2005: Fornærmelsens år
Her er én, der har fanget hvad det nye lavtillidssamfund, som navnlig SR-regeringen arbejdede så hårdt på, kommer til at handle om. Et af de værste jobs i dette samfund, bliver at være dommer ved en ret eller én eller anden klageinstans. (jvf. advokaternes paradis, det Dickens´ke jura-helvede, USA).
Og så vil der endda være en del der bare spinger formalia over, og bruger vold (se svenske aviser). Den offenlige samtale vil blive en alt større pinsel, færre vil blande sig, og de vil sige stadigt mindre ( se igen svenske aviser).
Der er allerede et friskt eksempel fra idag:
Frevert-sag bringes til FN
Diskriminationscenter beder nu FN afgøre, om Louise Frevert (DF) har krænket muslimer.
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3480914/
Fornærmelsens velbehagelighed
Af Claus Beyer, Nørregarde 27, Låsby
NÅR STATUS gøres over det forgange år, er der ét ord, der træder i forgrunden: Ordet fornærmelse.
Underligt nok. Normalt er det den fornærmede selv, der lider ubehag ved det, så hvorfor dog blive fornærmet?
Alligevel er nogle af os nu sidst blevet fornærmede over præster, der propaganderer politik fra prædikestolen og høster klapsalver for det fra deres kirkeuvante fans.
Tidligere blev nogle muslimer fornærmede over nogle avistegninger. Så blev vi fornærmede over, at de rejste verden rundt for at gøre flest mulige mennesker fornærmede. Ordet fornærmelse synes i det hele taget at fylde meget i tiden. Og måske også før.
Hør, hvad en forfatter skrev om fornærmelse for 125 år siden. Det er som talt ind i dagens Danmark. Vise ord, som kan vække til eftertanke og sætte ting i nyt perspektiv.
Det er i "Brødrene Karamassov" af Dostojevski, hvor Den gamle, abbeden i klosteret, taler: »...for fornærmelse kan somme tider føles meget behageligt, ikke sandt? Og selv om vi ved, at der ikke er nogen, som har fornærmet os, men at det er os selv, der har fundet på fornærmelsen og løjet til for at pynte på sagen, at vi selv har forstørret det hele for at lave et billede, har haget os fast i et enkelt ord og gjort en myg til en elefant. Selv om man ved dette, er man straks parat til at være fornærmet, fornærmet indtil velbehag, indtil det føles som en sand fornøjelse, og på den vis arbejder man sig endog op til virkeligt fjendskab«.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3481682
Da man veg for totalitarismen
af Ralph Pittelkow
Jyllands-Posten 8. januar 2006
Hvis Salman Rushdie havde udgivet sin roman De sataniske vers i dagens Danmark, ville han være blevet mødt med voldsom fordømmelse fra kredse i samfundet. Fordømmelsen ville vel at mærke ikke bare komme fra muslimske imamer og deres følgeskab, sådan som det var tilfældet efter det iranske præstestyres dødsdom over Rushdie i 1989. Andre ville i dag følge trop med angreb på forfatteren:
Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ville tale om »Rushdies pubertetsagtige demonstration af sin ytringsfrihed« i forbindelse med romanens skildring af profeten Muhammed.
Socialdemokratiets tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft ville forarges over »Rushdies barnlige provokationer«. De Radikales tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen ville være helt enig.
22 forhenværende danske ambassadører ville erklære sig »dybt foruroligede« over, at Rushdie »øjensynlig uden nogen konkret anledning« omtalte profetens seksualliv. Noget sådant »er i sig selv en krænkelse af muslimsk tradition«, ville det hedde.
Protesterne mod Rushdie ville få ivrigt medløb fra nogle forfattere og præster og en række medier.
Hvordan kan man vide, at det ville forløbe sådan? Ja, sådan har forløbet været efter JP's offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Og der er ingen forskel på De sataniske vers og JP-tegningerne, når det gælder spørgsmålet om ytringsfrihed. ................................word dok.:
http://files.upl.silentwhisper.net/upload6/Da_man_veg_totalitarismen.doc
Og et brag af en JP leder:
Leder: Muslimers ansigt
INDEN FOR de seneste døgn er der på to fronter sket en opsigtsvækkende udvikling i sagen om Morgenavisen Jyllands-Postens profettegninger.
Det har vist sig, at Islamisk Trossamfund under sin såkaldte informationsvirksomhed i Mellemøsten har kolporteret lodret forkerte påstande om danske forhold for at ophidse sine venner i arabiske diktaturer: om Jyllands-Postens ejerforhold og uafhængighed og om en påstået censureret dansk oversættelse af Koranen, som er en alvorlig synd ifølge islam.
Desuden praler imam Abu Laban over for dagbladet Information med, at det var ham, der fik ambassadører fra de muslimske lande til at rejse sagen over for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han har desuden advaret om, at der er risiko for politiske mord i Danmark, hvis ikke man bøjer sig for islamiske tabuer.
Det er den samme Abu Laban, der for fem år siden i et interview med Jyllands-Posten stemplede USA's jagt på terrorist Osama bin Laden som tegn på Vestens islamofobiske propaganda, og han tilføjede, at bin Laden var et godt menneske med en asketisk livsførelse. Tidligere havde han som forsvar for islamisters mord på syv kristne munke og en række udlændinge i Algeriet erklæret: »Måske spreder turisterne aids i Algeriet, ligesom jøderne spreder aids i Egypten.«
**********
Abu Labans og hans allierede har efterhånden bevæget sig så langt væk fra det fundament, som det danske samfund bygger på, at det nærmer sig det groteske. Læg hertil at han selv og hans forbundsfæller finder det naturligt, at fremmede, muslimske landes ambassadører optræder som talsmænd for danske muslimer. Det er en grov krænkelse af de muslimer, der ser sig selv som del af det danske samfund. Ved at acceptere at muslimske lande kan tale deres sag, siger man: muslimer er ikke en del af det danske samfund, de er fremmede, de kan godt lade lande i Mellemøsten tale på deres vegne. ......................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3481698
New York Times
har en "del sol og vind lige" artikel idag
http://www.nytimes.com/2006/01/08/international/europe/08denmark.ready.html
gratis log in
Og så vil der endda være en del der bare spinger formalia over, og bruger vold (se svenske aviser). Den offenlige samtale vil blive en alt større pinsel, færre vil blande sig, og de vil sige stadigt mindre ( se igen svenske aviser).
Der er allerede et friskt eksempel fra idag:
Frevert-sag bringes til FN
Diskriminationscenter beder nu FN afgøre, om Louise Frevert (DF) har krænket muslimer.
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3480914/
Fornærmelsens velbehagelighed
Af Claus Beyer, Nørregarde 27, Låsby
NÅR STATUS gøres over det forgange år, er der ét ord, der træder i forgrunden: Ordet fornærmelse.
Underligt nok. Normalt er det den fornærmede selv, der lider ubehag ved det, så hvorfor dog blive fornærmet?
Alligevel er nogle af os nu sidst blevet fornærmede over præster, der propaganderer politik fra prædikestolen og høster klapsalver for det fra deres kirkeuvante fans.
Tidligere blev nogle muslimer fornærmede over nogle avistegninger. Så blev vi fornærmede over, at de rejste verden rundt for at gøre flest mulige mennesker fornærmede. Ordet fornærmelse synes i det hele taget at fylde meget i tiden. Og måske også før.
Hør, hvad en forfatter skrev om fornærmelse for 125 år siden. Det er som talt ind i dagens Danmark. Vise ord, som kan vække til eftertanke og sætte ting i nyt perspektiv.
Det er i "Brødrene Karamassov" af Dostojevski, hvor Den gamle, abbeden i klosteret, taler: »...for fornærmelse kan somme tider føles meget behageligt, ikke sandt? Og selv om vi ved, at der ikke er nogen, som har fornærmet os, men at det er os selv, der har fundet på fornærmelsen og løjet til for at pynte på sagen, at vi selv har forstørret det hele for at lave et billede, har haget os fast i et enkelt ord og gjort en myg til en elefant. Selv om man ved dette, er man straks parat til at være fornærmet, fornærmet indtil velbehag, indtil det føles som en sand fornøjelse, og på den vis arbejder man sig endog op til virkeligt fjendskab«.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3481682
Da man veg for totalitarismen
af Ralph Pittelkow
Jyllands-Posten 8. januar 2006
Hvis Salman Rushdie havde udgivet sin roman De sataniske vers i dagens Danmark, ville han være blevet mødt med voldsom fordømmelse fra kredse i samfundet. Fordømmelsen ville vel at mærke ikke bare komme fra muslimske imamer og deres følgeskab, sådan som det var tilfældet efter det iranske præstestyres dødsdom over Rushdie i 1989. Andre ville i dag følge trop med angreb på forfatteren:
Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ville tale om »Rushdies pubertetsagtige demonstration af sin ytringsfrihed« i forbindelse med romanens skildring af profeten Muhammed.
Socialdemokratiets tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft ville forarges over »Rushdies barnlige provokationer«. De Radikales tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen ville være helt enig.
22 forhenværende danske ambassadører ville erklære sig »dybt foruroligede« over, at Rushdie »øjensynlig uden nogen konkret anledning« omtalte profetens seksualliv. Noget sådant »er i sig selv en krænkelse af muslimsk tradition«, ville det hedde.
Protesterne mod Rushdie ville få ivrigt medløb fra nogle forfattere og præster og en række medier.
Hvordan kan man vide, at det ville forløbe sådan? Ja, sådan har forløbet været efter JP's offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Og der er ingen forskel på De sataniske vers og JP-tegningerne, når det gælder spørgsmålet om ytringsfrihed. ................................word dok.:
http://files.upl.silentwhisper.net/upload6/Da_man_veg_totalitarismen.doc
Og et brag af en JP leder:
Leder: Muslimers ansigt
INDEN FOR de seneste døgn er der på to fronter sket en opsigtsvækkende udvikling i sagen om Morgenavisen Jyllands-Postens profettegninger.
Det har vist sig, at Islamisk Trossamfund under sin såkaldte informationsvirksomhed i Mellemøsten har kolporteret lodret forkerte påstande om danske forhold for at ophidse sine venner i arabiske diktaturer: om Jyllands-Postens ejerforhold og uafhængighed og om en påstået censureret dansk oversættelse af Koranen, som er en alvorlig synd ifølge islam.
Desuden praler imam Abu Laban over for dagbladet Information med, at det var ham, der fik ambassadører fra de muslimske lande til at rejse sagen over for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han har desuden advaret om, at der er risiko for politiske mord i Danmark, hvis ikke man bøjer sig for islamiske tabuer.
Det er den samme Abu Laban, der for fem år siden i et interview med Jyllands-Posten stemplede USA's jagt på terrorist Osama bin Laden som tegn på Vestens islamofobiske propaganda, og han tilføjede, at bin Laden var et godt menneske med en asketisk livsførelse. Tidligere havde han som forsvar for islamisters mord på syv kristne munke og en række udlændinge i Algeriet erklæret: »Måske spreder turisterne aids i Algeriet, ligesom jøderne spreder aids i Egypten.«
**********
Abu Labans og hans allierede har efterhånden bevæget sig så langt væk fra det fundament, som det danske samfund bygger på, at det nærmer sig det groteske. Læg hertil at han selv og hans forbundsfæller finder det naturligt, at fremmede, muslimske landes ambassadører optræder som talsmænd for danske muslimer. Det er en grov krænkelse af de muslimer, der ser sig selv som del af det danske samfund. Ved at acceptere at muslimske lande kan tale deres sag, siger man: muslimer er ikke en del af det danske samfund, de er fremmede, de kan godt lade lande i Mellemøsten tale på deres vegne. ......................
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3481698
New York Times
har en "del sol og vind lige" artikel idag
http://www.nytimes.com/2006/01/08/international/europe/08denmark.ready.html
gratis log in
posted by Steen at
søndag, januar 08, 2006
<< Home