Et forunderligt museum

med skam at melde fik jeg først set Daniel Libeskinds mesterværk - indretningen af det jødiske museum. Et samspil af nordisk birketræ og Galejgårdens 400 år gamle mursten. Ikke én ret vinkel, hverken lodret eller vandret. Selv ikke gulvene, der får én til at føle sig som om man har været til søs i et halvt år. Men smukt, smukt. Radikalt som meget lidt af det der bygges i københavn i disse år.
foto © webmaster

Som besøgende træder man ind i en udstilling, som
er et uudgrundeligt og udtryksfuldt landskab. Den lyse træbeklædning på væggene er en hentydning til de nordiske omgivelser, mens de skrånende gulve giver mindelser om søgang, og lysbånd skærer sig ind i murene som endnu en reference til Mitzvah. Hver enkelt besøgende oplever rummet med alle sanser og på sin egen måde. Med Libeskinds ord: ”Dansk Jødisk Museum vil blive et sted, der i Mitzvahs
enestående ramme afdækker en dyb tradition og dens fremtid. Sammenkædningen af den gamle struktur i Det kongelige Biblioteks hvælvede stenrum og den overraskende forbindelse til det unikke udstillingsrum skaber en dynamisk dialog mellem fortidens og fremtidens arkitektur – det gamles aktualitet og det nyes tidløshed.”

http://www.jewmus.dk/arkitektur.asp