Rekrutteringsgrundlaget i politik
synes foruroligende tyndt. Claes Kastholm fra anmeldelse af karrierepolitikeren Henriette Kjærs bog -Politiske tremmekalve som hende - og f.eks. Svend Auken, der aldrig har prøvet livet udenfor Christiansborg, er interessante, men makabre psykologiske case-studies:
De onde mod den gode
POLITISK BOG. Henriette Kjærs bog er en lokalhistorisk bagatel pumpet op til drama.
En Stjerner. Henriette Kjær og Louise Raaschou: Henriette Kjær – indtil nu. Ekstra Bladets forlag, 168 sider, 199 kr. Illustreret.
Af Claes Kastholm Hansen
-"En skepsis som absolut ikke deles af Henriette Kjær. Jeg har ikke talt, hvor mange gange i bogen hun siger: »Jeg er god til…« – men det er mange. Der er næsten ikke det, hun ikke er god til, når hun selv skal bedømme det. Hendes medforfatter burde have vist hende det hensyn at dæmme op for denne flodbølge af selvros. Jeg tolker den ikke som overdreven selvhævdelse eller selvglæde. Slet ikke. Jeg tror, at Henriette Kjær er et gedigent menneske, en oprigtig og kærlig person, der møder andre med et åbent sind og regner alle – undtagen ondskabsfulde journalister – for ligeværdige. Jeg tror, at selvrosen kommer af naivitet og litterær ubehjælpsomhed.
Det er svært at forstå, at bogen skulle være skrevet af en erfaren politiker på modne 40 år. Jeg får noget helt andet ud af den, end det hun ønsker. Jeg ser, at Det Konservative Folkeparti er i hjerteskærende nød for politiske personligheder.
Bogen er sludrende og uanskuelig. En lokalhistorisk bagatel, mentalhygiejnisk motiveret. Den rummer en del politiske strøtanker, men er blottet for principielle overvejelser og analytisk indsigt i samtid og samfund. Hendes konservatisme er temperamentsbestemt. Sidst i bogen lufter hun muligheden for, at hun engang igen kan blive minister, og hun har da i hvert fald ret i, at den sag, der væltede hende, ikke bør stå hende i vejen. I forordet hævder hun, at hun har haft mange spændende udfordringer og store oplevelser, som hun gerne vil dele med andre. Det må i så fald blive i en ny bog. For denne evner ikke at skildre dem. Den havde gjort sig bedst som artikel i et ugeblad."
Venstre frygter ny underklasse
det kan Venstre roligt gøre. Det ny proletariat er her allerede og kan næppe forhindres i at vokse ud af kontrol (se Ugebrevet A 4 nedenfor). Imens plaprer DR* videre om behovet for import af arbejdskraft.
Det skulle da lige være for at forsørge den indvandring der allerede har fundet sted (jvf. Sverige, hvor dette gælder i endnu højere grad)
Indvandrere skal integreres bedre med job og uddannelse. Bogligt svage skal tilbydes en slags mesterlære for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ellers risikerer Danmark at få en arbejdsløs etnisk underklasse, som socialt, menneskeligt og økonomisk kan koste lige så meget som efterlønnen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/10/17/131043.htm
* Vi har brug for indvandring - Europa lige nu på P1 med Kornø Rasmussen
http://www.uriasposten.net/
De onde mod den gode
POLITISK BOG. Henriette Kjærs bog er en lokalhistorisk bagatel pumpet op til drama.
En Stjerner. Henriette Kjær og Louise Raaschou: Henriette Kjær – indtil nu. Ekstra Bladets forlag, 168 sider, 199 kr. Illustreret.
Af Claes Kastholm Hansen
-"En skepsis som absolut ikke deles af Henriette Kjær. Jeg har ikke talt, hvor mange gange i bogen hun siger: »Jeg er god til…« – men det er mange. Der er næsten ikke det, hun ikke er god til, når hun selv skal bedømme det. Hendes medforfatter burde have vist hende det hensyn at dæmme op for denne flodbølge af selvros. Jeg tolker den ikke som overdreven selvhævdelse eller selvglæde. Slet ikke. Jeg tror, at Henriette Kjær er et gedigent menneske, en oprigtig og kærlig person, der møder andre med et åbent sind og regner alle – undtagen ondskabsfulde journalister – for ligeværdige. Jeg tror, at selvrosen kommer af naivitet og litterær ubehjælpsomhed.
Det er svært at forstå, at bogen skulle være skrevet af en erfaren politiker på modne 40 år. Jeg får noget helt andet ud af den, end det hun ønsker. Jeg ser, at Det Konservative Folkeparti er i hjerteskærende nød for politiske personligheder.
Bogen er sludrende og uanskuelig. En lokalhistorisk bagatel, mentalhygiejnisk motiveret. Den rummer en del politiske strøtanker, men er blottet for principielle overvejelser og analytisk indsigt i samtid og samfund. Hendes konservatisme er temperamentsbestemt. Sidst i bogen lufter hun muligheden for, at hun engang igen kan blive minister, og hun har da i hvert fald ret i, at den sag, der væltede hende, ikke bør stå hende i vejen. I forordet hævder hun, at hun har haft mange spændende udfordringer og store oplevelser, som hun gerne vil dele med andre. Det må i så fald blive i en ny bog. For denne evner ikke at skildre dem. Den havde gjort sig bedst som artikel i et ugeblad."
Venstre frygter ny underklasse
det kan Venstre roligt gøre. Det ny proletariat er her allerede og kan næppe forhindres i at vokse ud af kontrol (se Ugebrevet A 4 nedenfor). Imens plaprer DR* videre om behovet for import af arbejdskraft.
Det skulle da lige være for at forsørge den indvandring der allerede har fundet sted (jvf. Sverige, hvor dette gælder i endnu højere grad)
Indvandrere skal integreres bedre med job og uddannelse. Bogligt svage skal tilbydes en slags mesterlære for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ellers risikerer Danmark at få en arbejdsløs etnisk underklasse, som socialt, menneskeligt og økonomisk kan koste lige så meget som efterlønnen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/10/17/131043.htm
* Vi har brug for indvandring - Europa lige nu på P1 med Kornø Rasmussen
http://www.uriasposten.net/
<< Home