Rädslan för våld kallas tolerans

Våldsamma upplopp, nedbrunna ambassader och brända danska flaggor - allt detta blev resultatet av några karikatyrer av profeten Muhammed som Jyllands-Posten publicerade i september. Men Europas regeringar går en farlig väg när de i rädsla för mer våld tar avstånd från publiceringarna och diskuterar förbehåll för religionskritik. De som har anledning att känna sig svikna är Europas moderata muslimer, skriver Per Bauhn i en sammanfattning av debatten.
***********
-Att fjäska för fanatiker var en dålig policy 1933, när man i de nordiska länderna också uppmanade den egna pressen till "ansvarsfullhet" för att inte stöta sig med Hitler. Det torde vara en dålig policy också i dag, i mötet med den radikala islamismen.
Problemet är inte att det finns för mycket av yttrandefrihet i Danmark. Problemet är i stället att det finns för lite av yttrandefrihet i de länder där vi nu sett utbrott av danskhat. Det är bristen på kritisk diskussion av religion i totalitära islamistiska stater och i arabvärldens diktaturer, inte möjligheten till sådan diskussion i väst, som legitimerat islamistisk fanatism och skapat förutsättningarna för de våldsamheter som följt på Muhammedteckningarna.
PER BAUHN professor i praktisk filosofi vid Högskolan i Kalmar
http://www.svd.se/dynamiskt/kultur/did_11983658.asp

Venstrefløjens moralske fallit
fra Marx til Muhammed - "hvad tænker ikke muslimdiktaturerne om os"
studeres bedre hos SF end hos Socialdemokraterne, der hverken tør sige buh eller bæh af angst for at miste flere stemmer. Uanset at Irak kan vise sig at være en geopolitisk vildmand (det ved end ikke Søvndahl endnu), så er SF´s skraben for totalitær islam (også den som partiet har skaffet til Danmark) - en skændsel. Her springer Søvndal ligesom med JP, noget forhistorie over, for bedre at få sit fikserede verdensbillede til at passe.
- Der er mere end én mening om , hvem der har spillet hasard med Danmark. - Hvis ikke Søvndahl og Nielsen venter med at vaske hænder, til den dag deres multikultur er gået virkelig galt, risikerer de at løbe tør for håndsæbe. For da begynder det virkelige skænderi om placeringen af skyld. Vi er sandsynligvis endnu kun ved prologen.
(foto: slipset Søvndal bar da meddelte Bush sit syn på Mellemøsten)
Hasard med Danmarks sikkerhed
Regeringens såkaldte aktivistiske udenrigspolitik er slået fuldstændig fejl. Danmarks renommé har lidt skade, vi har fået en hel verdensdel på nakken af os og har kun nølende opbakning fra landene omkring os. Det er tid til at lægge kursen om.
Af Villy Søvndal og Holger K. Nielsen
Muhammedkrisen har udviklet sig langt værre, end nogen havde forudset. Skadevirkningerne har årelange perspektiver og vil kaste mørke skygger over Danmark og dansk politik i lang tid. Det gælder selvfølgelig det helt åbenlyse spørgsmål om integration og retorik i den danske indvandrerdebat. Men det gælder også noget langt større. Det handler om dansk sikkerhedspolitik, om terrortruslen, om danske alliancer i en verden, hvor 1,4 milliarder mennesker nu ser på Danmark, som de har været vant til at se på Israel og USA - med had. Man siger, at det kan tage et helt liv at opbygge respekt og troværdighed, men kun et par minutter at sætte det hele til. Det er, hvad der er sket i Muhammedsagen.Uanset Jyllands-Postens motiver - som der ingen som helst grund er til at glorificere - har tegningerne sat verden i brand. Men tegningerne indskriver sig i al deres lige dele stupiditet og ondskabsfuldhed kun i en lang udvikling i dansk politik.
**********
Men det er som nævnt ikke kun et spørgsmål om omdømme. Det er ikke kun et spørgsmål om, at det ikke er så smart at rejse rundt med et dannebrogsflag fastsyet på rygsækken. Nu vil danskere på ubestemt tid skulle forklare sig, hvor vi end kommer frem. Vi er kommet i søgelyset - ikke bare fra islamistiske, totalitære regimers side, men også fra de europæiske nabolandes. Vi er bragt i en situation, hvor vores omdømme i dele af verden er sammenligneligt med det, der er amerikanere og israelere til del. Denne lup rettet mod Danmark vil være der i årevis. Vi kan jo spekulere over, hvad effekten af Pia Kjærsgaards ugebrev vil være, hvis det uge efter uge oversættes til arabisk. Ikke at ytringsfriheden ikke omfatter Pia Kjærsgaard - men afhængigheden af hendes stemmer har konsekvenser i en globaliseret verden.
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=441174


Kritikere har medvind i opgør med islamister
Berlingske Tidende
»Tina Magaard har gennem studier ved Sorbonne og seneste som forskningsassistent på Institut for Statskundskab i Aarhus beskæftiget sig indgående med den totalitære islam. Hun håber, at Muhammedtegningerne åbner øjnene for alle dem, der har været angste for at blande sig af frygt for at blive stemplet som islamofober:»Der er en strømning i islam i dag, som er voldsforherligende og direkte inspireret af nazismen. Desværre har man i den danske debat slået hinanden med ordet islamofobi, så det ikke har været muligt og tilladt i debatten nøgternt at forholde sig til de ekstremt totalitære dele af islam,« siger hun.
Ensidigt fokus
Tina Magaard nævner den dansk-algeriske Guantanamofange, Slimane Hadj Abderrahmane, som et eksempel. I Danmark har man interesseret sig mere for de mulige overgreb, han måtte have været ude for, i stedet for at fokusere på den ekstreme og totalitære retning inden for islam, som manden repræsenterer. Desværre går denne ulyst til at tage kampen for frihedsrettighederne mest ud over de mange muslimer i den islamiske verden, som tørster efter mere frihed for eksempel i Algeriet, påpeger Tina Magaard.
Helle Merete Brix, som er medforfatter til nogle af de mest islamkritiske bøger i de seneste år, tror, at debatten om Muhammedtegningerne vil skærpe synet på faren for den totalitære islamopfattelse. Statsminister Anders Fogh Rasmussens engagement i sagen skubber på den udvikling, mener hun.»Det er mit indtryk, at også politikere, som tidligere har bagatelliseret det her, har fået en frugtbar forståelse af de kræfter, som Vesten er oppe imod,« siger Helle Merete Brix.«