Svensk valg-"kamp"......................

...Harmoniens dybe orgelbrus:
Hans Magnus Enzensberger overværer med Stockholmseliten den valgkamp i 1982, hvor Palme genvinder magten fra Torbjörn Fälldin. (Ach, Europa, 1987 - Svensk Efterår) (klik siderne for større billede)






















herefter kommer så det kendte citat:

"Det så fuldstændigt ud som om denne politiske kulturs evige forvaltere, socialdemokraterne, havde haft held med et projekt, som ganske andre regimer, fra teokratiet til bolsjevismen, allerede havde lidt skibbrud med: nemlig at tæmme mennesket."
- Hans Magnus Enzensberger (”Åh, Europa”, p. 14)

Sveriges kedeligste minister?

(hvilket minder mig om jeg skal grave Hans Magnus Enzensbergers beskrivelse af den svenske valgkamp 1982 frem. Overværet blandt Stockholms "rødvins-vänster"). Valgkampen - valrørelsen - er jo i gang, men rør den på sig? Der har lige været et par pip, og så er det sommerferie.
Det er ikke nogen nem afgørelse Kurt Lundgen har her, og der er flere der mangler, ikke mindst den dybt kedsommelige Frederik Reinfeldt- Manden uden egenskaber. ("Jeg er så kedelig at blomsterne går ud, når jeg går ind")
Detta har fått mig att fundera över vilken minister i den nuvarande regeringen som är tråkigast?
Nåväl, vem är Sveriges tråkigaste minister; efter mycket funderande har jag gjort upp en topplista:
1. Berit Andnor - hon är på något sätt utom tävlan i sin massiva tråkighet.
2. Bosse Ringholm borde ha varit på första platsen, men han föll till andra efter sina temperamentsfulla telefonuttalanden då han trodde luren var pålagd.
3. Lena Sommestad - här sammanfaller på ett underbart sätt två egenskaper, den utseendemässiga tråkigheten backar upp och förstärker den muntliga.
4. Morgan Johansson, se under Lena Sommestad. Morgan synes klonad på Göran Persson, en lättvariant, som förhåller sig till Persson som smaklöst hälsomargarin förhåller sig till äkta smör.
5. Mona Sahlin. Först var hennes barnsliga språk intresseväckande; det var ändå nytt nytt; numera är det ungefär lika spännande som tjatter på avstånd från dagisbarn.
6. Lena Hallengren. Hon borde ha stått först; hon är så grå och tråkig att jag helt enkelt glömde bort henne, och nu orkar jag inte göra om topplistan. Men ni får tänka er henne först och de andra därefter.

Kurt Lundgren, Øland

Low intensity terror

det plejer at gå ud over skoler, men med jævne mellemrum ryger der en fabrik eller en uerstattelig historisk bygning:
En brand förstörde dansrestaurangen Strandbaden i Falsterbo under natten till måndagen. Larmet kom strax efter klockan ett och när brandkåren anlände bolmade det ut rök från byggnaden. Efter en timme var huset övertänt. – Det brinner så det knakar i byggnaden och fönsterrutor exploderar, rapporterade Sydsvenskans fotograf Patrick Persson.
På måndagen är platsen avspärrad för teknisk undersökning.
– En bensindunk från platsen är beslagtagen. Vi misstänker att branden är anlagd, säger länsvakthavande befäl Lars Mahler.
Danspalats ödelagt i brand


Essay: Karikaturmord

underholdende (men venstrevredent "del sol og vind lige") essay af Art Spiegelman, hvor han gennemgår tegningerne én for én: (tegning Spiegelman - klik f. store billeder). Det er en oversættelse af 'Drawing Blood' fra Harpers Bazar.
Politiken 28. maj 2006
Billeder får for stor magt, hvis man undertrykker dem, skriver den anerkendte tegner Art Spiegelman i dette essay om de danske Muhammedtegninger. Selv har han med sine forsidetegninger til tidsskriftet ' The New Yorker' fornærmet alle: New Yorks politi, borgmester og guvernør, kristne, muslimer, afroamerikanere og jøder. I essayet anmelder han de tolv tegninger fra Jyllands-Posten én for én - og foreslår en verdensklassedyst i giftig satiretegning med svimlende pengepræmier.
Af Art Spiegelman
Det tragiske ved den danske 'krig om tegninger', der for alvor brød løs i februar, er, at den slet ikke handlede om tegninger. Tegninger, selv hadske tegninger, er symptomer på, men ikke årsag til en sygdom. De danske tegninger var det, Alfred Hitchcock kaldte en 'McGuffin' - et i sig selv ligegyldigt element, der bruges til at rulle plottet ud.

I hvilken forbindelse Politien efter 8 måneder finder det "relevant" at bringe JP s tegninger, fordi som Seidenfaden siger:

"Vi har ikke fået en eneste klage eller henvendelse fra vores læsere, herunder heller ikke fra danske muslimer, siger Tøger Seidenfaden.
Derfor frygter han ikke reaktioner mod Politikens Hus. Folk kan se forskel på Politikens journalistiske brug af tegningerne og Jyllands-Postens bevidste provokation, mener Tøger Seidenfaden."
Nu er så tegningerne i Politiken - så må selv Mette Winge være fornøjet.
Iøvrigt noterer man sig at Seidenfaden har været aldeles tavs om sin medvirken i Islam Channels propaganda fortagende. Det ligner ham bestemt ikke. Skammer han sig efterfølgende over at ha talt iden forsamling af islamister og ekstremister?
Iøvrigt mener jeg Seidenfaden er en belastning - også for Politiken. Det postscriptum må man gerne forestille sig efter alt hvad jeg skriver. Desuden savner man i Politiken arabverdenens daglige, svært antisemitiske karikaturer. Hvorfor?

Redaktør: Relevant at bringe tegninger



"Törger Seidenfaden"
søsteraviser ? Nå hva, danske journalister tror jo også at Aftonbladet hedder Aftenposten:
-"Men trots att teckningarna väckte sådan vrede bland muslimer är den ansvarige chefredaktör Törger Seidenfaden orolig för att den nya publiceringen ska väcka våldsamma reaktioner.- Vi har dem i ett naturligt sammanhang, tillsammans med en artikel av Art Spiegelmann. Det är nödvändigt för att förstå hans text, säger Törger Seidenfaden."
Dansk tidning trycker Muhammedkarikatyrerna

»Dem og os« ?
vi spørger igen - helt retorisk, selvfølgelig : hvem er separatisterne og racisterne ? Khader får svært ved at findes sig et plejehjem når han bliver gammel:
Ekstra Bladet 28. maj
Uønsket i børnehave: Muslimske medarbejdere i daginstitution på Frederiksberg kan ikke lide Naser Khader
- Naser Khaders søn er uønsket i en børnehave på Frederiksberg.Begrundelse:Naser Khader er hans far.
- Det radikale folketingsmedlem havde svært ved at styre sin vrede, da han i radioudsendelsen 'Mads og Monopolet' på P3 lørdag formiddag fortalte om den gruopvækkende oplevelse.En lytter ringede til programmet og fortalte, at vedkommende havde et barn, der var mødt op i en daginstitution med en rygsæk fra Irak, hvorpå der stod ordet 'Freedom' (frihed, red. ).Forælderen fik at vide, at den rygsæk måtte barnet ikke have med i daginstitutionen.
Bryder sig ikke om Naser
Så tog fanden ved Naser Khader. Han har ellers vogtet nidkært over al omtale af sine børn, men i går formiddag sprang proppen af hans indestængte flaske.
- Jeg har været ude for samme oplevelse med min lille søn, Hannibal.
- Vi ville gerne have ham flyttet til en bestemt børnehave på Frederiksberg. Da min kone mødte op i institutionen og talte med lederen, fik hun at vide: 'Vi har et par muslimske medarbejdere, som ikke kan lide Naser.'
- Pædagogerne ville derfor ikke passe min søn, fortalte en opbragt Naser Khader i radioprogrammet.
Forargelse
De udtalelser førte til mange opringninger fra oprørte læsere til Ekstra Bladet.Forargelsen er stor over, at pædagoger kan bestemme, hvem de vil passe i børnehaverne.- Årh, jeg har begået en brøler af rang. Jeg skulle aldrig have sagt det, jeg sagde i radioen, siger Naser Khader efter udsendelsen til Ekstra Bladet.
- Hvis trusler og afvisninger udelukkende handlede om mig, vil jeg gerne kommentere dem. Men nu drejer det sig om min families sikkerhed.- Derfor skulle jeg have holdt min mund, og jeg kan ikke sige mere, var den korte kommentar fra Khader.
Pædagoger nægter at passe min søn

Politiken er en ost
Rikke Hvilhøj er jo sjov!
Lagringstid
Politiken 28. maj 2006
Af Rikke Hvilshøj, integrationsminister (V)
Vi ved fra tv-reklamerne, at en Klovborg ost tager den tid, en Klovborg ost tager. Onsdag fik vi også sat tid på, hvor lang tid Politiken er om at ændre syn på et integrationstiltag. To år, fire måneder og en uge. Så lang tid skulle Politikens lederkollegium bruge på at ændre indstilling til det yderst fornuftige regeringsforslag fra januar 2004 om at give kommunerne mulighed for at sortere i ventelisterne til problemramte almene boligområder, så 'arbejdsløse ikke længere skal kunne få anvist lejligheder her'. Dengang, da regeringen var afsender, kritiserede Politiken regeringen for at stigmatisere og for at ligge under for fordomme. I dag roser Politiken Københavns Kommune, når de følger regeringens forslag. Kovendingen viser én af to ting: Enten, at det ikke er indholdet i et politisk forslag, men afsenderen, der er vigtigst for Politiken. Eller at det er ved at gå op for Politiken, at de tiltag, regeringen har taget på integrationsområdet, er nødvendige.