Derfor "diskriminerer" værtshusene
& Danske unge er slagtekvæg for indvandrerbander:
foto © webmaster
Danske unge bliver jævnligt overfaldet af indvandrerbander: ’Jeg kender kun en dansker der ikke er blevet overfaldet; Simon, han løber altid’.
Jeg har en bekendt på 14 år. En ganske almindelig dreng, som er så uheldig atvære født og opvokset på Nørrebro og være dansk. Jeg har kendt ham altid, leget med ham siden han var lille og pludselig mødte jeg ham igen. Stemmen var i overgang og lemmerne blevet lange og kroppen tynd, forvandlingen fra dreng til mand var i fuld gang. Vi sad og småsludrede og langsomt drejede snakken sig ind på indvandrerne. Hvad jeg skulle opleve de næste ti minutter var et sandt rædselskabinet af historier om vilkårene for ganske almindelige etnisk danske unge, som bor på Nørrebro.
’Når jeg går på gaden og møder en flok indvandrere går jeg altid over på den anden side af vejen. Der er veje jeg aldrig går af og kvarterer, som Lundtoftegade, der er meget farlige’, forklarer den unge mand mig.
Mine ører rejste sig, hvad var nu det her for noget? -Hvorfor, spurgte jeg troskyldigt. Jeg er selv opvokset fra Nørrebro, så jeg kendte godt svaret, men ville høre det fra ham selv.
’Jeg kender ingen danske unge på Nørrebro, som ikke er trætte af indvandrerne, som ikke har oplevet det her’.
-Oplevet hvad?’
At blive overfaldet af indvandrerbander.’
Jeg kiggede rystet på ham. -Hvem taler vi om, specielle grupper af indvandrere?’
Jeg tror det er de der muslimer siger han, ikke så meget pakistanerne, de gør ikke noget.’
-Pakistanere er også muslimer forklarer jeg ham (i hvert fald langt de fleste), er det arabere?’
Ja arabere og palæstinensere siger han, de er meget aggressive.Jeg spurgte ind til hvad der foregår og der var et klart mønster.Hvis man møder en gruppe unge indvandrere (drenge) skal man gå i en lang bue udenom, det gør min bekendte i hvert fald. Jeg spurgte ham om man altid kunne undgå at blive overfaldet ved at gå udenom eller løbe.
’Ja, hvis de ikke har cykler.’
Jeg er nødt til at forklare læseren et begreb i denne sammenhæng; at løbe. Vi taler ikke om at løbe for at komme i ly for regnen eller vinde en præmie ved en konkurrence i atletik. Vi taler om at løbe for ikke at få tæsk fordi man er dansk på Nørrebro, eller fordi men ikke er med i en bande. For naturligvis tæsker de etniske unge også andre etniske unge og selvfølgelig findes der også danske unge, som slutter sig til disse grupperinger. De sidstnævnte tager dog indvandrer-jargonen og udklædningen til sig, så de skal genkendes på de ofte blå øjne.Men når det store barn som sad overfor forklarede mig hvordan det gik for sig lød at ’løbe’ lige så naturligt, som at ’købe ind’ eller ’se en film’.
-Jamen, hvad gør I når det her sker, spurgte jeg så.
’Ikke noget. Politiet gør alligevel ikke noget’
....Her må jeg også forklare læseren, at børn generelt ikke har den samme mulighed for at gå til politiet, som en voksen har. Et barn tænker ikke sådan og vold blandt børn defineres ofte som mobning og løses (eller løses ikke) i skole regi, subsidiært i SSO regi. Hvis deres lærere er konfliktsky og bange for at blive blandet ind i noget, der vedrører etnisk vold, så sker der ikke noget, det bliver tysset ned. Skoleborgmesteren i København er hallalhippie og ved formentlig ikke engang, at stort set alle hans etnisk danske elever bliver overfaldet. Min unge bekendte understregede, at naturligvis var ikke alle indvandrere nogle banditter, men rigtig mange er med i det jeg vil tillade mig at døbe et racistisk apartheid regime på Nørrebro blandt børn og unge.
’Jeg ville ønske de rejste hjem’, sagde han og kiggede mig i øjnene.
Jeg sporede ikke had eller vrede, kun afmagt og resignation.Han gav mig en del eksempler på overfald hvor fællesnævneren var det numeriske overtal fra indvandrernes side. Det kunne dreje sig om alt fra fem til tyve mennesker og som regel udsprang overfaldende af det rene ingenting.
-Hvad med dig selv, er du blevet overfaldet?
’Jeg går altid uden om eller løber’, forklarede han igen. Der var en gang, de var fire der sprang på mig og gav mig knæ i maven, men det gjorde ikke så ondt’...
Jeg vidste ikke om jeg skulle le eller græde, om han prøvede at nedtone overfaldet for ikke at virke bange.
’Der sker jo heller ikke noget med dem hvis politiet fanger dem, forklarede han’.-Kender du nogen dansker, der ikke er blevet overfaldet?’
Jeg kender kun en dansker der ikke er blevet overfaldet; Simon, han løber altid’ Jeg spurgte ind til motiverne og det racistiske motiv var tydeligt i og med, at det altid blev påtalt, at man var et dansk svin etc.
’Hvis man bliver røvet skal man give dem mobiltelefonen hurtigt, men nogle gange får man tæsk alligevel’, forklarede han. Drengen skulle videre og min aften var alligevel blevet ødelagt så samtalen sluttede der.Det var tydeligt, at der under den velpolerede overflade hersker enorme frustrationer på Nørrebro og sikkert også i andre indvandrerkvarterer i Danmark.
----------------------------------------------------------------------------------------------Derfor afvises indvandrermænd på diskotekerne
Interview af Kim Eskildsen
Det fyger med anklager om racisme og diskrimination i det danske natteliv, men kan afvisninger i døren have sine grunde? En udsmider og en restauratør forklarer hvorfor indvandrermænd ikke altid bliver lukket ind i nattelivetDet har længe undret mig, at der var så ensidig en debat om afvisning af indvandrermænd i nattelivet Jeg besluttede mig derfor at undersøge om der kunne være andre grunde end det fladpandede ’diskriminations-argument’, til at ikke alle indvandrere bliver lukket ind i det danske natteliv. Med fladpandet mener jeg, at ingen bliver rig på at diskriminere med mindre der er en grund til det og det er der åbenbart. Jeg har talt med to eksperter på området en restauratør og en udsmider.
’Da jeg lige var startet i vagtbranchen nægtede jeg pure at afvise alle udlændinge i døren,’ det var både ulovligt og uetisk,’ forklarede den solidt udseende udsmider mig.
Til at starte med havde han blot sorteret de typer fra, der lavede ballade. Men det viste sig hurtigt, at situationen var noget kompleks. I det følgende kommer der citater, der kan virke stødende på sarte sjæle, undertegnet formidler blot disse, min egen mening vil være at finde i Spidsen. Det viste sig hurtigt, at selvom udsmideren var god til at sortere de værste bøller fra, så var der problemer alligevel.
En del indvandrere har ingen respekt for pigerne og deres integritet, forklarede han. ’De tager på pigerne, og danske mænd, der kommer i vejen eller skubber (vi taler overfyldte lokaler hvor gnidninger per definition er uundgåelige), risikerer at få lussinger, eller det der er værre.
-Er det kun indvandrere der gør den slags?
'Nej, naturligvis ikke, men normerne er bare meget forskellige, kvinder der optræder i intimdanse er per definition løse på tråden i mange kulturer, men ikke i den danske.’ Udsmideren gav et konkret eksempel på dette: Der var en episode engang hvor to danske kvinder dansede udfordrende sammen. En indvandrer dansede ind imellem og tog den ene på brysterne og som konsekvens smed kvinden en drink i hovedet på ham. Det resulterede i, at hun fik en lussing, der slog hende i gulvet. Lige netop på den vagt var der to etniske udsmidere, som var velintegrerede og en dansk udsmider. De to etniske udsmidere undlod helt at reagere på episoden og da de blev gået på klingen viste det sig, at det var fordi de mente det var helt i orden, at kvinden havde fået den behandling. Både udsmideren og restauratøren beretter den samme ting uafhængigt af hinanden.
Det kan virke lidt sært, men her kommer det. Indvandrerbander (kriminelle bander) må under ingen omstændigheder lukkes ind, konstaterer de. Har de først været inde slipper man aldrig af med dem igen.
Det tog mig lidt tid at forstå, men det betyder åbenbart, at sådanne bander efter at have indtaget en bar anser den for at være deres sted og så kan de ikke smides ud igen, når de laver ballade og så er den direkte vej til konkurs lagt. Da jeg spurgte dem begge til anti-diskriminations tiltagene rystede de begge på hovedet og tonen blev skarp.
’Politikerne aner ikke en skid om hvordan det foregår derude om natten, de har ikke prøvet når der bliver viftet med knive og det hele ligner en borgerkrig. De ville skide i bukserne hvis de skulle stå i døren,’ forklarede restauratøren.
Jeg prøvede med begge to at spørge ind til om der lå racistiske motiver bag deres skepsis mod at lukke indvandrere ind. Men så vidt jeg kunne forstå bliver der lukket indvandrermænd ind overalt, men i begrænset antal og afhængig af attituden. Risikoen for voldelige episoder og overgreb på pigerne var åbenbart for høj i mange tilfælde. Et konkret problem i forbindelse med etniske unge, forstår jeg via interviewene, er klan-følelsen eller vi er alle ’brødre’ attituden. Der hersker ganske enkelt en sammenholds-mentalitet, der gør at det er utroligt svært at gribe ind overfor etniske unge, hvis blot en træder ved siden af. For det vil oftest udløse en kollektiv sympatiaktion, der gør at situationen eskalerer og der går gruppevold i den. Der synes, at herske en meget stærk gruppeidentitet, der gør at selv normalt meget fornuftige mænd blander sig selvom den der sanktioneres, helt tydelig er gået langt over stregen.
Da jeg talte med restauratøren spurgte jeg ham hvorfor han ikke gav op, når nu situationen var så alvorlig med den voldsomme adfærd og den manglende ret til at bestemme over hvem han må lukke ind på sit private sted. Han nægtede at opgive sit livsprojekt, selvom det blev sværere og sværere, men han nærede tydeligvis ingen som helst respekt for de politikere, der i tide og utide lovgiver om og blander sig i hvem han skal lukke ind.
Han forudsagde store fremtidige spændinger mellem danskere og udlændinge på baggrund af erfaringerne fra nattelivet. Udsmideren og det firma han arbejder i har dog forladt branchen på trods af firmaet var så velrenommeret, at det blev anbefalet til restauratørerne af politiet. Det var ganske enkelt blevet umuligt, at sortere i gæsterne på en måde, der på den ene side garanterede ro og orden og samtidig harmonerede med lovgivningen.
Det står klart, at trenden er at etniske udsmidere og deres firmaer overtager markedet. Det fører nye problemer med sig, som det sås ved mordet på Rust, med bevæbning af vagterne med skydevåben og til tider tilstande, der leder tankerne hen på beskyttelsespenge, ifølge udsmideren.
http://www.respektnu.dk/index.php?mod=article&area=1&id=9
http://www.respektnu.dk/index.php?mod=article&area=1&id=8
Ligestilling - men kun for de udvalgte
Af Kim Eskildsen (V), kandidat til BR, 2200 Kbh. N
Der var engang, da ligestilling var et varmt politisk emne. Især unge socialistiske kvinder var meget optaget af at gøre noget ved ligestillingen.
Kvinder skulle ikke længere spille andenviolin, de skulle skabe sig deres egen karriere og træde ud af mandens skygge.
-----------
Kigger den anden vej
De gamle feminister forstummer, forkramper og undviger. De tør ikke, og de vil ikke blande sig, når det gælder etniske kvinder. Tænk hvis nogen skulle kalde dem racister, uhadada. Tænk hvis en skægget islamist skulle true med bål og brand, uhadada. Så hellere tie, kigge den anden vej og fokusere på den lille lønforskel.
Hvad skyldes dette svigt fra gamle som nye feminister? Er det et udslag af ren og skær racisme? Muslimske kvinder må åbenbart selv kæmpe deres sag, fordi de stammer fra en anden og mere reaktionær kultur, hvor mændene ikke bævrer ved synet af en 60-årig kvinde med knold i nakken? Skyldes det de muslimske kvinders manglende stemme?
Venstre i København vil insistere på, at alle skal ud på arbejdsmarkedet, og ingen kvinder må gemmes af vejen på kontanthjælp. Jeg undrer mig over som kandidat til BR for Venstre, at Socialdemokratiet sammen med det siddende socialistiske flertal så længe har ladet stå til på ligestillingsområdet.....................................
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3202566/
foto © webmaster
Danske unge bliver jævnligt overfaldet af indvandrerbander: ’Jeg kender kun en dansker der ikke er blevet overfaldet; Simon, han løber altid’.
Jeg har en bekendt på 14 år. En ganske almindelig dreng, som er så uheldig atvære født og opvokset på Nørrebro og være dansk. Jeg har kendt ham altid, leget med ham siden han var lille og pludselig mødte jeg ham igen. Stemmen var i overgang og lemmerne blevet lange og kroppen tynd, forvandlingen fra dreng til mand var i fuld gang. Vi sad og småsludrede og langsomt drejede snakken sig ind på indvandrerne. Hvad jeg skulle opleve de næste ti minutter var et sandt rædselskabinet af historier om vilkårene for ganske almindelige etnisk danske unge, som bor på Nørrebro.
’Når jeg går på gaden og møder en flok indvandrere går jeg altid over på den anden side af vejen. Der er veje jeg aldrig går af og kvarterer, som Lundtoftegade, der er meget farlige’, forklarer den unge mand mig.
Mine ører rejste sig, hvad var nu det her for noget? -Hvorfor, spurgte jeg troskyldigt. Jeg er selv opvokset fra Nørrebro, så jeg kendte godt svaret, men ville høre det fra ham selv.
’Jeg kender ingen danske unge på Nørrebro, som ikke er trætte af indvandrerne, som ikke har oplevet det her’.
-Oplevet hvad?’
At blive overfaldet af indvandrerbander.’
Jeg kiggede rystet på ham. -Hvem taler vi om, specielle grupper af indvandrere?’
Jeg tror det er de der muslimer siger han, ikke så meget pakistanerne, de gør ikke noget.’
-Pakistanere er også muslimer forklarer jeg ham (i hvert fald langt de fleste), er det arabere?’
Ja arabere og palæstinensere siger han, de er meget aggressive.Jeg spurgte ind til hvad der foregår og der var et klart mønster.Hvis man møder en gruppe unge indvandrere (drenge) skal man gå i en lang bue udenom, det gør min bekendte i hvert fald. Jeg spurgte ham om man altid kunne undgå at blive overfaldet ved at gå udenom eller løbe.
’Ja, hvis de ikke har cykler.’
Jeg er nødt til at forklare læseren et begreb i denne sammenhæng; at løbe. Vi taler ikke om at løbe for at komme i ly for regnen eller vinde en præmie ved en konkurrence i atletik. Vi taler om at løbe for ikke at få tæsk fordi man er dansk på Nørrebro, eller fordi men ikke er med i en bande. For naturligvis tæsker de etniske unge også andre etniske unge og selvfølgelig findes der også danske unge, som slutter sig til disse grupperinger. De sidstnævnte tager dog indvandrer-jargonen og udklædningen til sig, så de skal genkendes på de ofte blå øjne.Men når det store barn som sad overfor forklarede mig hvordan det gik for sig lød at ’løbe’ lige så naturligt, som at ’købe ind’ eller ’se en film’.
-Jamen, hvad gør I når det her sker, spurgte jeg så.
’Ikke noget. Politiet gør alligevel ikke noget’
....Her må jeg også forklare læseren, at børn generelt ikke har den samme mulighed for at gå til politiet, som en voksen har. Et barn tænker ikke sådan og vold blandt børn defineres ofte som mobning og løses (eller løses ikke) i skole regi, subsidiært i SSO regi. Hvis deres lærere er konfliktsky og bange for at blive blandet ind i noget, der vedrører etnisk vold, så sker der ikke noget, det bliver tysset ned. Skoleborgmesteren i København er hallalhippie og ved formentlig ikke engang, at stort set alle hans etnisk danske elever bliver overfaldet. Min unge bekendte understregede, at naturligvis var ikke alle indvandrere nogle banditter, men rigtig mange er med i det jeg vil tillade mig at døbe et racistisk apartheid regime på Nørrebro blandt børn og unge.
’Jeg ville ønske de rejste hjem’, sagde han og kiggede mig i øjnene.
Jeg sporede ikke had eller vrede, kun afmagt og resignation.Han gav mig en del eksempler på overfald hvor fællesnævneren var det numeriske overtal fra indvandrernes side. Det kunne dreje sig om alt fra fem til tyve mennesker og som regel udsprang overfaldende af det rene ingenting.
-Hvad med dig selv, er du blevet overfaldet?
’Jeg går altid uden om eller løber’, forklarede han igen. Der var en gang, de var fire der sprang på mig og gav mig knæ i maven, men det gjorde ikke så ondt’...
Jeg vidste ikke om jeg skulle le eller græde, om han prøvede at nedtone overfaldet for ikke at virke bange.
’Der sker jo heller ikke noget med dem hvis politiet fanger dem, forklarede han’.-Kender du nogen dansker, der ikke er blevet overfaldet?’
Jeg kender kun en dansker der ikke er blevet overfaldet; Simon, han løber altid’ Jeg spurgte ind til motiverne og det racistiske motiv var tydeligt i og med, at det altid blev påtalt, at man var et dansk svin etc.
’Hvis man bliver røvet skal man give dem mobiltelefonen hurtigt, men nogle gange får man tæsk alligevel’, forklarede han. Drengen skulle videre og min aften var alligevel blevet ødelagt så samtalen sluttede der.Det var tydeligt, at der under den velpolerede overflade hersker enorme frustrationer på Nørrebro og sikkert også i andre indvandrerkvarterer i Danmark.
----------------------------------------------------------------------------------------------Derfor afvises indvandrermænd på diskotekerne
Interview af Kim Eskildsen
Det fyger med anklager om racisme og diskrimination i det danske natteliv, men kan afvisninger i døren have sine grunde? En udsmider og en restauratør forklarer hvorfor indvandrermænd ikke altid bliver lukket ind i nattelivetDet har længe undret mig, at der var så ensidig en debat om afvisning af indvandrermænd i nattelivet Jeg besluttede mig derfor at undersøge om der kunne være andre grunde end det fladpandede ’diskriminations-argument’, til at ikke alle indvandrere bliver lukket ind i det danske natteliv. Med fladpandet mener jeg, at ingen bliver rig på at diskriminere med mindre der er en grund til det og det er der åbenbart. Jeg har talt med to eksperter på området en restauratør og en udsmider.
’Da jeg lige var startet i vagtbranchen nægtede jeg pure at afvise alle udlændinge i døren,’ det var både ulovligt og uetisk,’ forklarede den solidt udseende udsmider mig.
Til at starte med havde han blot sorteret de typer fra, der lavede ballade. Men det viste sig hurtigt, at situationen var noget kompleks. I det følgende kommer der citater, der kan virke stødende på sarte sjæle, undertegnet formidler blot disse, min egen mening vil være at finde i Spidsen. Det viste sig hurtigt, at selvom udsmideren var god til at sortere de værste bøller fra, så var der problemer alligevel.
En del indvandrere har ingen respekt for pigerne og deres integritet, forklarede han. ’De tager på pigerne, og danske mænd, der kommer i vejen eller skubber (vi taler overfyldte lokaler hvor gnidninger per definition er uundgåelige), risikerer at få lussinger, eller det der er værre.
-Er det kun indvandrere der gør den slags?
'Nej, naturligvis ikke, men normerne er bare meget forskellige, kvinder der optræder i intimdanse er per definition løse på tråden i mange kulturer, men ikke i den danske.’ Udsmideren gav et konkret eksempel på dette: Der var en episode engang hvor to danske kvinder dansede udfordrende sammen. En indvandrer dansede ind imellem og tog den ene på brysterne og som konsekvens smed kvinden en drink i hovedet på ham. Det resulterede i, at hun fik en lussing, der slog hende i gulvet. Lige netop på den vagt var der to etniske udsmidere, som var velintegrerede og en dansk udsmider. De to etniske udsmidere undlod helt at reagere på episoden og da de blev gået på klingen viste det sig, at det var fordi de mente det var helt i orden, at kvinden havde fået den behandling. Både udsmideren og restauratøren beretter den samme ting uafhængigt af hinanden.
Det kan virke lidt sært, men her kommer det. Indvandrerbander (kriminelle bander) må under ingen omstændigheder lukkes ind, konstaterer de. Har de først været inde slipper man aldrig af med dem igen.
Det tog mig lidt tid at forstå, men det betyder åbenbart, at sådanne bander efter at have indtaget en bar anser den for at være deres sted og så kan de ikke smides ud igen, når de laver ballade og så er den direkte vej til konkurs lagt. Da jeg spurgte dem begge til anti-diskriminations tiltagene rystede de begge på hovedet og tonen blev skarp.
’Politikerne aner ikke en skid om hvordan det foregår derude om natten, de har ikke prøvet når der bliver viftet med knive og det hele ligner en borgerkrig. De ville skide i bukserne hvis de skulle stå i døren,’ forklarede restauratøren.
Jeg prøvede med begge to at spørge ind til om der lå racistiske motiver bag deres skepsis mod at lukke indvandrere ind. Men så vidt jeg kunne forstå bliver der lukket indvandrermænd ind overalt, men i begrænset antal og afhængig af attituden. Risikoen for voldelige episoder og overgreb på pigerne var åbenbart for høj i mange tilfælde. Et konkret problem i forbindelse med etniske unge, forstår jeg via interviewene, er klan-følelsen eller vi er alle ’brødre’ attituden. Der hersker ganske enkelt en sammenholds-mentalitet, der gør at det er utroligt svært at gribe ind overfor etniske unge, hvis blot en træder ved siden af. For det vil oftest udløse en kollektiv sympatiaktion, der gør at situationen eskalerer og der går gruppevold i den. Der synes, at herske en meget stærk gruppeidentitet, der gør at selv normalt meget fornuftige mænd blander sig selvom den der sanktioneres, helt tydelig er gået langt over stregen.
Da jeg talte med restauratøren spurgte jeg ham hvorfor han ikke gav op, når nu situationen var så alvorlig med den voldsomme adfærd og den manglende ret til at bestemme over hvem han må lukke ind på sit private sted. Han nægtede at opgive sit livsprojekt, selvom det blev sværere og sværere, men han nærede tydeligvis ingen som helst respekt for de politikere, der i tide og utide lovgiver om og blander sig i hvem han skal lukke ind.
Han forudsagde store fremtidige spændinger mellem danskere og udlændinge på baggrund af erfaringerne fra nattelivet. Udsmideren og det firma han arbejder i har dog forladt branchen på trods af firmaet var så velrenommeret, at det blev anbefalet til restauratørerne af politiet. Det var ganske enkelt blevet umuligt, at sortere i gæsterne på en måde, der på den ene side garanterede ro og orden og samtidig harmonerede med lovgivningen.
Det står klart, at trenden er at etniske udsmidere og deres firmaer overtager markedet. Det fører nye problemer med sig, som det sås ved mordet på Rust, med bevæbning af vagterne med skydevåben og til tider tilstande, der leder tankerne hen på beskyttelsespenge, ifølge udsmideren.
http://www.respektnu.dk/index.php?mod=article&area=1&id=9
http://www.respektnu.dk/index.php?mod=article&area=1&id=8
Ligestilling - men kun for de udvalgte
Af Kim Eskildsen (V), kandidat til BR, 2200 Kbh. N
Der var engang, da ligestilling var et varmt politisk emne. Især unge socialistiske kvinder var meget optaget af at gøre noget ved ligestillingen.
Kvinder skulle ikke længere spille andenviolin, de skulle skabe sig deres egen karriere og træde ud af mandens skygge.
-----------
Kigger den anden vej
De gamle feminister forstummer, forkramper og undviger. De tør ikke, og de vil ikke blande sig, når det gælder etniske kvinder. Tænk hvis nogen skulle kalde dem racister, uhadada. Tænk hvis en skægget islamist skulle true med bål og brand, uhadada. Så hellere tie, kigge den anden vej og fokusere på den lille lønforskel.
Hvad skyldes dette svigt fra gamle som nye feminister? Er det et udslag af ren og skær racisme? Muslimske kvinder må åbenbart selv kæmpe deres sag, fordi de stammer fra en anden og mere reaktionær kultur, hvor mændene ikke bævrer ved synet af en 60-årig kvinde med knold i nakken? Skyldes det de muslimske kvinders manglende stemme?
Venstre i København vil insistere på, at alle skal ud på arbejdsmarkedet, og ingen kvinder må gemmes af vejen på kontanthjælp. Jeg undrer mig over som kandidat til BR for Venstre, at Socialdemokratiet sammen med det siddende socialistiske flertal så længe har ladet stå til på ligestillingsområdet.....................................
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3202566/
posted by Steen at
mandag, august 15, 2005
<< Home