"Inderligt jeg længes"

med unaturlig mild og venlig "vinter" - kun den lave sol med de lange skygger, minder om årstiden. Det kan ikke ha været denne St. St. Blicher digtede om. Han, den fordrukne, utilregnelige, ophavmand til moderne dansk litteratur, fjernt fra hovedstadens fimsede anerkendelse. Svansende "litterater" i italienske habitter, som jeg idag ser i dette kvarter. Jeg savner rigtig vinter, at bade nøgen i sne efter en tur i badstuen. foto© webmaster


O u v e r t u r e.
Det er hvidt herude:
Kyndelmisse slaaer sin Knude
Overmaade hvas og haard
—Hvidt forneden, hvidt foroven,Puddret tykt staaer Træ i Skoven,
Som udi min Abildgaard.
Det er tyst herude:
Kun med sagte Pik paa Rude
Mælder sig den smaa Musvit.
Der er ingen Fugl, som synger;Finken kun paa Qvisten gynger,
Seer sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude:
Ravne skrige, Ugler tude,Søge Føde, søge Læ.
Kragen spanker om med Skaden
Højt paa Rygningen af Laden,Skele til det tamme Kræ.
Hanen sig opsvinger
Paa en Snemand; sine Vinger
Kladskende han sammenslaaer.
Krummer Halsen stolt og galer —Hvad monstroe han vil den Praler?
Hvis endda om Tøe han spaaer!
Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strænges;Atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Frosten tvinger!Kom med dine Taagevinger!Kom og løs den bundne Jord!
Steen Steensen Blicher.