fredag, december 16, 2005

Im Osten nichts Neues

de tilvandrede maffiosoer skal jo holde kvoten på 1 røveri om ugen. Det ville væres synd at forstyrre dem, sådan for alvor.Sætte miltæret ind ? De har for travlt med at blive nedskåret.
DR-Nyheder meddeler: "Der har i de seneste måneder været en række voldsomme røverier mod pengetransporter i Sverige."
Det må være årets underdrivelse: Mellem 1998 og 2004 blev 460 mio kroner røvet. Næsten en halv mia.! - Indtil 1.nov i år alene 34 røverier, beløb ukendt.
Värdetransport rånad på E4:an
Ännu ett våldsamt värdetransportrån inträffade tidigt på fredagsmorgonen. En väktarbil från Securitas stoppades på E4 vid Hölö söder om Södertälje. Rånarna avlossade skott och satte flera bilar i brand. Det är oklart om de fick med sig några pengar.
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=147&a=503694&previousRenderType=6
........det skulle da lige være, at politiets for en gangs skyld har sat en voldtægstfobryder fast. En ellers i praksis gratis fornøjelse i Sverige:

Genombrott i jakt på våldtäktsmän
Polisen i Stockholm är nära flera genombrott i jakten på misstänkta våldtäktsmän.I dag sitter två män häktade och en tredje är släppt efter förhör. Ytterligare fem män är på väg att ringas in.
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=1298&a=503811&previousRenderType=6

Europas dødelige sygdom
Sammen med Kaspar Støvring, ugens interessanteste , danske artikel:
Den usamtidige
Interview. »Hjertet i den europæiske humanisme banker ikke længere for skolen. Den banker for brandstifterne og uromagerne.« Den franske filosof Alain Finkielkraut går til modangreb.

**********
Over for denne påstand om skyld har vi helt mistet evnen til selvforsvar. Vi har glemt, hvem vi er, og vi har ikke længere nogen erindring om vores egen kulturs værdier og indhold. Vi burde have betragtet disse uroligheder som dybt krænkende. Men der er ikke noget, der længere er os helligt. Vanhelligelsen er fuldstændig enerådende.
***********
Racismen er det eneste, der endnu kan få sindene i kog blandt de intellektuelle, journalisterne og dem i underholdningsindustrien, altså eliten. Kulturen og religionen er allerede gået til grunde, kun antiracismen er tilbage. Den fungerer som en intolerant og humanistisk afgudsdyrkelse, og alt tyder på, at antiracismen bliver lige så grusom som kommunismen var i det 20. århundrede, hvor vi så en generøs idé slå om i ideologisk løgn.
http://files.upl.silentwhisper.net/upload1/Den_usamtidige.doc
genopfrisk eventuelt Haaretz interviewet fra november:
http://bellaciao.org/en/article.php3?id_article=9314

November Friday 25th 2005 : What sort of Frenchmen are they?

"Skiten i fabrikörens hatt"*
John Iversen indlagt efter overfald
Det tidligere medlem af Europa-Parlamentet, John Iversen, har de seneste par dage været indlagt på Rigshospitalet, efter at han blev overfaldet af røvere i Bruxelles.
Det var en aften i sidste uge, at Iversen på vej hjem til sin lejlighed i Bruxelles blev slået ned og fik frastjålet sin mobiltelefon og tegnebog, skriver flere medier. På hospitalet kunne det konstateres, at Iversen havde punkteret en lunge og brækket seks ribben.
John Iversen er i dag EU-rådgiver hos Socialdemokraterne.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kriminalitet/2005/12/16/075409.htm
*gammel Wiehe/ Afzelius tekst : Ført når lorten falder ned i fabrikantens hat,. sker der (socialistiske) ændringer. Ekstrabladet meddeler at Iversen modtager krisehjælp, "da vold i virkeligheden er noget andet end på film"

Hvorfor ikke omdøbe Sydsvenskan til
Efterlyst ?


http://sydsvenskan.se/
Op med humøret

Det sker, at journalister bliver stillet i situationer, som i særlig grad må kalde på Groft sagts medmenneskelige forståelse. Typisk opstår en sådan situation, når virkeligheden udvikler sig i en mere positiv retning, end journalisten har varslet. Præcis denne situation står DRs garvede Mellemøsten-korrespondent Ole Sippel i, blandt venner kendt som Jeremias fra Amman. Med mørk stemmeføring betroede han i går Radioavisen, at det irakiske valg egentlig gik meget godt, idet han dog skyndte sig at understrege, at man ikke skulle tro, at det levede op til vores forestillinger om demokratiske valg.

Jamen, spurgte hans kollega i København, har der da været konkrete eksempler på forsøg på valgsvindel? Hertil måtte den sanddru Sippel tungt sukkende svare: Kun småting! Det er synd for Ole Sippel, at det går fremad i Irak. Derfor skal der fra Groft sagt lyde et: Op med humøret! I morgen er der atter en dag, og amerikanerne skal nok foretage sig et eller andet, som kan give Sippel anledning til at gentage profetens ord: »De vendte ryggen og ikke ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, ville de ikke høre eller tage ved lære«. Claes Kastholm Hansen, Groft Sagt, Berlingske

Vulgærfeminismens Barbara Cartland
Katrine Winkel Holm giver Ritt Bjerregaards slyngveninde og Politikens huspoet, Hanne Vibeke Holst, tørt på i Jyllandsposten. Da HVH jo også trækker fulde huse i Sverige, et lille uddrag her:

Den feministiske konstruktion
Som alle feminister er Holst utopist: Når kvinderne først har frigjort sig fra mændene og er blevet skilt, så bliver alting godt. Så får mostrene aldrig mere migræne. Men før det kommer så vidt, skal kvinderne forstå, hvor grelt det står til nu. Det er derfor, hun som en anden vækkelsesprædikant maler med den mørke pensel, når hun i sin doku-fiktive bog skal skildre virkeligheden.
Med omhu undgår hun en ægteskabelig hverdagshistorie med fejl og svigt på begge sider. I stedet udsøger hun sig en ægteskabelig horrorhistorie, så vi kan få ind med skeer, hvad der sker, hvis kvinden fravælger karrieren til fordel for hjemmet.
Men viktimiseringen af kvinderne går vel at mærke hånd i hånd med foragt for de kvindeliv, der er domineret af børn og hjem. Og aggression mod de kvindelige meningsdannere, der tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved tokarrierefamiliens velsignelser.
For et par år siden blev Holst så provokeret af en artikel af Jyllands-Postens anmelder Lone Nørgaard, at hun i Politiken spurgte, om der »ikke er en, der har en pose Pampers, så vi kan få stoppet kæften på Lone Nørgaard?«Der var der heldigvis ikke, men kvindesolidarisk kan man næppe kalde Holsts udfald, hvordan man end vender og drejer den.
Derimod viste den, at de kvinder, der kæmper for bedre muligheder for at gå hjemme med børnene, kan regne med skældsord og ikke med solidaritet fra Holst.Det er så, hvad det er, hvis bare hun ville erkende, at hun ikke fører felttog på kvindernes vegne, men på feministernes. Og at de to grupper ikke er sammenfaldende. Den erkendelse kunne give stof til nogle gode, nuancerede romaner.Men det er næppe fra Holsts hånd, vi skal forvente de romaner. I hendes univers ser tingene ud, som de altid har set ud: Magtfulde mænd er potentielle voldsforbrydere, hjemmegående kvinder småpimpende slaver og feminismen vejen til en migrænefri verden.Og hvorfor skulle hun nuancere det verdensbillede, når hun har så stor succes med at være feminismens Barbara Cartland?"

Hvad blev der af ....................
Den Sorte Firkant, 2200, Nørrebro ? Ny befolkning, og ny farve, ny eksotisk lokalkolorit.
foto © webmaster, 12:00 lokal tid - 15:00 Al Jazzeera-tid.


View Guestbook Sign Guestbook
Powered by iguest.net