Hvad læser man i Politiken ?

den tidligere Danmarks- berømte kronik (som den var under Harald Mogensen) - eller dagens pædagog og relations-kronikker ?
Eller Politiken som den var med de klassisk dannede Henning Nystad, Robert Nauer og Ove Martin. For ikke at tale om Carsten Jensens og Claes Kastholms nedslag i bladet i firserne.
Carsten Jensen er som fin vin : Enten modner den med årene, eller også blir den - eddike. Jensen blev eddike, sur og giftig og mærket af provinsialitet. Jeg troede ellers der var så dejligt i Marstal.
Idag nøjes vi så med Tøgers Tanker.
Svaret er : At tænke sig: Der er sjovt vanvid, og umorsomt vanvid. Det umorsomme kommer pt. fra hjørnekontoret. Dér hvor chefen praler af at have læst Ringenes Herre 30 gange. Bøger på 1200 sider. Monoman ?

(webcam-udsigten fra redaktionen v. midnat)

KOMMUNALNYT
Den seneste udvikling i konstitueringsforhandlingerne på Københavns Rådhus:
Fredag: Finn Goodbayzki melder sig ud af Suicidaldemokratiet og slutter sig til Ariel Sharons nye parti i protest mod, at Hizb-ut-Tahrir støtter Ritt Herregaard som overborgmoster.
Lørdag: Gammelfar Kolik Suddoqu oplyser, at hans søn, Sikandar Kolik Suddoqu, er villig til at støtte Ritt Herregaard som overborgmoster, så snart der er truffet aftale om en passende medgift.
Søndag: Tidligere erotik- og miljøborgmester Winnie Berndtson meddeler, at hun går over til de borgerlige i protest mod, at Ritt Herregaard ikke har givet hende en plads i erotik- og miljøudvalget.
Mandag: Kort før det konstituerende møde i Københavns Borgerdepression opstår der panik under navneopråbet i den suicidaldemokratiske gruppe. Hamid El Mustard er ikke til stede, og Ritz Herregaard frygter, at også han er gået over til de borgerlige. En nærmere undersøgelse viser dog, at El Mustard blot er gået på toilettet.
(I al beskedenhed: det var mig der introducerede "Ritz Herregaard", dengang den sag var aktuel. Den lå lige til højrebenet. Man kan sende idéer ind til At Tænke Sig )
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=411496

De progressive
udtrykket minder mig om dengang man kunne sige: "Jeg er politisk engageret" - og alle ville vide at man var en sekterisk nuance af rød. (Jeg var i udlandet i 70 erne-hvem ved hvad der ellers ville være sket ?)
Det var dengang. Lidt hænger ved idag.
Et oplyst menneske er da rødt, ikke? I det mindste Radikalt - partiet for enhver akademiker, der ikke vil betvivles på sin nålestribede hæderlighed. Partiet der minder mig om engelske kostskoleslips, Zahles og Ingrid Jespersens Højere Pigeskole. - Er du Radikal, er du én af os, det øvre borgerskabs renskurede drømmere. Vi der ikke behøver konsultere virkeligheden for at være klogere og hæderlige end alle andre. Undskyld, jeg mente "anstændigere". "Appearance is everything", ikke mindst i den politiske skønhedskonkurrence. Noget at sige til at Orwell afskyede den overklasse han kom fra ?
Pæn pige
Politisk næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom, Marlene Harpsøe, afslører i Jyllands-Posten, at hun ofte bliver udsat for spørgsmålet: »Hvordan kan sådan en pæn pige som dig være DF’er?« – men hun er holdt op med at undre sig over det, for hun har konstateret, at i de samfundsfagsbøger, hun læser, og i avisartikler m.v., bliver tilhængere af Dansk Folkeparti næsten altid skildret som sociale tabere, halvnazister eller aggressive landsbytosser. Hun kunne have tilføjet, at en fhv. statsminister engang karakteriserede partiet, dvs. en del af sine egne tidligere vælgere, som ikke stuerent.
Men Marlene Harpsøe tager de stereotype karakteristikker med godt humør. Det gør hun klogt i. Dem kæmper man nemlig forgæves imod i Danmark, hvor den politiske debat i bredeste forstand lider af en udpræget tilbøjelighed til at interessere sig mere for, hvilken etiket man kan sætte på modstanderen, end for, hvad vedkommende egentlig siger og hvorfor. Christine Antorini døbte engang denne tilbøjelighed »lejrtænkningen«. Så vidt Groft sagt kan se, trives etiket-manien især blandt dem, der opfatter sig selv som særligt progressive. Og efter således selv at have bukket under for manien vil vi blot konstatere, at Marlene Harpsøe virkelig er en pæn pige. Hun har modet til at være sig selv. Der findes næppe noget pænere.
Claes Kastholm Hansen (Groft Sagt)