Professionelle klynkere og offertænkere

To indsändare- uddrag, mer på länk:
Af Bertel Haarder, undervisnings- og kirkeminister (V)
Utilfredse muslimer ønsker JyllandsPosten dømt. Dermed viser de i modsætning til de 11 ambassadører, at de har begrebet, hvad demokrati og religions- og ytringsfrihed går ud på, skriver Bertel Haarder.
*******
En illusion
Hvis vi skulle vælge mellem ytringsfriheden og flertalsstyret, så måtte vi vælge ytringsfriheden, fordi flertalsstyre uden ytringsfrihed er en illusion. Det kan man se af alle de folkeafstemninger, der holdes i diktaturstater, og som altid giver det resultat, diktatorerne ønsker, fordi der ikke er frihed til at tale dem imod.
At vi bliver skældt ud af 11 ambassadører for muslimske lande med mere eller mindre tvivlsomt forhold til demokrati og menneskerettigheder, skal ikke anfægte os.
Heller ikke, at Tyrkiet er ét af disse lande. Til gengæld burde det anfægte de demokratiske kræfter i Tyrkiet, som tillige bør betænke, at Danmark i modsætning til Tyrkiet ikke forbyder muslimske tørklæder.
UhyrligtAt den tyrkiske ambassadør beder den danske statsminister om at påvirke pressen, er lige så uhyrligt, som hvis jeg havde bedt hendes regering om det samme, da tyrkiske aviser på forsiden påstod, at jeg ville tvinge tyrkiske børn til kristendomsundervisning, hvilket blev beskrevet som (endnu) et overgreb.
*******
At en række muslimer benytter lejligheden til at gøre sig selv til ofre og klynke over manglende forståelse, bør ikke få os til at fravige nogen som helst principper. "Offertænkningen" er efter min mening en af de helt store hindringer for integration og gensidig forståelse.
Det, vi har brug for, er muslimer, der stolte og selvsikre bruger den frihed og de muligheder, der findes i Danmark i modsætning til deres hjemlande. De skal have tak for deres indlæg i den aktuelle debat.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3355826

Muslimens sande ansigt
På baggrund af JP's tegninger har ambassadører fra 11 muslimske lande taget "sagen" op på internationalt plan og forlangt et møde med den danske statsminister. De vil have, at han »skal opfordre til fred, integration og tage afstand fra hadefulde ytringer.«
Samtidig siger Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, at muslimer skal udslette Isral fra landkortet, og at »enhver, der anerkender Israel, vil brænde i den islamiske nations raseri.« Altså på ambassadørplan protesterer man over en hvilken som helst krusedulle, hvis den kaldes Muhammed, men ikke over, at et helt land hades og ønskes udslettet.
Det kalder jeg proportionsforvrængning, så det klodser. Og det viser, at den meget omtalte opdeling i "dem og os" er en integreret del af den muslimske tankegang.
En stor tak til JP, fordi man viste ikke Muhammeds ansigt, for det kender ingen, men muslimens sande ansigt, det kender vi nu.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3355884

Den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme.
Meir Carlsen, leder i BT:
"Dansk økonomi buldrer derudad, flere og flere er bekymrede for, at det nu bliver stadig sværere at få ledige job besat. Mange undrer sig voldsomt: Hvordan kan vi have flere hundrede tusinde uden for arbejdsmarkedet og et helt særligt problem med at få unge indvandrere i arbejde, når der er masser af ledige job?
Regeringen pusler med alle hånde stramninger, der skal sætte de ledige stolen for døren: De må tage de job, der er, eller miste retten til fuld understøttelse eller kontanthjælp.
********
Det drejer sig om Danmarks Radio og dagbladet Politiken, der i nogle uger har gennemført et meget påskønnelsesværdigt og vellykket eksperiment under titlen »Hvor svært ka' det være?«
De to medier har sendt fem unge andengenerationsindvandrere på en særlig mission på det danske arbejdsmarked. De unge har skullet skaffe andre indvandrer-unge i arbejde. De har opsøgt virkeligheden for at fjerne blokeringer - og deres foreløbige resultater er helt bemærkelsesværdige.
I går morges erklærede to af job-agenterne enstemmigt, at den allerværste, mest problematiske blokering for at få indvandrere i arbejde er indvandrernes egne fordomme. De fleste tror, at det er meget sværere for dem at få arbejde, end det er i virkeligheden. De to jobagenter har skaffet masser af job - problemet er at få de ledige unge indvandrere til at søge.
Den 29-årige tørklædebærende Anissa Aharaz er selv dybt overrasket. Hun havde troet, at de fleste danske virksomheder ville tøve med at ansætte kvinder, der insisterede på at bære tørklæde eller på anden måde skilte sig ud med navn, hudfarve eller påklædning. Men hun har opdaget, at langt de fleste virksomheder er overordentlig tolerante. Det, som blokerer, er indvandrernes fordomme.
En særlig erfaring har den kun 20-årige Rola El-Dirawi, der har palæstinensisk baggrund, gjort med gruppen af landsmænd og kvindelige kønsfæller i Århus. Her er 80 pct. af kvinderne uden for arbejdsmarkedet. Rola El-Dirawi har fundet masser af job. Men hun har ikke fået én eneste af sine landsmænd til at tage mod tilbudet. De vil ikke. Enten fordi de personligt foretrækker at gå hjemme - eller fordi deres mænd forbyder dem at tage arbejde.
De unge job-agenter er enige om, at det vigtigste, der kan gøres for at ændre på denne ulykkelige situation, er at true med at tage kontanthjælp fra de palæstinensiske familier.
En stærkere opbakning kunne regeringen næppe få til sit forslag."
http://www.bt.dk/leder:aid=398642/