit. De kommer i konflikt med Guds ord og hinanden.«
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20051125/BOGER/511240324/-1/boger