DR-Deadline: Debat om radikalisering
20 minutters video fra igår mandag - lang tid målt i TV-tid, knap så lang når man tænker på emnet.
Hele mandagens Deadline vil vi bruge til at debattere det emne, som forleden blev meget aktuelt i Danmark, da 6 unge mennesker alle med muslimsk baggrund, blev anholdt af politiet og formodentlig er blevet sigtet for medvirken eller støtte til terror.
I aftenens Deadline deltager Søren Østergaard, der til daglig er leder af religionshistorisk institut på RUC. Østergaard taler om et muligt ugdomsoprør blandt de unge muslimer. Hør ham uddybe sine synspunkter i aftenens Deadline. I debatten medvirker Zubair Butt Hussain, der mener, at det danske samfund og debatklimaet, må bære sin del af skylden for den tiltagende radikalisering. Lars Hedegaard, historiker og islam-kritiker, er af den opfattelse, at radikaliseringen tildels kan tilskrives Islams budskab som religion. Mens David Trads, tidligere chefredaktør på dagbladet Information og ivrig samfundsdebatttør, tror på, at åbenhed og kommunikation er vejen frem, hvis radikaliseringen skal undgås. Sidst men ikke mindst deltager Venstres Søren Pind, der også er overborgmesterkandidat for sit parti Venstre i København. Søren Pind, har allerede flere gange i den nuværende valgkamp, meldt kraftigt ud mod unge kriminelle indvandrere.
direktlink: (indslaget begynder min 4:48 - debatten 10:25 - 29:20)
http://makeashorterlink.com/?G4021261C
http://www.dr.dk/dr2/deadline2230/mandag.htm
Seks ud af de syv unge, der er anholdt i sagen om en mulig terrorcelle i Danmark, kom fast i Abu Labans moské.
Politiet er i gang med at optrevle en mulig dansk terrorcelle. Se tema.
De seks unge bar på et stort had til samfundet, fortæller folk fra moskéen, Islamisk Trossamfunds moské i København, til Information.
- De var vellidte, høflige og dygtige i skolen, men nærede en enorm vrede over for det danske samfund. En vrede, som groede sig stadig større og gjorde dem indadvendte.
Sådan beskriver Abu Laban, der er imam i moskéen, de seks unge, som alle er mellem 16 og 20 år gamle.
Kendte især to af de ungeAbu Laban har især et godt kendskab til to af de unge og deres familier, som boede på henholdsvis Frederiksberg og i Brøndby.
Moren til den ene er fast tilknyttet Islamisk Trossamfund, hvor hun hver weekend underviser i arabisk på frivillig basis.
- Moderen fortæller, at hendes søn på det sidste er blevet mere og mere frustreret og vred på det danske samfund, som han talte meget negativt om. Selv om hans ord godt kunne tolkes som, at han kunne finde på at gå til ekstremerne, er moren sikker på, at han aldrig kunne finde på at gøre alvor af snakken - og en mor kan jo godt skelne mellem sin søns ord og gerninger, siger Abu Laban.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kriminalitet/2005/11/01/225921.htm
Dyb pessimisme i Holland
på et års dagen for det krysteragtige mord
Van Gogh-mordet har svækket hollændernes selvtillid
I tiden efter mordet bliver flere hollandske moskeer udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse.
I maj 2002 blev den fremmed-kritiske politiker Pim Fortuyn dræbt. Og mordet på van Gogh skaber yderligere fremmedhad i Holland, som 1. juni i år siger nej til EUs forfatningstraktat.
Et år efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh er hollændernes tro på deres eget multikulturelle samfund svundet ind. Der er dyb pessimisme om Hollands videre udvikling, og hvordan man kan genopbygge tilliden mellem befolkningsgrupperne.
I resten af Europa studerede man med interesse, hvordan Holland med den såkaldte »polder-model« havde skabt fuld beskæftigelse.
Det lille land bag digerne med dets 16 millioner indbyggere var tilsyneladende en europæisk oase af tolerance og velstand.
Men blot fem år senere er stemningen helt anderledes. Når hollænderne i dag markerer et-års dagen for mordet på filminstruktøren Theo van Gogh, som blev dolket og skudt på åben gade af en ung islamisk fanatiker af marokkansk oprindelse, sker det i en atmosfære af stigende pessimisme om det hollandske samfunds fremtid.
Mordet på van Gogh - kulturradikal provokatør og producent af en film, der var stærkt kritisk over for islams holdning til kvinder - blev for mange hollændere et afgørende vendepunkt for deres syn på indvandrere.
»Det hollandske samfund blev i årtierne efter traumet under Anden Verdenskrig bygget op på, at enhver form for konflikt kunne løses gennem forhandlinger og på fredelig vis,« påpeger sociologen Abram de Swaan.
»Pludselig blev hollænderne konfronteret med, at der var indvandrere, som var parate til at bruge fysisk vold for at tvinge deres standpunkter igennem.«
Mange hollændere har siden opgivet tanken om, at indvandrerne nogensinde kan integreres, mener han. Der er opbygget nye mure af frygt og fordomme mellem befolkningsgrupperne.
*******
»I det mindste er der nu en dialog. Vi ved præcis, hvad vi tænker om hinanden. Det er positivt,« siger Driss el-Boujoufi fra organisationen for marokkanske indvandrere. »Men vi kan ikke på et år rette op på alt det, der ikke blev gjort noget ved i tyve år.« Hans største frygt er, at en ny islamisk terrorhandling vil grave grøfterne endnu dybere i Holland. (login med gratis)
http://www.berlingske.dk/grid/kultur/artikel:aid=650136
Medier træder varsomt efter van Gogh-mord
som de siger: endnu ét ville ha uoverskuelig konsekvenser:
Efter mordet på Theo van Gogh ville man i Holland tænke sig om to gange, før man bragte tegninger af profeten Muhammed
Louise Wendt Jensen skriver fra Amsterdam
Siden filmmanden Theo van Gogh blev myrdet for præcis et år siden, har det været småt med provokationer over for det muslimske samfund i Holland af den karakter, som Morgenavisen Jyllands-Posten for nylig lavede ved at afbilde profeten Muhammed i tolv satiriske tegninger.
Kristeligt Dagblad har talt med en række redaktører på førende hollandske aviser og tidsskrifter, hvor ytringsfriheden sættes højt, og ingen af bladene er i det forløbne år gået så vidt som til at trodse det muslimske billedforbud og afbilde Muhammed.....................................
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=270274
Hele mandagens Deadline vil vi bruge til at debattere det emne, som forleden blev meget aktuelt i Danmark, da 6 unge mennesker alle med muslimsk baggrund, blev anholdt af politiet og formodentlig er blevet sigtet for medvirken eller støtte til terror.
I aftenens Deadline deltager Søren Østergaard, der til daglig er leder af religionshistorisk institut på RUC. Østergaard taler om et muligt ugdomsoprør blandt de unge muslimer. Hør ham uddybe sine synspunkter i aftenens Deadline. I debatten medvirker Zubair Butt Hussain, der mener, at det danske samfund og debatklimaet, må bære sin del af skylden for den tiltagende radikalisering. Lars Hedegaard, historiker og islam-kritiker, er af den opfattelse, at radikaliseringen tildels kan tilskrives Islams budskab som religion. Mens David Trads, tidligere chefredaktør på dagbladet Information og ivrig samfundsdebatttør, tror på, at åbenhed og kommunikation er vejen frem, hvis radikaliseringen skal undgås. Sidst men ikke mindst deltager Venstres Søren Pind, der også er overborgmesterkandidat for sit parti Venstre i København. Søren Pind, har allerede flere gange i den nuværende valgkamp, meldt kraftigt ud mod unge kriminelle indvandrere.direktlink: (indslaget begynder min 4:48 - debatten 10:25 - 29:20)
http://makeashorterlink.com/?G4021261C
http://www.dr.dk/dr2/deadline2230/mandag.htm
Seks ud af de syv unge, der er anholdt i sagen om en mulig terrorcelle i Danmark, kom fast i Abu Labans moské.
Politiet er i gang med at optrevle en mulig dansk terrorcelle. Se tema.
De seks unge bar på et stort had til samfundet, fortæller folk fra moskéen, Islamisk Trossamfunds moské i København, til Information.
- De var vellidte, høflige og dygtige i skolen, men nærede en enorm vrede over for det danske samfund. En vrede, som groede sig stadig større og gjorde dem indadvendte.
Sådan beskriver Abu Laban, der er imam i moskéen, de seks unge, som alle er mellem 16 og 20 år gamle.
Kendte især to af de ungeAbu Laban har især et godt kendskab til to af de unge og deres familier, som boede på henholdsvis Frederiksberg og i Brøndby.
Moren til den ene er fast tilknyttet Islamisk Trossamfund, hvor hun hver weekend underviser i arabisk på frivillig basis.
- Moderen fortæller, at hendes søn på det sidste er blevet mere og mere frustreret og vred på det danske samfund, som han talte meget negativt om. Selv om hans ord godt kunne tolkes som, at han kunne finde på at gå til ekstremerne, er moren sikker på, at han aldrig kunne finde på at gøre alvor af snakken - og en mor kan jo godt skelne mellem sin søns ord og gerninger, siger Abu Laban.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kriminalitet/2005/11/01/225921.htm
Dyb pessimisme i Holland
på et års dagen for det krysteragtige mord
Van Gogh-mordet har svækket hollændernes selvtillid
I tiden efter mordet bliver flere hollandske moskeer udsat for hærværk og forsøg på ildspåsættelse.
I maj 2002 blev den fremmed-kritiske politiker Pim Fortuyn dræbt. Og mordet på van Gogh skaber yderligere fremmedhad i Holland, som 1. juni i år siger nej til EUs forfatningstraktat.
Et år efter mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh er hollændernes tro på deres eget multikulturelle samfund svundet ind. Der er dyb pessimisme om Hollands videre udvikling, og hvordan man kan genopbygge tilliden mellem befolkningsgrupperne.
I resten af Europa studerede man med interesse, hvordan Holland med den såkaldte »polder-model« havde skabt fuld beskæftigelse.
Det lille land bag digerne med dets 16 millioner indbyggere var tilsyneladende en europæisk oase af tolerance og velstand.
Men blot fem år senere er stemningen helt anderledes. Når hollænderne i dag markerer et-års dagen for mordet på filminstruktøren Theo van Gogh, som blev dolket og skudt på åben gade af en ung islamisk fanatiker af marokkansk oprindelse, sker det i en atmosfære af stigende pessimisme om det hollandske samfunds fremtid.
Mordet på van Gogh - kulturradikal provokatør og producent af en film, der var stærkt kritisk over for islams holdning til kvinder - blev for mange hollændere et afgørende vendepunkt for deres syn på indvandrere.
»Det hollandske samfund blev i årtierne efter traumet under Anden Verdenskrig bygget op på, at enhver form for konflikt kunne løses gennem forhandlinger og på fredelig vis,« påpeger sociologen Abram de Swaan.
»Pludselig blev hollænderne konfronteret med, at der var indvandrere, som var parate til at bruge fysisk vold for at tvinge deres standpunkter igennem.«
Mange hollændere har siden opgivet tanken om, at indvandrerne nogensinde kan integreres, mener han. Der er opbygget nye mure af frygt og fordomme mellem befolkningsgrupperne.
*******
»I det mindste er der nu en dialog. Vi ved præcis, hvad vi tænker om hinanden. Det er positivt,« siger Driss el-Boujoufi fra organisationen for marokkanske indvandrere. »Men vi kan ikke på et år rette op på alt det, der ikke blev gjort noget ved i tyve år.« Hans største frygt er, at en ny islamisk terrorhandling vil grave grøfterne endnu dybere i Holland. (login med gratis)
http://www.berlingske.dk/grid/kultur/artikel:aid=650136
Medier træder varsomt efter van Gogh-mord
som de siger: endnu ét ville ha uoverskuelig konsekvenser:
Efter mordet på Theo van Gogh ville man i Holland tænke sig om to gange, før man bragte tegninger af profeten Muhammed
Louise Wendt Jensen skriver fra Amsterdam
Siden filmmanden Theo van Gogh blev myrdet for præcis et år siden, har det været småt med provokationer over for det muslimske samfund i Holland af den karakter, som Morgenavisen Jyllands-Posten for nylig lavede ved at afbilde profeten Muhammed i tolv satiriske tegninger.
Kristeligt Dagblad har talt med en række redaktører på førende hollandske aviser og tidsskrifter, hvor ytringsfriheden sættes højt, og ingen af bladene er i det forløbne år gået så vidt som til at trodse det muslimske billedforbud og afbilde Muhammed.....................................
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=270274
posted by Steen at
onsdag, november 02, 2005
<< Home