Et tunesisk mareridt og Europas kulturmuslimer

Af Helle Merete Brix, journalist og forfatter
foto © webmaster
For nylig gæstede prædikanten Tariq Ramadan Danmark. I danske aviser som Politiken og Jyllandposten får han stadig lov at stå som repræsentant for en "europæisk" islam og som brobygger mellem islam og Vesten. Men i Frankrig er kritikken af Ramadan stærk, ikke mindst fra mennesker med muslimsk baggrund. Et eksempel på en sådan organisation, der for længst har gennemskuet "Ramadan-prædikanterne" som forklædte fundamentalister er organisationen AIME (D`Ailleurs ou d`Ici Mais Ensemble - Andetsteds eller Her Men Sammen). (1) Organisationen har den tunesisk-fødte billedkunstner og forfatter Samia Labidi som præsident, og for nylig mødte jeg Labidi i hendes hjem i det centrale Paris. Labidi har gennem sin familie og sin brors rekruttering til et terrornetværk på egen hånd oplevet islamismens uhyrligheder.
********
I dag konkluderer Labidi, at det kun er mænd, der profiterer af religionen og at Gud findes inden i alle mennesker og ikke i de etablerede religioner. Hun spidder også den typiske tunesiske mand: "Den tunesiske mand viser en åben og moderne personlighed udadtil, han er i kontakt med den civiliserede verden; han viser det absolut modsatte indadtil i familien, hvor han skal bevare sit image og sin næsten bestialske dominans".
http://www.rights.no/hrs_skrib_gen/siste/hrs_65.30_050405_101.htm

Et iværste fald uløseligt problem
og altså ikke bare en kronisk møllesten om halsen på økonomien, men en fremadskridende belastning:
Gode men naive forslag
De fleste af LO’s integrationsfremmende forslag modtages positivt af eksperterne, særligt det øgede fokus på uddannelse og danskundervisning af indvandrerne og deres efterkommere. Men eksperterne finder det lidt naivt at tro, at det vil betyde afgørende ændringer i indvandrernes og efterkommernes erhvervsfrekvens.
»Jeg tror desværre, vi må indse, at mange af indvandrerne og efterkommerne allerede er tabt for arbejdsmarkedet. Mange efterkommere kommer ud af skolen uden at kunne læse og skrive, og det bliver absolut ikke lettere senere hen. Derfor er jeg bange for, at vi bliver nødt til at indse, at der ikke kommer til at ske afgørende ændringer i indvandrernes eller deres efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Peter Nannestad, integrationsekspert og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.Han mener i stedet, at man bør rette fokus mod efterkommernes børn, de såkaldte tredjegenerationsindvandrere, hvoraf mange endnu ikke er født. Men heller ikke her er han jubeloptimist: »Problemet er, at der simpelthen ikke findes nogle internationale succeshistorier. Hvis bare der var et land, som man kunne pege på og sige: Se, sådan skal det gøres. Men det er der ikke. Den eneste succeshistorie er USA, men USA er meget forskelligt fra Danmark,« siger Peter Nannestad.
Formand for regeringens tænketank Erik Bonnerup er knap så pessimistisk som Peter Nannestad, men alligevel advarer han om at sætte alt for stor lid til, at indvandrerne og deres efterkommere kan redde det danske velfærdssamfund fra smertefulde justeringer. »Vi kan konstatere, at utrolig mange efterkommere forlader folkeskolen med dårlige kundskaber, og de får derfor meget svært ved at få en uddannelse, hvilket igen gør det vanskeligt for dem at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal man passe meget på med at være alt for optimistisk,« siger Erik Bonnerup, formand for regeringens integrationstænketank.
http://www.ugebreveta4.dk/view.asp?ID=9758

Den nyttige morder
Forfatteren Gellert Tamas´hovedtese er, at John Ausonius skød på indvandrere, fordi det "fremmedfjendlige Ny Demokrati" var i Riksdagen dengang. Så kan man jo undre sig hvorfor Danmark og Norge ikke har haft nogen "Lasermand". Men Ausonius er nyttig: Gellert Tamas kan leve af ham, SVT kan buge ham i pædagogisk øjemed og politkerne kan vifte de fremmedfjendtlige fluer væk fra ansigtet, så ingen antaster deres gode riksdagspladser.F.eks. Folkpartiet, der først lader sig vælge for at påføre et onde, og nu vil vælges for at kurere samme onde. Og grippene - tabloiderne - skræpper med fra sidelinjen. Interview med mordere er sællerter.(på foto - Gellert Tamas)
I kväll börjar dramadokumentären "Lasermannen" i SVT1. Det har gått 14 år sedan John Ausonius genomförde sina attentat på invandrare. Han avtjänar sitt livstidsstraff på Kumlaanstalten. I en exklusiv intervju berättar han om livet bakom murarna, hur han förändrats som människa och hur psykologerna bedömer hans farlighet.
-Min avsikt var ett mord
Lasermannen Ausonius berättar om sitt motiv till dåden
John Ausonius, 52, har suttit inlåst i över 13 år. Håret har börjat bli grått men han är vältränad och smärt. Han bedöms fortfarande för farlig för att få ha obevakade permissioner. - En del vill nog att jag ska sitta inne för gott, en känsla jag kan förstå.
http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,734288,00.html